Praktikeres erfaring giver forskning, der virker i hverdagen

Erfaringer med implementering af arbejdsmiljøindsatser på SOSU-arbejdspladser bliver sjældent evalueret videnskabeligt, viser nyt litteraturstudie. Det er en skam, mener forskerne bag studiet. For erfaringerne skaber relevant, brugbar og skræddersyet viden til arbejdspladserne, og derfor bør forskningen tage udgangspunkt i social- og sundhedsassistenterne og –hjælpernes (SOSU’ernes) hverdag.

Forskning på hovedet

Illustration: Pixabay 

Typisk giver forskningen kun svar på, hvad der skal til for at forbedre SOSU-arbejdsmiljøet, men ikke hvordan arbejdspladserne skal gøre det. Heldigvis kan mange erfaringer fra virkelighedens verden give svar på ’hvordan’ – og øge chancerne for succesfuld implementering.

- Vi kan se, at arbejdsmiljøindsatser ofte ikke har den ønskede effekt, så vi er nødt til at blive klogere på, hvordan SOSU-arbejdspladserne skal bære sig ad, hvis de skal have succes med at forbedre deres arbejdsmiljø, siger seniorforsker Marie Birk Jørgensen.

Svaret er, at arbejdspladserne og medarbejderne skal inddrages aktivt, og at forskerne skal tage udgangspunkt i, hvordan praksis fungerer. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). 

’Hvordan’ undersøges ikke i klassisk forskning

Forskere fra NFA satte sig for at undersøge SOSU-arbejdspladsers erfaringer med at forbedre arbejdsmiljøet. I 30 interviews delte SOSU’ere deres opfattelser af, hvad der er vigtigt, hvis implementering i arbejdsmiljøet skal lykkes. I en videnskabelig proces blev deres udsagn kogt ned til 11 konkrete erfaringer (se nedenfor). Forskerne kalder den tilgang for praksisbaseret viden – altså videnskab baseret på praktikernes erfaringer.

De 11 erfaringer forsøgte forskerne også at genfinde i den videnskabelige litteratur. Ud af 33.355 artikler, der blev søgt frem i databaserne, var de 11 erfaringer nævnt i blot 38 artikler. Men i kun tre af de 38 artikler var nogle af erfaringerne fra arbejdspladserne blevet evalueret videnskabeligt.
Normalt bygger ny forskning på tidligere forskning, som findes i den videnskabelige litteratur. Men når det kommer til at finde svaret på, hvordan arbejdspladserne skal forbedre arbejdsmiljøet, kommer litteraturen altså til kort, viser de nye undersøgelser.

- Der ligger en guldgrube af relevant viden fra arbejdspladserne, som ikke findes i videnskaben. Det viser ret godt, hvor langt der kan være mellem praksis på arbejdspladserne og forskningen, forklarer akademisk medarbejder Helene Højberg Johansen, som har gennemført de 30 interviews med SOSU’ere på forskellige arbejdspladser. 

Øger fokus på anvendelse

Der er altså mangelfuld viden om, hvordan man lykkes med forbedringer i arbejdsmiljøet. Det er et problem, når det netop er viden om implementering, som forskere og mange arbejdspladser mangler. De nye undersøgelser giver derfor den bedst tilgængelige viden om, hvordan arbejdsmiljøindsatser kommer til at virke.

- Der er behov for, at vi undersøger SOSU’ernes hverdag og praksis noget mere. Vi skal spørge praktikerne, hvad der er vigtigt, og tage udgangspunkt i praksis for at skabe forskning, der virker og kan gøre en forskel, siger seniorforsker Charlotte D.N. Rasmussen.

Ifølge seniorforsker Marie Birk Jørgensen gælder det om at målrette forskningen, så den er til gavn for samfundet. Men det kræver en helt ny forskningsdisciplin med egne metoder, procedurer, evalueringsformer og særligt fokus på kommunikation med interessenter. 

- Vi skal som forskere lytte til praktikerne, for de kan ofte give vores forskningsresultater liv med gode historier fra hverdagen. Og ønsker vi at lykkes med implementering, kræver det, at vi kender arbejdspladsernes udgangspunkt og syn på sagen, siger Marie Birk Jørgensen.

 

De 11 konkrete erfaringer fra arbejdspladserne

SOSU-assistenter og -hjælpere, ledere, politikere, arbejdsmiljøprofessionelle og fagforeningsrepræsentanters gav over 100 bud på, hvad der skal til for at forbedre arbejdsmiljøet. De er kogt ned til 11 konkrete erfaringer, der har bragt forskningen tættere på praksis:

  1. Der er en ledelse, der støtter op og er aktiv
  2. Det er let at komme i gang
  3. Det går hånd i hånd med kerneopgaven
  4. Der er gode rammebetingelser
  5. Processen styres, og der sættes klare mål
  6. Tiltaget rammer aktuelle behov
  7. Det er nemt at handle på
  8. Medarbejderne deltager og er involverede
  9. Der er fællesskab og fælles mål
  10. Formelle strukturer sikrer, at alle relevante parter er involveret
  11. Information er pædagogisk fremstillet
 

Prøv tjeklisten MEDvirk

De 11 erfaringer er blevet omsat til 11 spørgsmål og et nyt redskab til at nå i mål med arbejdsmiljøet – den digitale tjekliste MEDvirk.

Læs mere om MEDvirk her: Kom helt i mål med arbejdsmiljøet med ny digital tjekliste

Af Charlotte Bo Qvist

Oprettet d. 19. dec 2017