For mig handler et godt arbejdsmiljø om god ledelse.
Unge Unge
 

Til forældre

 
Mange børn og unge får lyst til at få et fritidsjob. Det giver både ekstra lommepenge og en oplevelse af at kunne klare sig i de voksnes verden.


Som hovedregel skal unge både være fyldt 15 år og være færdige med skolen for at have et erhvervsmæssigt arbejde.

Visse former for lettere arbejde må skoleaktive børn ned til 13 år dog gerne tage.

Mange unge arbejder mere end lovgivningen tillader, så det er vigtigt med en snak om, hvordan fritidsjobbet skal prioriteres i forhold til skolen. Det er også vigtigt at få drøftet, hvad man skal sige til og fra overfor.

Hvis den ansatte er under 15 eller er undervisningspligtig, skal arbejdsgiveren give besked til forældrene om, hvad den unge arbejder med, og hvilke risici der er forbundet med arbejdet.

Det er absolut ikke ufarligt for børn og unge at arbejde, og det er især lige efter,
de unge er startet på en arbejdsplads, at ulykkerne sker. Især inden for de første 14 dage på arbejdspladsen sker der mange ulykker.

Ulykkerne sker typisk på grund af fejlagtig, mangelfuld eller ingen instruktion i,
hvordan arbejdet skal udføres, og det er derfor vigtigt at sikre sig, at den unge
bliver ordentligt instrueret i arbejdet.

Det kan gå rigtigt galt: Fra 2002 til 2007 døde 8 unge mellem 10 og 17 år som følge af arbejdsulykker. Hertil kom flere hundrede alvorlige ulykker, der krævede behandling på hospitalet.

I arbejdsmiljøloven er der særlige regler om børn og unges arbejde. Reglerne omhandler for eksempel omgang med maskiner, brug af opløsningsmidler, tunge løft og alenearbejde i aften- og nattetimerne. Vær opmærksom på, at reglerne er forskellige, afhængigt af alder.

Har dit barn lov?
Fagbevægelsens jobpatruljes råd til forældre med børn i fritidsjob.

Nyttige links til børn og unge:

 

Sidst opdateret d. 16 april 2012
1 kommentar til denne artikel Abonner på kommentarer
  • 8 apr 2011 16:46
    Sofie Bergland, ungarbejder / skoleelev
    Jeg er en pige på 15 år, der går i 9. klasse og arbejder 2 - 4 dage om ugen, om eftermiddagen, med rengøring i slagterafdelingen og forefaldende arbejdei delikatesseafdelingen i et supermarked.
    Da jeg en aften var ved at snitte grønsager på en pålægsmaskine skar jeg mig ret alvorligt i lillefingeren og måtte på skadestuen hvor jeg blev syet med 4 sting og kan ikke arbejde i hvert fald de næste 14 dage
    Jeg vil gerne høre om:
    1. er jeg berettiget til sygedagpenge?
    2. jeg har en privat ulykkesforsikring (mine forældres) - skal jeg bruge den?
    3. Skal min arbejdsgivers ulykkesforsikring anvendes så jeg kan få eventuel erstatning?
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes.
Din e-mail vises ikke.
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her
 
Relaterede emner
 
Personlig rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø viser vej, men kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

 

Nyheder om arbejdsmiljø

 
Ny forskning
Mening i arbejdet i ældreplejen er især knyttet til mødet med borgeren, viser ny forskning.
Arenaen i Region Hovedstadens Koncern IT
 
Se hvad andre gør
En nyfusioneret sygehus-afdeling spillede sig frem til, hvordan afdelingen skulle fungere.
Nykobing F Sygehus Foto Birgitte Ramsoe thomsen
 
 
Nye regler
En ny arbejdsmiljøaftale på EU-plan skal få frisører til at bruge handsker, skridsikre sko og færre skadelige kemikalier.
Foto Scanpix
 
EU-kampagne
Nøgleordet er samarbejde i ny arbejdsmiljøkampagne, der gennemføres i samtlige EU-lande i 2012 og 2013.
EU-kampagne
 
 
 

Videncenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø | Telefon 39 16 53 07 | Fax 39 16 52 01 | videncenter@vfa.dk

Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø CO2 Neutral