Mangel på belønning og jobusikkerhed kan give psykiske problemer

Medarbejdere, der ikke oplever balance mellem indsats og belønning på arbejdspladsen eller er usikre på deres job, har øget risiko for at få psykiske helbredsproblemer. Det viser ny forskning.

Det kan være helbredstruende at arbejde på en arbejdsplads med et problematisk psykisk arbejdsmiljø. Ansatte, der fx ikke oplever at blive belønnet i forhold til den indsats, de yder på jobbet, har øget risiko for nedsat selvvurderet helbred og søvnforstyrrelser. Og ansatte, som er usikre på, om de kan blive i deres job, har øget risiko for at skulle i behandling med antidepressiv medicin.

Det viser forsknings-projektet 'Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne'. Formålet med projektet er at belyse de komplekse sammenhænge mellem psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

- Det psykiske arbejdsmiljø og psykisk helbred har stor betydning for sygefravær og tilknytningen til arbejdsmarkedet. Har man først et forringet psykisk helbred, risikerer man både sygefravær og førtidspension. Det gælder ikke alene, hvis man har en klinisk lidelse, men også hvis man har mindre alvorlige depressive symptomer, siger professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Reiner Rugulies, som står bag projektet.

Flere årsager til psykiske helbredsproblemer

Personer med lav social position og lavere erhvervsmæssig stilling – typisk i jobgrupper, der arbejder med mennesker -  har oftere et dårligt psykisk helbred og dermed øget risiko for langtidssygefravær og i værste fald førtidspension. 

Den selvvurderede arbejdsevne har også stor betydning, viser forskningen. Personer, der selv vurderer deres arbejdsevne som forringet, har øget risiko for at miste forbindelsen til arbejdsmarkedet. Det er især personer med kort uddannelse, der har en selvvurderet forringet arbejdsevne.

De fleste kommer tilbage

- Det er dog værd at bemærke, at langt de fleste, der er langtidssygemeldte på grund af psykiske helbredsproblemer, faktisk kommer tilbage på arbejde, siger professor Reiner Rugulies.

Halvdelen er tilbage efter 18 ugers sygefravær, 84 procent er tilbage efter 52 uger.

Det er især kvinder, der er sygemeldte på grund af psykiske helbredsproblemer. De fleste angiver, at de er sygemeldte på grund af stress og udbrændthed eller depression. En betydelig andel har en klinisk depression. De fleste har en positiv forventning om at komme tilbage til arbejdet.

Forventningen om at komme tilbage har betydning for, hvor hurtigt man kommer tilbage. De, der har en negativ forventning om tilbagevenden til arbejde og tidligere har haft sygefravær på grund af psykiske helbredsproblemer, er i risiko for en langsommere tilbagevenden.

Hjælp til strategier

Reiner Rugulies håber, at projektets resultater vil hjælpe arbejdsmiljøprofessionelle, sundhedsprofessionelle, socialrådgivere og arbejdsmarkedets parter til at udvikle strategier for at sikre de ansattes psykiske helbred og velbefindende på arbejdet og for at forøge arbejdspladsfastholdelse af ansatte, som er ramt af psykiske helbredsproblemer.

Læs projektets afslutningsrapport her

 

Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne

Projektet omfatter epidemiologiske analyser af sammenhænge mellem psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne, baseret på data fra ni forskellige spørgeskemaundersøgelser og fire nationale, danske registre. Desuden kvantitative og kvalitative dataanalyser om tilbagevenden til arbejde blandt 721 sygemeldte lønmodtagere med psykiske helbredsproblemer, baseret på nyindsamlet spørgeskema-, interview- og registerdata.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har på baggrund af projektets resultater igangsat nye forskningsprojekter, som uddyber analyserne af arbejdsmiljøets betydning for udvikling af psykiske helbredsproblemer og psykisk begrundet langtidssygefravær.

 

Projektets medarbejdere

  • Reiner Rugulies (professor, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø)
  • Maj Britt D. Nielsen (ph.d. studerende)
  • Malene Amby (forskningsassistent)
  • Ida E.H. Madsen (forskningsassistent)
  • Katja Løngaard (forskningsassistent)

 

Oprettet d. 5. dec 2011

Sidst opdateret d. 15. jan 2016