Nyt notat om arbejdsmiljøets betydning for fastholdelse af ældre arbejdstagere

Hvad betyder arbejdsmiljøet for fastholdelse af ældre arbejdstagere i Danmark, Island, Norge og Sverige? Det har forskere bag et nordisk projekt sammenfattet den eksisterende viden om. Den danske viden er samlet i et nyt notat, og projektet præsenteres på et NIVA Nordic Tour-formidlingsmøde på NFA den 6. juni 2017.

Der kan muligvis kan være et stort potentiale i at udvikle indsatser, som kan bekæmpe aldersdiskrimination, reducere de fysiske arbejdskrav og øge de ældre ansattes jobtilfredshed ved at give dem mere indflydelse, udviklingsmuligheder og anerkendelse. Foto: Thomas Tolstrup.

Den demografiske udvikling medfører, at befolkningen i Danmark med tiden kommer til at omfatte flere ældre og færre unge. Sådan er udviklingen i hele EU. Opmærksomheden fra samfundets side er derfor rettet mod få at flere ældre arbejdstagere til at blive længere på arbejdsmarkedet.

For den ældre arbejdstager er beslutningen om at blive længere eller at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som regel påvirket af en række faktorer, dels den enkeltes helbred, uddannelsesniveau og privatøkonomi, dels arbejdspladsens arbejdsmiljø, personalepolitik og sociale relationer og dels lovgivning og regulering af arbejdsmarkedet og pensionsområdet. 

Det viser et nyt notat fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Notatet giver et overblik over den danske viden på området, som stammer fra et netop afsluttet nordisk forskningsprojekt om arbejdsmiljøet betydning for fastholdelse af ældre arbejdstagere.

To overordnede grupper trækker sig tidligt tilbage

Der er to overordnede grupper af seniorer som ifølge notatet trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, men dog af helt forskellige grunde: 

  • De nedslidningstruede seniorer trækker sig tidligt tilbage, fordi de oplever en betydelig ubalance mellem høje arbejdskrav og begrænsede ressourcer, som gør det svært leve op til arbejdskravene. Gruppen er stor og omfatter ældre arbejdstagere, som ofte har helbredsproblemer og ingen eller en kort uddannelse. 
  • De ressourcefulde seniorer trækker sig tidligt tilbage, hvis arbejdet ikke opleves som tilstrækkeligt tilfredsstillende, meningsfyldt og værdsat. Gruppen er mindre og omfatter ældre arbejdstagere, der har godt helbred, længere uddannelse og mange kompetencer.

Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for de to grupper

 

Ifølge notatet har forskningen i Norden vist, at dårligt arbejdsmiljø kan bidrage til tidlig tilbagetrækning, især blandt de nedslidningstruede seniorer. De mest veldokumenterede risikofaktorer for tidlig tilbagetrækning for denne gruppe er: 

  • arbejdsulykker, 
  • helkropsvibrationer, 
  • høje fysiske arbejdskrav (anstrengende arbejde, tunge løft, langvarigt stående arbejde), 
  • lav jobkontrol/lav indflydelse, 
  • høje kvantitative krav (højt tempo, tidspres), 
  • lav jobtilfredshed, 
  • lav støtte/anerkendelse fra nærmeste leder, 
  • ingen/begrænsede muligheder for kompetenceudvikling, 
  • konflikter, mobning og chikane på arbejdet, 
  • aldersdiskrimination. 

For de ressourcefulde seniorer peger forskningen på, at positive arbejdsmiljøfaktorer kan have størst betydning, fx 

  • jobtilfredshed, 
  • indflydelse, anerkendelse,  
  • mening i arbejdet.

Arbejdsmiljøets relative betydning for tidlig tilbagetrækning

Forskningen viser også, at arbejdsmiljøet har stort betydning for overgangen fra arbejdsliv til enten førtidspension eller langvarigt sygefravær. Den eksisterende viden om arbejdsmiljøet betydning for overgangen til efterløn er derimod mere begrænset. 

Især for de nedslidningstruede seniorer er der i forskningen et et stort sammenfald mellem risikofaktorer for førtidspension, langvarigt sygefravær og efterløn, og arbejdsmiljøet antages derfor i notatet også at have stor betydning for overgangen til efterløn.

Ældre arbejdstageres arbejdsmiljø i de nordiske lande 

Notatet har også samlet resultater fra de nationale spørgeskemaundersøgelser om arbejdsmiljøet, som gennemføres regelmæssigt i både Danmark, Island, Norge og Sverige. Hvis man sammenligner de indsamlede data for ældre arbejdstagere i de nordiske lande, fremhæver notatet nogle interessante forskelle. 

