Nanoteknologi

Nanopartikler bliver i stigende grad brugt i forskellige produkter, blandt andet maling, kosmetik, ketsjere og beton. Det er vigtigt at være ekstra opmærksom, når man arbejder med nanobaserede produkter.

Nogle former for nanopartikler har tilsyneladende ingen effekt på helbredet, mens andre er skadelige. 

Problemet er, at de frie nanopartikler er så små, at de trænger dybt ned i lungerne, hvis man indånder dem i arbejdsmiljøet. Herfra kan de gå over i blodbanen og blive transporteret rundt i kroppen til blandt andet leveren.

For eksempel kan indånding af nanopartikler give inflammation i lungerne, og nogle nanopartikler kan forårsage DNA-skader, kræft, hjertekarsygdom eller akut lungesygdom. 

Kilde: "Nyt dansk Center for Nanosikkerhed vil forbedre risikovurderingen af nanopartikler" (2012), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

 

Brancher der beskæftiger sig med nano:

Der mangler fortsat overblik over i hvor høj grad nanomaterialer produceres og bruges til produkter i Danmark og hvor udsatte arbejderne er i de forskellige brancher.

 

Følgende er eksempler på brancher, der beskæftiger sig med produkter, hvor der bliver brugt nanopartikler: 

 

Farve- og lakindustrien, f.eks. kan silica nanopartikler anvendes til at give lak en bedre hårdhed eller maling bedre farveegenskaber.

 

Plastindustrien, f.eks. kan flager af kemisk modificeret nanoler anvendes til at give plast bedre barriere-egenskaber mens andre nanopartikler kan anvendes som farver.

 

Den kemiske industri, f.eks. anvendes nanopartikler af platin (Pt) og ceriumdioxid (CeO2) som katalysatorer (hjælpestoffer) i kemiske processer.

 

Kosmetikbranchen, f.eks. findes hudcreme med fulleren (C60) som antioxidant og solcreme med titaniumdioxid (TiO2) nanopartikler.

 

Fødevare-industrien, f.eks. silica (SiOx) nanomaterialer til at forbedre flyde-evnen i ketchup eller zinkdioxid (ZnO2) nanopartikler som antibakterielt stof. 

 

Bygge- og anlæg, f.eks. bliver forskellige nanopartikler brugt i byggematerialer. F.eks. anvendes silica (SiOx) nanomaterialer til at ændre betons nanostruktur, TiO2 nanopartikler til at gøre beton selvrensende og nanofilm overfladebehandlinger med og uden nanopartikler kan gøre overflader selvrensende og mere rengøringsvenlige.

 

Kilde: Keld Alstrup Jensen, seniorforsker i Dansk Center for Nanosikkerhed, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

 

Tips til at vurdere risici ved nano: 

  1. Brug forsigtighedsprincippet: Erstat farlige materialer med mindre farlige materialer, hvor det er muligt. 

  2. Gennemgå hele virksomheden og kortlæg risici: Indkreds områder og arbejdsgange, hvor materialer med nanopartikler håndteres eller bearbejdes. Selve produktionen vil ofte skabe risici for eksponering, men der kan være andre (mindre oplagte) områder, hvor risici er store.

  3. Sørg for de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger: Læg en plan for, hvordan risici kan undgås eller minimeres.

  4. Glem ikke håndteringen af de færdige produkter: Når det færdige produkt bliver sendt videre, er partiklerne der stadig. Derfor er det klogt at være forsigtig, når produktet skal slibes, skæres op, genbruges eller bortskaffes. 


    Læs mere i rapporten: Nanopartikler i Arbejdsmiljøet 

Her kan du læse mere om nano:

 

Værktøjer

Se alle

Love og regler

Læs mere