Voldsomme fødsler kan give læger og jordemødre store traumer

Læger, jordemødre og sygeplejesker kan ofte stå tilbage med en skyldfølelse, der kan følge dem resten af livet, hvis fx et barn dør under fødslen. Nyt dansk forskningsprojekt sætter fokus på problemet.

 Foto: Hospitalsseng

Hvis en fødsel ikke forløber, som den skal, rammer det først og fremmest familien hårdt. Men der står ofte også en læge eller jordemor tilbage med en skyld, der kan følge dem resten af livet. Et nyt dansk forskningsprojekt vil have læger og andet sundhedspersonale til at åbne op og dele de voldsomme oplevelser, de har haft inde på livet og skal hjælpe dem til at række ud til en kollega i krise. 

Der er tale om pilotprojektet ’The buddy study’, der foregår på Odense Universitetshospitals fødeafdeling med forsker, ph.d. Katja Schrøder. Hun er oprindeligt uddannet jordemoder og har tidligere undersøgt, hvordan læger og jordemødre på landets fødeafdelinger ofte er præget af traumatiske oplevelser.

- Måske døde et barn på en vagt – måske var det bare tæt på. Men mange står tilbage med en knugende følelse af skyld og skam, fortæller Katja Schrøder.

Fænomenet kaldes second victim – det andet offer – da følelserne kan blive en svær psykisk belastning for de involverede.  

- Det ligger indlejret i disse faggruppers identitet, at de kan bære ansvaret, at de kan ’fylde kitlen ud’. Så hvis de pludselig er ved at krakelere, harmonerer det dårligt med deres selvopfattelse, og de mister følelsen af mening med arbejdet, fortæller Katja Schrøder. 

Udvikler posttraumatisk stress

I hendes undersøgelse ’Blame and guilt after traumatic childbirth’ fra 2016 angav 85 pct. af de adspurgte, at de havde været involveret i en traumatisk fødsel. Halvdelen af de adspurgte havde følt skyld efter forløbet, og hele 36 pct. angav, at de vil bebrejde sig selv resten af livet. Også selvom de fik at vide af kollegaerne, at de ikke har gjort noget galt, og en evt. klagesag også giver dem medhold. Følelsen af skyld bliver siddende.

Resultaterne bekræftes af en lignende svensk undersøgelse, Second victims in Swedish obstetrics fra maj 2018. Her viser den svenske fødselslæge Åsa Wahlberg, at 15 procent af de fødselslæger og jordemødre, der har været ude for en traumatisk hændelse i arbejdet, har udviklet flere af de psykiske symptomer, man kender fra posttraumatisk stress-syndrom (PTSD), mens syv procent har alle symptomer på PTSD. Symptomer, der med tiden kan føre til udbrændthed og til, at flere forlader jobbet.

Hårdere ramt på fødselsgangen?

Second victim-begrebet bruges ikke kun om fødselslæger og jordemødre, men i hele sundhedsvæsenet. Men måske er det ikke tilfældigt, at både en dansk og en svensk undersøgelse tager udgangspunkt i miljøet på fødegangen.

- Med fødsler er det jo bare enormt sårbart, fordi det er små børn, det handler om. Vi har en ekstremt lav børnedødelighed i vores del af verden, så man forventer ikke, at der kan ske noget. Det er typisk raske kvinder med raske børn, der kommer ind, og så sker der noget med dem, mens de er hos os. Det slår nok ekstra hårdt, fortæller Katja Schrøder. 

Ensomheden skal brydes

Åsa Wahlbergs undersøgelse viser, at oplevelsen af at stå alene er en af de faktorer, der rammer hårdest. 

- Fornemmelsen af, at kollegerne trækker sig – måske bebrejder de én for det, der er sket, måske er de bare lettede over, at det ikke var dem, der var på vagt. Og så det at man ikke kan dele sine tanker eller sin sårbarhed med nogen, siger hun. 

Det er netop oplevelsen af at stå alene med de svære følelser, det danske forskningsprojekt vil ændre på. Det handler om at danne tætte netværk og knytte personlige relationer til udvalgte kolleger, så det bliver nemmere at tale og dele voldsomme oplevelser. 

 

Læs hele forskningsprojektet ’The buddy study’ her 

Af Jens Kristian Kisbye Dreyer

Oprettet d. 7. aug 2018