Arbejdsmiljøindsats med afsæt i kerneopgaven forbedrede ikke jobtilfredsheden hos en gruppe medarbejdere i daginstitutioner

Medarbejderne i 44 vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner i Københavns Kommune blev tilsyneladende ikke mere tilfredse med deres arbejde ved at gennemføre en arbejdsmiljøindsats, der tog afsæt i kerneopgaven. Det er et af flere resultater fra evalueringen af indsatsen. Til gengæld nedbragte indsatsen sygefraværet.

Leg i børnehaveDet kan det være svært at hæve niveauet af fx jobtilfredshed hos medarbejderne, hvis niveauet i forvejen er højt. Foto: Colourbox

Kerneopgaven i vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner er at tage sig bedst muligt af børnene. Men der er også mange andre opgaver at løse, for eksempel administrative opgaver. Hvis disse andre opgaver fylder for meget, oplever medarbejderne, at der ikke er nok tid til børnene, og det kan være et problem for det psykosociale arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel.

En gruppe forskere har nu undersøgt, hvad der skete med medarbejdernes jobtilfredshed, udmattelse og søvnforstyrrelser efter en organisatorisk arbejdsmiljøindsats, der skulle forbedre det psykosociale arbejdsmiljø. Det skulle ske ved at gennemføre forbedringer på arbejdspladsen, som tog afsæt i kerneopgaven (Pionerprojektet). Indsatsen blev gennemført i 44 vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner i Københavns Kommune, samt 34 kontrol arbejdspladser, og forløb over 25 måneder. Forventningen var blandt andet øget medarbejdertrivsel. Men sådan gik det tilsyneladende ikke.

Ingen effekt på jobtilfredshed, udmattelse og søvn

Resultaterne viste, at der ingen effekt var af indsatsen på jobtilfredshed, udmattelse og søvn sammenlignet med en gruppe medarbejdere, der arbejdede som de plejede. Medarbejderne i indsatsgruppen havde altså hverken fået det værre eller bedre som følge af indsatsen. Og det var en overraskelse for forskerne. Spørgsmålet er, hvad der kan ligge til grund for resultatet.

Et godt udgangspunkt gør det svært at forbedre forholdene

Ifølge forskerne kan der være flere rent metodiske ting, der har gjort sig gældende, blandt andet antallet af målinger mellem start- og sluttidspunkt. Derudover var der markant forskel på indsatsgruppe og kontrolgruppen ved undersøgelsens start:

- Medarbejdernes trivsel i indsatsgruppen var bedre på alle faktorer i forhold til sammenligningsgruppen fra begyndelsen af studiet. Dermed kan det være svært at hæve niveauet. siger Elisabeth Framke fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun gennemførte undersøgelsen som en del af sit ph.d.-studie.

Lavere sygefravær i samme projekt

Et andet resultat i samme projekt viste til gengæld en klar positiv effekt på sygefraværet: -Sygefraværet faldt i indsatsgruppen i forhold til den gruppe, der arbejdede, som de plejer. Det resultat vil vi gerne undersøge nærmere for at finde ud af, om medarbejdernes helbred blev bedre, eller om der var andre grunde til, at sygefraværet faldt, slutter Elisabeth Framke.

 

Arbejdsmiljøindsatsen – hvad gik den ud på?  

Indsatsen omfattede et trinvist og struktureret forløb, der involverede medarbejderne igennem hele forløbet. Medarbejderne blev tilfældigt inddelt i en indsatsgruppe og en kontrolgruppe. I kontrolgruppen arbejdede medarbejderne som de plejede. I indsatsgruppen gennemførte de forskellige aktiviteter for at skabe rum for et større fokus på kerneopgaven, dvs.

  • Seminarer og workshops på tværs af arbejdspladserne.
  • Konkrete aktiviteter på de enkelte arbejdspladser, som fik støtte af arbejdsmiljøkonsulenter. Det kunne fx være at udarbejde nye arbejds- og ferieplaner, at forbedre den daglige kommunikation, at give bedre feedback til kollegaerne og at indrette arbejdspladsen mere hensigtsmæssigt. 

Af Hanna Sigga Madslund

Oprettet d. 7. feb 2017