For mig handler et godt arbejdsmiljø om god ledelse.
Unge Unge
 

Til arbejdsgivere - om unge og nyansattes arbejdsmiljø

 
Unge bliver meget påvirkede af den kultur, der præger arbejdspladsen. Hvis du som chef signalerer, at sikkerhed ikke er vigtigt, vil de heller ikke tage det alvorligt. Husk, at sikkerheden ikke er den enkeltes ansvar, men dit.

Det er ved det første møde med arbejdsmarkedet, at gode og dårlige vaner grundlægges. En af de vigtigste forudsætninger for, at unge får en god start på arbejdslivet, er, at de får en grundig introduktion og læring i, hvordan arbejdsopgaverne skal løses. Samtidig er det også vigtigt, at unge bliver bevidste om betydningen af et godt og sikkert arbejdsmiljø, og at det at udvise en sikker adfærd er lige så vigtigt som det at passe selve arbejdet.

Giv unge og nyansatte medarbejdere en god start

  1. Tjekliste: Lav en tjekliste til instruktionsforløbet, så man sikrer, at alle forhold af betydning for den unges arbejde bliver gennemgået. 
  2. Oplæring: Sørg for, at den unge bliver instrueret og oplært grundigt, inden arbejdet påbegyndes. 
  3. Opfølgning: Sørg for, at der løbende bliver fulgt op på instruktionen og oplæringen.  
  4. Tilsyn: Sørg for, at der jævnligt føres tilsyn med, at medarbejderne udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt 
  5. Sæt tid af: Husk at afsætte den fornødne tid til oplæringen, instruktionen og tilsynet 
  6. Spørgsmål:  Den nye medarbejder skal løbende have mulighed for at stille spørgsmål, hvis han eller hun er i tvivl om noget.

Unge mangler erfaringer

Unge kan have svært ved at gennemskue de farer, arbejdet indebærer. Han eller hun har måske ingen erfaring fra andre arbejdspladser og kender ikke branchen endnu. Samtidig vil mange unge gerne vise arbejdsgiveren, at de ikke er bange for at tage fat og gøre en god indsats og at de kan løse selv de vanskeligste opgaver. På den måde kan de let komme til at overvurdere deres egne evner. Det kan være en god ide at have en fast person tilknyttet den unge i den periode, hvor der skal instrueres og oplæres.

Hæv sikkerheden for alle

Forebyggelse af ulykker blandt unge handler om at fokusere på hele arbejdspladsen og ikke kun de unge. Unge mennesker, der lige er startet på en ny arbejdsplads, ser mere på, hvad deres ældre kollegaer gør og tilpasser sig det frem for at håndhæve, hvad de har lært på uddannelsen om sikkerhed.

Det er derfor vigtigt at du som arbejdsgiver går foran og viser, at sikkerheden prioriteres højt i det daglige arbejde.

Hårdt fysisk arbejde og mobning giver flere ulykker

Fysisk belastende arbejdsmiljø fx med tunge løft øger risikoen for arbejdsulykker, ligesom der er en tendens til at tidspres øger risikoen.

Samtidig betyder den sociale støtte fra kollegaer noget i forhold til ulykker. Vær derfor opmærksom på, om der blandt medarbejderne er nogle, der holdes udenfor, mobbes eller lignende. Det psykiske arbejdsmiljø påvirker nemlig risikoen for at blive udsat for arbejdsulykker. Det viser en undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.
 
Man ved ikke, hvorfor der er den sammenhæng. En mulig forklaring kan være, at de, der bliver ikke får hjælp og råd fra deres kollegaer eller, at de får de opgaver, ingen andre har lyst til.

