Unge og arbejdsmiljø
Unge og nyansatte er særligt udsatte på arbejdsmarkedet og kommer oftere ud for ulykker end deres erfarne kolleger.
Antallet af arbejdsulykker blandt nyansatte steg med 32 procent fra 2003 til 2006. En stigning som betyder, at næsten hver tredje arbejdsulykke rammer nyansatte. Der var tilmed tale om en stor stigning blandt de 18-24-årige. Det viser tal fra Arbejdstilsynet.
Se analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker Unge er nederst i hierarkiet
Rapporten ’Spænd hjelmen!’ fra Center for Ungdomsforskning undersøger de unges holdning til arbejdsmiljø og risiko på arbejdet. Den viser, at de unge:
- i høj grad påvirkes af arbejdspladsens sikkerhedskultur
- fascineres af de farlige opgaver, der også betragtes som de mest spændende og udfordrende
- gerne vil bevise, at de kan håndtere vanskelige eller risikable opgaver og derfor tager større chancer og nedtoner jobbets risiko
- er nederst i arbejdspladsens hierarki og derfor ofte underordner sig den kultur, der præger arbejdspladsen fx fokus på effektivitet, bundlinje og risikovillighed
Læs rapporten "Spænd hjelmen" om unges holdninger til arbejdsmiljø og risikoadfærd i arbejdet
Det sidste punkt bekræftes af en canadisk undersøgelse, der viser, at de unge ofte får de farligste opgaver.
Læs mere om den canadiske undersøgelse på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Svært at fange unges interesse
Det er en udfordring at få sat arbejdsmiljø på dagsordenen – og det er en endnu større udfordring at få unge til at interessere sig for deres arbejdsmiljø.
En undersøgelse fra Ugebrevet A4 fra 2008 viste, at flere end hver femte – 22 procent – af 18-29-årige på det danske arbejdsmarked ikke vidste, om der var en sikkerhedsrepræsentant på deres arbejdsplads. Sikkerhedsarbejdet er slet ikke en del af unges bevidsthed, og det er forbundet med lav prestige.
Se undersøgelsen fra A4
Politisk interesse
Det stigende antal ulykker blandt unge og nyansatte har fået bl.a. Beskæftigelsesministeriet og EU til at sætte fokus på arbejdsmiljøet for de nyeste på arbejdsmarkedet. Det kan du læse mere om under punktet Særlige indsatser for unge.
Mere viden
Her har vi indsamlet den eksisterende viden på området, så du som henholdsvis ung, arbejdsgiver, forældre eller underviser kan hente viden om unges arbejdsmiljø.