Dårligt arbejdsmiljø koster mange milliarder

Arbejdsrelaterede sygdomme og ulykker koster EU 476 mia. euro om året, men med de rette tiltag kan de høje omkostninger spares.

Tilskadekommen mandDe åbenlyse omkostninger ved et dårligt arbejdsmiljø er lønningerne til de ulykkes- eller sygdomsramte medarbejdere under fravær. Foto: iStock

Et usikkert og usundt arbejdsmiljø er først og fremmest et minus for dem, der arbejder i det. Men det er også et minus på kontoen for arbejdspladsen, og det kan mærkes på samfundsøkonomien.

Arbejdsrelaterede sygdomme og skader koster hvert år EU 476 mia. euro, hvilket er 3,3 pct. af EU’s samlede BNP. Det viser nye skøn over omkostningerne ved dårligt arbejdsmiljø, som Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur EU-OSHA og Den Internationale Arbejdsorganisation netop har præsenteret. 

Skønnene er resultater fra et større projekt om omkostninger og fordele ved arbejdsmiljø, og de bidrager med nødvendig viden på et vigtigt område, mener Per Tybjerg Aldrich, der er markeds- og projektchef i NIRAS JOBLIFE og har stået i spidsen for flere undersøgelser af økonomien i arbejdsmiljø. Han påpeger samtidig, at det trecifrede milliardbeløb blot er toppen af isbjerget, fordi det kun dækker de arbejdsrelaterede sygdomme og ulykker.

– Dem har vi mange af i Danmark, men det er vigtigt at huske, at vi også har mange omkostninger knyttet til almindeligt sygefravær, som ikke skyldes en erhvervssygdom men alligevel er betinget af arbejdsmiljøet, siger han.

Mange skjulte udgifter

De åbenlyse omkostninger ved et dårligt arbejdsmiljø er lønningerne til de ulykkes- eller sygdomsramte medarbejdere under fravær. Men der er også en række udgifter, som er skjulte i virksomhedernes regnskaber, forklarer Per Tybjerg Aldrich.

– Det kan for eksempel være den tid, der skal bruges på at følge op efter en arbejdsulykke – samtaler med den ramte og med kolleger, som har været vidner, ulykkesanalyser og så videre. Det kan også være sygemeldinger, der medfører aflysninger af opgaver, hvilket i nogle tilfælde kan føre til tabte ordrer. Langtidsfravær kan kræve vikarer eller overarbejde, hvilket kan koste i både tid og kvalitet. Kommer den syge eller ulykkesramte medarbejder ikke tilbage, skal man bruge tid og ressourcer på rekruttering og oplæring. Der er rigtigt mange eksempler på skjulte omkostninger, siger han.

De mange udgifter ved sygefravær som følge af dårligt arbejdsmiljø kan imidlertid spares ved at sætte målrettet ind for at forbedre sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen. Et projekt fra Cowi, som Per Tybjerg Aldrich har været projektleder på, viser således, at vellykkede arbejdsmiljøindsatser kan tjene sig selv dobbelt hjem.

– I projektet fandt vi bevis for, at en vellykket indsats, hvor man gør sig klart, hvad man vil opnå, og når i mål med det, kan betale sig. Det gjaldt indsatser på såvel ulykkesområdet som på områderne psykisk arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær, samt inden for både den offentlige og private sektor, fortæller Per Tybjerg Aldrich.

Læs mere om, hvad der karakteriserer en vellykket indsats

 
 

Prisen for arbejdsrelatede helbredsproblemer i EU


  • Arbejdsrelaterede sygdomme og skader koster hvert år EU 476 milliarder euro eller 3,3 pct. af EU’s samlede BNP.
  • I de fleste europæiske lande tegner arbejdsrelateret kræft sig for størstedelen af omkostningerne (119,5 milliarder euro), mens lidelser i bevægeapparatet ligger på andenpladsen.
  • Arbejdsrelaterede sygdomme tegner sig for 98 pct. af alle arbejdsrelaterede dødsfald i EU.
  • 7,1 millioner DALY (sygdomsjusterede leveår) går hvert år tabt i EU som følge af arbejdsrelaterede sygdomme og skader. Af disse går 3,4 mio. tabt på grund af dødsfald, og 3,7 mio. på grund af handicap.
  • I et nyt datavisualiseringsværktøj kan man finde alle de nyeste skøn af omkostningerne ved arbejdsrelaterede sygdomme og ulykker globalt og i EU.

Kilde: EU-OSHA 

Af Sarah Kirkemoe Galán

Oprettet d. 2. okt 2017