Har I Europas bedste kemiske arbejdsmiljø?

Virksomheder, der har gjort noget særligt for det kemiske arbejdsmiljø, kan frem til den 31. august tilmelde sig Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs prisuddeling for god praksis.

Osha kampagne

Har din virksomhed gjort en indsats for arbejdsmiljøet ved at styrke måden I håndterer farlige stoffer på? Så har I mulighed for at tilmelde jer Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs prisuddeling for god praksis 2018-2019.

Dommerpanelet er på udkig efter eksempler, der har en helhedstilgang til at styre arbejdsmiljøet, forbedringer i måden man bruger og håndterer de farlige stoffer samt tiltag, som både  er bæredygtige og kan overføres til andre virksomheder.
Bidragene vil først blive vurderet nationalt, og derefter går de nationale vindere videre til den fælleseuropæiske konkurrence.

Følgende kan deltage i konkurrencen:

  • Virksomheder og organisationer uanset størrelse
  •  Uddannelsesudbydere og medlemmer af undervisningssektoren
  • Arbejdsgiverorganisationer, brancheorganisationer, fagforeninger og andre ikke-statslige organisationer
  • Regionale eller lokale forebyggelsestjenester på arbejdsmiljøområdet, forsikringsselskaber og andre formidlende organer
  • Officielle kampagnepartnere


Download ansøgningsskemaet her

 

Spørgsmål kan henvendes til det nationale ’focal point’. I Danmark er det Arbejdstilsynet, som er koordinator:
Elsebeth Jarmbæk, Mail: elja@at.dk - Mobil: 72 20 94 31
Kenneth Emil Holm Petersen, Mail: kehp@at.dk - Mobil: 72209251

Fristen for indsendelse i Danmark er d. 31. august  2018.
Ansøgningen skal sendes til det danske Focal Point:
elja@at.dk eller kehp@at.dk

Af Redaktionen

Oprettet d. 9. maj 2018