For eksempel rapporterer ældre arbejdstagere samlet set et dårligere arbejdsmiljø i Danmark og Sverige end de gør i Norge, mens ældre arbejdstagere i Norge rapporterer mindre kontrol og indflydelse i arbejdet end ældre arbejdstagere i Danmark og Sverige (se i øvrigt faktaboksen). 

Arbejdspladsernes indsats for at fastholde ældre arbejdstagere

Flere undersøgelser viser, ifølge notatet, at det kun er knap halvdelen af danske arbejdspladser, der gør en indsats for at fastholde ældre arbejdstagere. Det er især store arbejdspladser, der gør en indsats, og det er især arbejdstagere, som er placeret højt i stillingshierarkiet, der oplever, at virksomheden gør en indsats for af fastholde ældre medarbejdere. 

Indsatserne omhandler helt overvejende tilbud om at trappe arbejdstiden ned, fx ved ekstra feriedage, nedsat arbejdstid, fleksibel arbejdstid og mindre krævende arbejdsopgaver. Færre får tilbudt kompetenceudvikling.

- Selv om et godt arbejdsmiljø utvivlsomt spiller en væsentlig rolle for at kunne fastholde ældre arbejdstagere, eksisterer der ikke tilgængelig dansk viden om, hvordan konkrete indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet kan bidrage til, at ældre arbejdstagere bliver længere på arbejdsmarkedet. Vores forskning viser, at der muligvis kan være et stort potentiale i at udvikle indsatser, som kan bekæmpe aldersdiskrimination, reducere de fysiske arbejdskrav og øge de ældre ansattes jobtilfredshed ved at give dem mere indflydelse, udviklingsmuligheder og anerkendelse, siger chefkonsulent Otto Melchior Poulsen, NFA, som er projektleder på projektet og forfatter til notatet.

Resultaterne fra projektet peger på huller i eksisterende viden

Forskerne bag projektet har desuden fundet frem til fem overordnede temaer, hvor der fortsat mangler afgørende viden, når det gælder fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. De fem overordnede temaer er: 

  • Bæredygtigt arbejdsliv for alle: Der mangler viden om, hvordan de grupper af seniorer, som har en særlig høj risiko for at trække sig tidligt tilbage, kan fastholdes på arbejdsmarkedet på en bæredygtig måde, dvs. så arbejdet ikke forværrer deres helbred og forkorter deres levetid.
  • Langsigtede effekter af et forlænget arbejdsliv: Der mangler især viden om de langsigtede effekter af, at nogle ældre arbejdstagere ophober skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger ved at have et længere arbejdsliv.
  • Den dynamiske tilbagetrækningsproces: Der mangler viden, som ikke kun anskuer arbejdsophør som en enkelt hændelse, som fx en brat overgang til efterløn, men hvor beslutningen om tilbagetrækning i stedet er en flerårig proces. Og der mangler viden om, hvornår og hvordan forskellige faser i en sådan proces kan påvirkes, så beslutningen om tilbagetrækning eventuelt kan udskydes.
  • Arbejdspladsernes perspektiv: Der mangler viden om, hvad der motiverer arbejdspladser til at rekruttere og fastholde ældre arbejdstagere. Især har små og mellemstore virksomheder behov for at der sker en mere effektiv udbredelse af viden om, hvad der virker. 
  • Aldersdiskrimination: Der mangler viden om, hvordan en negativ, stereotyp opfattelse af ældre arbejdstagere effektivt kan bekæmpes, da aldersdiskrimination fortsat ser ud til at være et stort problem, især ved rekruttering af nye medarbejdere. 

Læs NFA’s notat om den danske viden på området

Notatet ’Arbejdsmiljøets betydning for fastholdelse af ældre arbejdstagere’ kan downloades fra NFA’s hjemmeside.

Kom og hør mere om resultaterne på et NIVA-formidlingsmøde


Læs om NIVA Nordic Tour-formidlingsmødet den 6. juni 2017 på NFA på NFA's hjemmeside (hvor du også kan tilmelde dig - se nederst på siden).

Direkte link til tilmelding til formidlingsmødet via NIVA’s hjemmeside

Yderligere oplysninger

 
Chefkonsulent Otto Melchior Poulsen, NFA.

Af Hanna Sigga Madslund

Oprettet d. 16. maj 2017