Tidspres påvirker SOSU-hjælpernes glæde ved arbejdet

Medarbejderne i hjemmeplejen balancerer mellem standardydelser og de ældres individuelle behov for omsorg. Men tidspres gør det svært at være fleksibel og det truer SOSU-hjælpernes oplevelse af mening i arbejdet, viser et nyt ph.d.-projekt.

12.30–12.40. Hjælp midt på dagen. Varme mad og servere den. Give medicin. Mental pleje. Sådan kan et besøg være beskrevet på den arbejdsplan, SOSU-hjælperne orienterer sig i, inden de banker på døren hos en af kommunens ældre.

Men ofte er der ikke overensstemmelse mellem den tid, der er sat af, og den tid personalet reelt bruger. Og tit er der andre presserende behov end det, der står på arbejdsplanen. Som regel får plejepersonalet kabalen til at gå op ved at forlænge nogle besøg og skrue ned for andre.

Men den fleksibilitet risikerer at gå tabt, og det vil gå ud over den måde, SOSU-hjælperne opfatter deres arbejde. Det siger ph.d. og konsulent i Ældre Sagen, Pernille Tufte. Hun står bag et ph.d.-projekt om arbejdspraksis og plejepersonalets opfattelse af mening i arbejdet i hjemmeplejen. Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.
 
- Plejepersonalet forsøger at tilgodese de behov, de ser hos de ældre. Men mange oplever, at de får sværere og sværere ved at være fleksible, fordi de er pressede på tid. Det gør deres autonomi mindre og gør det svært at udføre arbejdet på den måde, de gerne vil. SOSU-hjælperne kan ikke blive ved, siger hun.

Mening under pres

Ifølge Pernille Tufte viser tidligere studier af arbejdsmiljøet i ældreplejen, at medarbejderne oplever mere mening i arbejdet end medarbejdere i andre brancher. Mening i arbejdet er en af de mest betydningsfulde indikatorer på det psykiske arbejdsmiljø. Ph.d.-projektet bekræfter, at plejepersonalet oplever en høj grad af mening i deres arbejde, men også at meningen står for skud.

Især fire forhold er vigtige for, at medarbejderne i hjemmeplejen oplever arbejdet som meningsfuldt:

  • At de føler, de udfylder en vigtig funktion i velfærdssamfundet.
  • At de er med til at strukturere hverdagen og aktivere den ældres ressourcer, så han eller hun har lyst til at komme i gang med dagens gøremål.  
  • At de har ansvar for den ældres ve og vel og mulighed for at bidrage efter behov. Fx ved at være kontaktperson og følge med i hverdagslivet og få det til at fungere. 
  • At de bruger deres faglighed.

Skær ned på ekstraydelserne

Pernille Tufte har fulgt otte SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter fra gennem tre uger og været på besøg hos knap 100 hjemmehjælpsmodtagere. Der har hun observeret, hvad personalet kom for at lave, og hvad de reelt gør.
Arbejdsopgaverne fremgår af arbejdsplanen, som lister de ydelser, hjemmehjælpsmodtageren er visiteret til og dermed har ret til. Og mange af dem er der sat præcis tid af til. 20 minutter til et bad og syv minutter til medicin og støttestrømper.

- Der er etableret en praksis, hvor arbejdet er standardiseret i tid og ydelser, og hvor mange har oplevet, at ledelsen beder dem om at skære ned på ekstraydelser, hvis de har svært ved at nå arbejdet. Men sådan kan omsorgsarbejdet ikke ses,” siger Pernille Tufte.

Hun mener ikke, at det giver mening at tale om ydelser og ekstraydelser.

- De situationer plejepersonalet står i er ofte langt mere komplicerede end de standardiserede beskrivelser. I praksis går meget af arbejdet også ud på at følge med i den ældres hverdag og få den til at fungere. Men fordi den viden ligger mellem medarbejderen og den ældre, er den svær at bruge i en forhandlingssituation om tid, siger Pernille Tufte.

Et bad er ikke bare et bad

Besøgene har gjort det tydeligt, at et bad ikke bare et bad, og at standardbeskrivelserne er lavet ud fra ideelle omsorgssituationer. Situationer som ofte ser anderledes ud i praksis og ikke inkluderer de situationer, hvor den ældre slet ikke har lyst til at stå op, ikke vil i bad eller ligger og græder i sengen og har helt andre behov. Eller har brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere.

- Det betyder rigtig meget, at der kommer én, som følger med i hverdagen, og som giver mod på og lyst til at komme i gang. Én som får de ressourcer, den ældre har, i spil. At pakke en taske til turen på dagcentret næste dag, kan være det, der giver et skub i den rigtige retning, siger Pernille Tufte.

 

Om projektet

Ph.d.-projektet er et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

 

 

Af Annemette Grant Larsen

Oprettet d. 14. okt 2014

Sidst opdateret d. 14. mar 2017