Fleksibel arbejdstid påvirker kvinder og mænd forskelligt

Der er både fordele og ulemper ved at have indflydelse på sin egen arbejdstid, og de er ofte forskellige for de to køn, viser forskning. 

Foto af mand ved arbejdscomputer
Især mænd kan risikere at få mere overarbejde, når de selv bestemmer over deres egen arbejdstid. Foto: Istock

Stadig flere europæere har indflydelse på deres egen arbejdstid, og det smitter positivt af på blandt andet balancen mellem arbejds- og privatliv, viser forskning. Men fleksibel arbejdstid kan samtidig resultere i længere arbejdsdage og mere intenst arbejde – især for mænd. Det viser et stort studie, der for nylig er publiceret i tidsskriftet European Sociological Review.

- Jo mere kontrol folk har over deres egen arbejdstid, desto mere flydende bliver grænserne, og så er der mange, der ender med at arbejde mere og længere, selv om man måske kunne forvente, at det ville forholde sig modsat, siger Heejung Chung, der forsker i fleksibel arbejdstid på University of Kent og står bag studiet.

Højere løn til mændene

Mænd med fuld kontrol over deres egen arbejdstid har i gennemsnit fem overarbejdstimer mere om ugen end mænd med faste mødetider, viser studiet. For kvinder er det tilsvarende tal to timer. Samtidig viser studiet, at den øgede arbejdstid er forbundet med højere løn for mændene, men ikke for kvinderne.

En mulig forklaring på forskellen er, at mænd stadig bliver set som familiens forsørger, mens kvinder ses som den, der tager sig af hjemmet. Ifølge Heejung Chung kan det få kvinderne til at fremstå som en dårligere arbejdskraft, der bruger deres fleksible arbejdstid på børnene og hjemmet.

- Mænd har stadig færre forpligtelser i hjemmet, og det er med til at fastholde forskellen mellem kønnene på dette område, siger hun. 

’Den ideelle ansatte’

Studiet er baseret på data fra Tyskland og Storbritannien, og tallene ser formentlig lidt anderledes ud i Danmark, hvor beskæftigelsen er høj og fagforeningerne stærke, siger Heejung Chung.

- Jeg tror ikke, at fleksibel arbejdstid i samme grad er lig med overarbejde for danske medarbejdere, men på arbejdspladser, hvor der er høje krav om at præstere, vil de to ting gå hånd i hånd, også i Danmark, siger hun.

Men hvad er årsagen til, at fleksibel arbejdstid og høje krav kan få folk til arbejde mere?

- En af vores teorier er, at medarbejderne føler, at de skal kompensere for afvigelserne i deres arbejdstid. Hvis de befinder sig i et arbejdsmiljø, hvor ikke mange flekser – og især hvis de flekser for at få familielogistikken til at gå op – kan de få den følelse, at de ikke performer som ’den ideelle ansatte’. Så er de nødt til at forsøge at positionere sig selv ved at arbejde mere, siger Heejung Chung.

Hjælper mødre til at beholde jobbet

Der findes ikke videnskabeligt belæg for, at medarbejdere skulle blive mindre produktive, når de bruger fleksibel arbejdstid til at være mere sammen med deres familie. Derfor er det ifølge Heejung Chung vigtigt, at arbejdsgivere har tillid til deres medarbejdere, når de ønsker at benytte sig af fleksibel arbejdstid, uanset hvad den skal bruges til.

- Det vil gavne, hvis vi gør op med ideen om, hvordan den ideelle ansatte opfører sig. Det vil gøre det nemmere for både mænd og kvinder. Faktisk er det hos mødre, vi ser en af de største positive effekter af fleksibiliteten – nemlig at de kan holde fast i deres job, siger Heejung Chung og uddyber:

- Hvis arbejdstiden er meget rigid og fastlagt, vil nogle kvinder føle sig tvunget til at forlade deres job og måske i stedet få et deltidsjob med dårligere vilkår, når de bliver mødre. Får de i stedet tilbudt fleksibel arbejdstid, kan de beholde deres job og arbejde flere timer, fordi de selv kan tilrettelægge tiden og få arbejde og familieliv til at hænge sammen.

Af Sarah Kirkemoe Galán

Oprettet d. 14. maj 2018