Høje krav i det grænseløse arbejde kræver nye kompetencer

Alle er enige om, at det grænseløse arbejde er kommet for at blive. Men det kræver nogle nye kompetencer hos både medarbejdere og ledelse. Folk sætter pris på mulighederne og ønsker sig ikke tilbage, viser et forskningsprojekt om det grænseløse arbejde.

Både ældre og yngre føler sig ramt af informations- og kommunikationsteknologiens bagside. At arbejdslivet bliver grænseløst og dermed stressende, når man kan arbejde og ikke mindst nås af kolleger og kunder når som helst og hvor som helst.  Det viser projektet "Det grænseløse arbejdes grænseløshed - i et gerontologisk perspektiv", der er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Dilemmaer kan ikke løses individuelt

Projektet viser, som noget nyt, at det grænseløsearbejde omsætter sig til en række personlige dilemmaer, hvor den enkelte medarbejder hele tiden prøver at jonglere engagementet i arbejdet med stresssignalerne fra kroppen, familie- og privatlivets krav og det sociale og faglige fællesskab på arbejdspladsen.

- Man arbejder med strategier og løsninger hver især og hver for sig. Men dilemmaerne kan ikke løses individuelt. Det kan ikke lykkes fuldt ud at få et godt arbejdsliv, uden at man har fællesskabet og ledelsen med, siger projektleder og cand.psych.aut Susie Kjær fra Cowi.

I projektet blev det gjort, ved at man via narrative metoder åbent deler hinandens historier med eksempler fra hverdagens arbejdsliv og får koblet det til den enkeltes og arbejdspladsens værdier.

Høje krav kan håndteres, når man samarbejder

Undersøgelsen bekræfter tidligere forskning om, at det er de høje krav, som særligt giver en risiko for belastning og stress.

- Vores undersøgelse viser, at man ikke kan nedbringe de høje krav, men man kan lære at håndtere dem i fællesskab mellem ledere og medarbejdere, så man kan leve fint med dem.  Man kan fordele arbejdet imellem sig, man kan koordinere og overtage hinandens opgaver, så der ikke kommer for meget spidsbelastning, råder Susie Kjær. 

Det er også meget vigtigt, at ledelsen udspecificerer forventningerne til hvad kerneopgaven i arbejdet er, og hvad der er mindre nødvendigt. Ledelsen har også en aktiv rolle i at forhandle krav med samarbejdspartnere rundt omkring, så de opleves som rimelige af medarbejderne.

Projektet beskriver som noget nyt, hvordan det er vigtigt, at der hele tiden sker en forhandling af normer for arbejdstid, tilgængelighed og brugen af informations- og kommunikationsteknologien, særligt når der sker ændringer og indføres nye systemer og værktøjer.

Ældre er glade for frihed og fleksibilitet

Glem myten om gråhårede medarbejdere, som famler rundt med de nye gadgets, og helst vil tilbage til gamle dages 8-16, lænket til skrivebordet. Seniorerne (over 50 år) i vidensjob er faktisk gladere end de yngre medarbejdere for alt det nye, som giver fleksible rammer. Og de ser friheden og selvledelsen i arbejdet, som en vigtig forudsætning for, at de fortsat har lyst til at arbejde.

Ældre medarbejdere i vidensjob er glade for fleksibilitet og frihed. Men virksomheder kan blive bedre til at bruge seniorernes erfaringer og blik for kolleger og det vigtige fællesskab på arbejdspladsen.

Seniorers erfaringer skal bruges og anerkendes

Selvom der ikke er signifikante forskelle mellem seniorer og yngre, peger forskerne på nogle vigtige tendenser i projektet: Hvor de yngre er mere "selvkørende" og forventer, at de skal klare alting selv uden hjælp, har de ældre nogle - ofte dyrekøbte - erfaringer med i rygsækken. De er med tiden blevet mere bevidste om deres egne grænser, de er blevet bedre til at sige fra og til at uddelegere og inddrage andre, og de har et større blik for, hvor vigtigt det sociale og faglige fællesskab på arbejdspladsen er. Der er mange tegn på, at det er et fællesskab, som ellers godt kan smuldre, når informations- og kommunikationsteknologi ikke længere gør det nødvendigt at mødes fysisk.

- De ældre har mere øje for, hvordan de andre har det. De har nogle kompetencer og erfaringer, som virksomheden godt kan bruge aktivt ved at få dem i spil som mentorer og igangsættere for fællesskabet, siger Susie Kjær.

Projektet har også et andet vigtigt budskab til virksomhederne: De ældre medarbejdere hungrer efter at få at vide, at der er brug for dem og arbejdspladsen gerne vil beholde dem.

- Deres største bekymring er, hvilken betydning de har for virksomheden. Derfor skal man ikke indlede en MUS-samtale med at spørge til deres planer for efterløn og pension, men i stedet som leder fortælle, at man gerne vil beholde dem, fordi de har stor værdi for arbejdspladsen, siger Susie Kjær.

 

Grænseløst arbejde i tre virksomheder

Forskerne har kigget på fire forskellige arbejdspladser i de tre deltagende virksomheder: Faaborg-Midtfyn Kommune, Novo Nordisk og Nordea Liv og Pension mellem 2008 - 2011.

En tredjedel af de undersøgte medarbejdere følte sig negativt belastet af arbejdet.

Projektet testede interventionsformer, som på samme tid var undersøgende, involverende og udviklende.

 

Se rapporten: Det grænseløse arbejdes grænseløshed - i et gerontologisk perspektiv

Projektdeltagere

  • Susie Kjær, Cowi (projektleder)             
  • Pia Dreyer, Cowi
  • Marie Hjalmarsson, Cowi
  • Jesper Wegens, Gerontologisk Institut, Københavns Universitet

 

Oprettet d. 9. maj 2012

Sidst opdateret d. 2. jul 2018