Stress skal ses som en reaktion, som opstår i relationen mellem individet og omgivelserne. Det er det enkelte menneskes oplevelse og fortolkning af sin situation, og ikke de ydre stressorer i sig selv, der udløser stressreaktioner. Derfor er der ikke to mennesker, der reagerer ens på samme stressbelastning.
CATS-modellen
Når vi bliver stillet over for noget, vi oplever som stressende, aktiverer vi nogle forskellige fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner. Det viser den såkaldte CATS-model. CATS står for ”The Cognitive Activation Theory of Stress”. Modellen er udviklet af to af verdens førende stressforskere Holger Ursin og Hege Eriksen fra Norge.
CATS-modellen peger på fire grundlæggende aspekter ved stress:
Situationer og begivenheder
Alle ændringer i vores omgivelser indeholder potentielle oplevelser, som stresser os. Ændringerne opleves stressende, når der er ubalance mellem krav, egne ressourcer og forventninger.
Hjernens opfattelse af situationer og begivenheder
Det første, hjernen gør, er, at stille spørgsmålet: Hvad kan jeg forvente, at denne situation fører til? Står jeg i en krise, eller har jeg erfaring med, at tingene løser sig? Vurderingen behøver ikke være bevidst, men vil altid være afhængig af tidligere erfaringer med lignende situationer.
Kroppen sætter en alarm i gang
Hvis hjernen beslutter sig for, at situationen er ny og truende, sætter alarmen i gang. Man bliver mere årvågen, sanserne skærpes, og ens adfærd påvirkes. Man bliver måske irriteret, frustreret eller nervøs, og kroppen begynder at mobilisere energi. Den alarmreaktion er normal og aktiveres, når vi befinder os i en situation, hvor der er negativ overensstemmelse mellem det, vi regnede med skulle ske, og det, der rent faktisk skete.
Hjernen bearbejder alarmen
Efter alarmen er gået i gang, vurderer hjernen, hvordan den kan fjerne de forhold, som stresser. Der er to muligheder for at skrue alarmen ned:
- Handling: Man prøver at ændre situationen ved at handle aktivt.
- Accept: Man accepterer, at situationen har ændret sig, og justerer i stedet sin egen opfattelse af virkeligheden.
Uanset hvad vi gør, har vi mulighed for at lære af, hvad der sker. Dermed har vi en erfaring mere at trække på, næste gang vi står i en lignende situation. Formår man ikke at ”skrue ned” ender man i en langvarig stress, som kendetegnes af negative erfaringer, hjælpeløshed, håbløshed og til sidst – nedslidning.
Coping og ikke-coping
En central pointe i CATS-modellen er, at det ikke er de isolerede handlinger i sig selv, der mindsker stressreaktionen. Det er det enkelte menneskes tro på egne evner og forventning om et positivt resultat, der mindsker stress.
Det kaldes at cope.
Ikke-coping finder sted, når man ikke har gode erfaringer og dermed forventninger til at klare en udfordring eller opgave. Det kommer til udtryk i en følelse af enten:
- Hjælpeløshed (hvis man aldrig anerkendes for at have gjort det godt nok) eller
- Håbløshed (hvis man sjældent kan forudsige resultatet af sine anstrengelser).
Begge følelser forstærker stress.
Gode links om stress
Dine forventninger afgør om stress er farligt
Interview med to af verdens førende stressforskere, Holger Ursin og Hege R. Eriksen om CATS-teorien.
Om stress og stresshåndtering på arbejdsmiljoweb
Her kan du se mere om, hvordan den enkelte medarbejder, lederen og arbejdspladsen kan stoppe og forebygge stress.
Hvad sker der i hjernen, når vi bliver stressede?
Mennesker reagerer forskelligt på forskellige begivenheder. Der er derfor forskel på, hvad der stresser dig, og hvad der stresser din kollega.
