Tunge løft kan føre til nervesygdom

Tunge løft og andet arbejde, hvor man bruger kræfter, kan give nerveskader i armene. Og har man først fået en nerveskade, gør man klogt i at skrue ned for det arbejde. Det viser ny forskning.

Er du murer, slagteriarbejder eller social- og sundhedshjælper, eller har du et andet erhverv, hvor du bruger kræfter, er du særlig udsat for at få en nerveskade i armen. Det viser et nyt forskningsprojekt, der har kortlagt årsager til en særlig slags nerveskade i underarmen.

Symptomerne er snurren og prikken i lille- og ringfinger og nedsat følesans, og hvis det er slemt også forringet kraft i hånden. Sygdommen rammer cirka én ud af 4.500 danskere hvert år. Derudover lever mindst lige så mange med lignende symptomer, men hvor nerven ikke er syg, og hvor lægerne ikke kan stille en klar diagnose.

Forskningsprojektet viser, at arbejde, hvor der bliver brugt kræfter, og som belaster hænder og arme, kan føre til ulnarisneuropati, der er en skade på nerven ulnaris. Den er en af de tre hovednerver i armen og hånden. 

 

Om ulnarisneuropati

Ulnarisneuropati er en nervesygdom, der kan give snurren og prikken i lille- og ringfinger, nedsat følesans og sommetider også nedsat kraft i hånden.
 

- Tidligere har vi ikke vidst, om man kunne få ulnarisneuropati af at arbejde. Vores forskning viser, at det kan man, og at det er sværere at slippe af med sygdommen, hvis man fortsætter med at udføre arbejde, hvor man bruger kræfter, siger overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning, Susanne Wulff Svendsen. Hun har været projektleder på undersøgelsen.

Ifølge undersøgelsen er risikoen for at få ulnarisskaden op til fire gange så stor, som hvis man ikke har et arbejde, hvor man bruger kræfter. Og jo flere kræfter, man bruger, des større risiko.

Ensformige bevægelser kan give samme symptomer

Som noget nyt har forskerne ikke kigget på ulnarisneuropati og lignende symptomer over en kam. Og det har givet ny viden.

- Vi har fundet ud af, at det er to forskellige tilstande med helt forskellige risikofaktorer. Både i forhold til arbejde og livsstil og i forhold til arbejdets betydning for at slippe af med sygdommene, fortæller Susanne Wulff Svendsen.

For mens tunge løft, hvor man lægger kræfter i, kan føre til ulnarisneuropati, forholder det sig anderledes med de symptomer, der ligner en nerveskade, men hvor nerven er rask. Her ser det nemlig ud til at være ensformige bevægelser i hånd og albue, der fører til snurren og prikken. Fx samlebåndsarbejde, hvor man laver samme bevægelse mange gange i minuttet.

- Skærer man fx fiskefileter ud i mere end 2½ time om dagen, tyder undersøgelsen på, at risikoen næsten er dobbelt så stor, som hvis man ikke lavede arbejdet, fortæller Susanne Wulff Svendsen. 

Undersøgelsen viser også, at rygere, uanset hvad de arbejder med, har op til fire gange så stor risiko for at få ulnarisneuropati som ikke-rygere. Og at overvægtige har dobbelt så stor risiko for lignende symptomer uanset erhverv.

 

Eksempler på erhverv som er særlig udsatte

Mænd: Tømrer, smed, maskinarbejder, landmand, mekaniker, elektriker, slagteriarbejder, jord- og betonarbejder, murer og lagerarbejder.

Kvinder: Social- og sundhedshjælper, rengøringsassistent, hjemmehjælper, ernæringsassistent, slagteriarbejder, pakkearbejder og postarbejder.

Hold igen med tunge løft

I de fleste tilfælde går både ulnarisneuropati, og de symptomer, der ligner, over af sig selv. Men særligt ulnarisneuropati kan det tage flere år at slippe af med, og i få tilfælde bliver sygdommen kronisk.

Og har man først fået ulnarisneuropati, er det en god ide at skrue ned for de tunge løft og andet arbejde, der kræver kræfter. For bliver man ved, tager det længere tid at komme af med symptomerne, viser undersøgelsen.

- Har man ulnarisneuropati og et arbejde, hvor man bruger kræfter, vil jeg anbefale, at man forsøger at blive omplaceret, så man laver noget andet i en periode, eller varierer arbejdet. Og at man holder op med at ryge, for det giver også en dårligere prognose, siger Susanne Wulff Svendsen.

Anderledes ser det ud, når symptomerne ikke skyldes ulnarisneuropati. Her har undersøgelsen nemlig ikke kunnet vise, at det hjælper at stoppe med det ensformige arbejde.

Ikke officielt en arbejdsskade

Om undersøgelsen kommer til at få betydning for at få anerkendt ulnarisneuropati som en arbejdsskade, er for tidligt at sige.

Men Susanne Wulff Svendsen mener, at undersøgelsen bør indgå i den vurdering, Arbejdsskadestyrelsen laver, når de træffer afgørelse om, hvorvidt en skade kan anerkendes som en arbejdsskade.

Til gengæld forventer hun ikke, at undersøgelsen vil komme til at betyde noget for at få snurren og prikken, der ikke skyldes en skade på nerven, anerkendt som en arbejdsskade.

- Det er svært, så længe der ikke er en klar diagnose, siger hun.

Læs rapporten om ULNARIS-projektet 

 

Om projektet

ULNARIS-projektet står for Undersøgelse af Lidelser i Nerve eller Arm og deres RISikofaktorer. Projektet er lavet i samarbejde mellem de arbejdsmedicinske klinikker på Regionshospitalet Herning og Aarhus Universitetshospital og Neurofysiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Det er Arbejdsmiljøforskningsfonden, der har finansieret projektet.

 

 

Af Annemette Grant Larsen

Oprettet d. 16. jun 2014

Sidst opdateret d. 15. jan 2016