Nye styringsredskaber skaber stress


Konstante forandringer og nye måder at styre og organisere arbejdet på i den offentlige sektor giver en uklarhed i ansvarsfordelingen og ansvaret for at få et vellykket arbejdsliv ender hos den enkelte medarbejder. Viser et forskningsprojekt.

Nye dilemmaer og konflikter

Inspireret af det private arbejdsmarked er der flere steder i det offentlige indført nye styringsredskaber som er kendt under den generelle overskrift New Public Management. Et styringsredskab der skal sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne, men som ender med at give en række nye konflikter og dilemmaer for medarbejderne, som influerer på arbejdsmiljøet.

Det viser nogle af resultaterne fra et nyt forskningsprojekt ”Stress, nye ledelsesformer og intervention – grænseløst arbejde i offentlige organisationer ”.

Projektet har ved hjælp af kvalitativ forskning på skoler, kommunalforvaltninger, universiteter og hospitaler undersøgt konsekvenserne af de nye styringsformer.

Beslutninger centraliseres og den enkelte får ansvaret

De nye styreformer betyder, at videns- og servicemedarbejdere i den offentlige sektor konstant må bearbejde deres selvbilleder, opgaver og roller.

En af forfatterne bag projektet lektor på Århus Universitet Jakob Krause- Jensen fortæller:

- Som mange af projektets cases vidner om, er det en styringsform, der har medført centraliseret beslutningstagen, men samtidig har den forskudt ansvaret nedad i organisationen.

Projektets resultater viser, at medarbejderne bliver usikre på, hvor de skal placere ansvaret for de problemer, de møder i deres arbejde.

Større arbejdspres på kortere tid

I takt med at flere og flere ledere resultatlønnes stiger arbejdsgivernes forventninger til, hvad den enkelte medarbejder kan nå. Det bliver sværere for medarbejderne at gøre opmærksom på et for højt arbejdspres, hvilket ender med at medarbejderne arbejder i fritiden eller kun ser en sygemelding som den eneste løsning på arbejdsmængden.

- Når kommunalt ansatte i kølvandet på reformerne oplever at skulle nå det samme eller mere på kortere tid og med samme eller færre ressourcer, vælger nogle af dem for eksempel at snige sig på arbejde i fritiden og udføre opgaver ulønnet, fordi de oplever personligt ikke at kunne række til overfor de klienter, de er ansat til at betjene. Og denne tendens forværres tit af chefernes tale om selvledelse, medejerskab og uddelegering af ansvar, fortæller Jakob Krause-Jensen.
 

Om projektet

Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og DPU.

Undersøgelsen fokuserer på organisationer i den offentlige sektor. Projektet anvendte kvalitative metoder til at undersøge ansattes opfattelser af grænseløse og flydende former for arbejde. Det overordnede mål var at identificere, hvordan ansatte opfatter og responderer på stress i de moderne offentlige organisationer.

Forskningsresultaterne udkom i 2011 på Aarhus Universitetsforlag i bogen Motivation og Mismod redigeret af Kirsten Marie Bovbjerg.

Medarbejdere i projektet:
Lektor Kirsten Marie Bovbjerg, Aarhus Universitet
Professor Sue Wright, Aarhus Universitet
PhD Grete Brorholt, Hvidovre hospital
Lektor Jakob Krause-Jensen, Aarhus Universitet
Lektor John Benedicto Krejsler, Aarhus Universitet

Lektor Leif Moos, Aarhus Universitet

Læs projektet: "Stress, nye ledelsesformer og intervention - grænseløst arbejde i offentlige organisationer"


Af Katrine Nyholm Tingskov

Oprettet d. 20. dec 2012

Sidst opdateret d. 14. jan 2016