Smerter efter musearm målt for første gang

Når computerbrugere siger, de har smerter, så er det rigtigt. Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet. Her har et hold forskere for første gang nogensinde målt smerterne. Smerter, der tidligere er sået tvivl om.

Smerter i underarmen, der er svære at få til at gå væk. Det har mange prøvet efter mange timer foran computeren og mange klik med musen. Musearm bliver det kaldt. Men der findes ingen diagnose, og indtil nu har ingen forskere kunnet dokumentere, at smerterne faktisk er der.

Sådan er det ikke længere. For nu har et hold forskere fra Aalborg Universitet sat tal på smerten. Forskerne råder som de eneste i verden over avanceret teknologi til at måle smerte, og de har målt hvor og hvor mange smerter, computerbrugerne har. Målingerne viser at dem, der rapporterer om smerter, har ondt.

Og det giver oprejsning til dem, der er ramt, mener professor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, Lars Arendt-Nielsen. Han er en af projektlederne på undersøgelsen, 'smerter i bevægeapparatet hos computerbrugere', der er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

- Forskerne er delt i to lejre i forhold til, om computerarbejde kan føre til museskader, og om smerterne rent faktisk eksisterer. Vores undersøgelse slår fast, at smerterne er der og ikke kan ses som noget psykisk, som der ellers har været en tendens til, siger han.

Ingen fysiologiske ændringer på trods af smerte

Problemet er, at forskerne ikke kan se nogen fysiologiske ændringer hos de computerbrugere, der oplever smerter, og at lægerne derfor ikke kan stille en diagnose. Og det har gjort det svært at få smerten anerkendt.

- Det tager mange år at få en smerte anerkendt. Sådan har det også været med andre kroniske smertetilstande, hvor der ikke kan stilles en diagnose. Fx fibromyalgi, slidgigt og piskesmæld, siger Lars Arendt-Nielsen. 

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 804 kontoransatte HK’ere og efterfølgende smertemålinger hos 52, der arbejder ved computeren mere end 20 timer om ugen, og som har haft smerter i længere tid.

Forskerne ved ikke, hvordan smerterne opstår. Nogle har smerter hele tiden, andre kun, når de laver bestemte bevægelser. Hos nogle er det så slemt, at de ikke kan løfte en kop, uden det gør ondt.

En dansk undersøgelse fra 2008 viser, at for de computerbrugere, som har smerter bliver de længerevarende og kroniske for cirka én ud af 12.

Smerterne breder sig

Underarmen er som regel altid det første sted, der bliver ramt. Og gør det ondt i længere tid, er der stor risiko for, at det også begynder at gøre ondt andre steder. Typisk i hele armen, nakken og skuldrene og sommetider helt op i hovedet, viser undersøgelsen. Og jo længere tid det gør ondt, og jo flere smerter, man har, jo mere vil det komme til at gøre ondt andre steder - og jo mere falder arbejdsevnen. 

Smerten breder sig, fordi centralnervesystemet bliver dårligere og dårligere til at hæmme smerten, og derfor skal der mindre og mindre til, før det gør ondt.

- Der sker en overbelastning, hvor smertesystemets nerveceller bliver mere og mere følsomme. De fyrer signaler af sted til hjernen, når noget gør ondt, og hvor der måske før skulle 10 signaler af sted for at føle smerte, skal der så kun 5 signaler til, for at det gør lige så ondt, forklarer Lars Arendt-Nielsen.

Det smertemønster er præcis det samme, som forskerne kender fra andre med kroniske smerter. Fx patienter med piskesmæld, fibromyalgi og slidgigt, som også får ondt flere og flere steder.

Varier arbejdet

Vil man undgå museskader, anbefaler Lars Arendt-Nielsen, at man varierer arbejdet foran computeren så meget som muligt. Stå op, sid ned, skift ind imellem musen ud med en roller mouse og dyrk motion, så du styrker dine muskler, lyder hans råd.  

- I industrien har der været fokus på at variere arbejdet i mange år, og her roterer industriarbejderne rundt mellem forskellige opgaver. Med computerarbejde er det mere nyt, og det er svært at skabe rotation, fordi arbejdet for mange består i at sidde foran computeren. Men vores krop er ikke bygget til at lave det samme dag ud og dag ind, siger han.

Lang vej til anerkendelse af museskader

Undersøgelsen dokumenterer kun, at de computerbrugere, der siger, de har smerter, virkelig har ondt. Ikke at smerterne skyldes arbejdet foran computeren.

Og derfor er der meget langt igen, før fx forsikringsselskaber vil anerkende skaden som en arbejdsskade, vurderer Lars Arendt-Nielsen.

- Vores undersøgelse er et skridt på vejen, men der skal mange flere undersøgelser til. Så længe der ikke kan stilles en rigtig diagnose, er det svært, siger han.


Læs hele rapporten om smerter i bevægeapparatet hos computerbrugere

Undersøgelsen af ´Manifestationer, årsagsmekanismer samt progression af smerter i bevægeapparatet hos computerbrugere’ er udarbejdet i samarbejde mellem Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

    

Oprettet d. 5. sep 2014

Sidst opdateret d. 15. jan 2016