Få sikkerhed og sundhed ind i hverdagen


Der er meget at vinde ved at gøre sikkerhed til en naturlig del af hverdagen. Forskere har udviklet et træningsforløb til byggebranchen med 8 værktøjer, som kan hjælpe med dette.

To bygningsarbejdere, der gennemgår byggeplanen. Fotograf: Ulrik JantzenDer sker færre ulykker på byggepladser, hvis ledelse og medarbejdere taler om sikkerheden i det daglige. Og her spiller sjakformændene en vigtig rolle. Det er nemlig dem, der planlægger og formidler arbejdsmiljø i dagligdagen til medarbejderne.

At gøre sikkerhed til en af virksomhedens vigtigste værdier er fundamentet for virksomheders sikkerhedskultur. Regler og værdier, der formidler sikkerhed som kerneværdi, skabes oftest i topledelsen, men omsættes til praksis igennem mellemlederne, der oversætter reglerne til aktiviteter. 

Derfor giver det mening at fokusere på at påvirke formandens og sjakkets sikkerhedsadfærd positivt og på at fremme sikkerhed og sundhed i løbet af hele arbejdsdagen - ikke kun på faste mødetidspunkter på pladsen, men også ved ad hoc møder og diskussioner.

Værktøjer

Forskere fra NFA har udviklet et nyt træningsforløb – Toolbox-træning – rettet mod formænd i byggebranchen. 

Træningen er bygget op omkring 8 emner og introducerer forskellige planlægnings- og kommunikationsværktøjer, som formændene kan bruge direkte i hverdagen. Værktøjerne handler om emner som konflikthåndtering, kommunikation, planlægning, samarbejde og forebyggelse af ulykker, nedslidning og sygdomme.

Ud over værktøjerne består materialet til Toolbox-træningen af en manual for træningsforløbet samt undervisningsmaterialer. Du kan downloade manualen og værktøjerne på NFA's hjemmeside.

Læs mere om Toolbox-træning og de 8 værktøjer:

Værktøjer

Se alle

Love og regler

Se alle

God praksis

Læs mere