Farlige jobs giver arbejdsskader hos unge

Unge får oftere de mere risikofyldte opgaver på en arbejdsplads, og derfor får de flere arbejdsskader end deres ældre kollegaer. Det viser en canadisk undersøgelse. Det skyldes altså ikke kun, at de er uerfarne og mere risikovillige.
Læs mere om den canadiske undersøgelse på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse skal fokusere på at begrænse risiko
Instruktion af unge er vigtig, men kan ikke træde i stedet for at fjerne eller begrænse de risici, som unge udsættes for i deres arbejde. Forskningen i arbejdssikkerhed viser, at hvis man vil forebygge ulykker, er det mest effektivt at kigge på arbejdspladsens indretning og de organisatoriske forhold samt ikke mindst få skabt en kultur på arbejdspladsen, hvor sikkerhed inddrages som en naturlig del af planlægningen af arbejdet.
Læs også forskningsresuméet 'Holdningsbearbejdning har ringe effekt på ulykker'

Unges forventninger til jobbet

Unge medarbejdere har ofte andre forventninger til det at arbejde end deres ældre kolleger. De ser deres arbejdsliv som et personligt udviklingsprojekt, og det kan føre til misforståelser på arbejdspladsen. De unge vil typisk gerne have indflydelse, fleksible rammer og sociale fællesskaber med deres kollegaer. De er hypersociale og bruger en stor del af deres tid på sociale medier, som fx facebook.

Pas på hård omgangstone

Det sociale aspekt betyder også, at unge kan være mere følsomme overfor en hård omgangstone på arbejdspladsen. Hvor man fx i håndværksfagene tidligere kunne blive en del af fællesskabet ved at vise, at man kunne klare mosten og give igen på drillerier, føler mange unge sig i stedet holdt uden for fællesskabet, hvis man taler hårdt til dem.

Her kan du som leder gøre en stor forskel ved at være det gode eksempel på god omgangstone og sige fra overfor sladder eller hån.

Unge tilfører arbejdspladsen energi

Man vinder også meget ved at ansætte unge. De fleste knokler løs og tilfører ny energi og ikke mindst ny viden. De stiller spørgsmål, fordi de er engagerede, og fordi de vil noget. De er ofte gode til at kommunikere og samarbejde. Mange unge vil gerne gøre en forskel.

Skab trivsel hos de unge

Spørger man unge om, hvad der skaber trivsel, svarer de:

  • Faglig udvikling: Unge vil lære noget. Rutineopgaver opleves som spild af tid. De vil have udfordringer og varierende opgaver. 
  • Plads til selvstændighed: De unge vil sætte deres personlige fingeraftryk på arbejdet. De trives ikke med stive rammer, men ønsker plads til selvstændighed.  
  • Individuel oplæring: Unge ønsker en person, der kan guide dem. De ønsker samtaler om oplæringen og om det, de lærer. De ønsker at blive betragtet som individer, der er under oplæring ikke kun som nødvendig arbejdskraft.  
  • Synlighed: Unge ønsker, at man har blik for deres faglige behov og ønsker. De vil være synlige: Indadtil over for kollegaer og udadtil over for gæster/kunder.  
  • Menneskelig respekt: Unge oplever, at de er nederst i hierarkiet. De ønsker menneskelig respekt og at blive behandlet på lige fod med andre.
Sidst opdateret d. 31 januar 2011
2 kommentarer til denne artikel Abonner på kommentarer
  • 10 nov 2011 11:21
    kim Lassen, Logistikchef
    Hej,

    Hvor gammel skal man være for at køre en motordrevet havetraktor, til græsslåning?
  • 31 jan 2012 19:13
    Jimmi
    Til kim lassen

    Du skal være 16 og have et traktor kørekort men husk dov at hvis man er under 18 er det ikke tilladt at man må ha noget at gøre med roterende knive altså ikke noget med hovedet neden under eller rep. af knive og må kun føres hvis klipper er er afskærmet
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes.
Din e-mail vises ikke.
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her
 
Relaterede emner
 
Personlig rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø viser vej, men kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

 

Nyheder om arbejdsmiljø

 
Ny forskning
Mening i arbejdet i ældreplejen er især knyttet til mødet med borgeren, viser ny forskning.
Arenaen i Region Hovedstadens Koncern IT
 
Se hvad andre gør
En nyfusioneret sygehus-afdeling spillede sig frem til, hvordan afdelingen skulle fungere.
Nykobing F Sygehus Foto Birgitte Ramsoe thomsen
 
 
Nye regler
En ny arbejdsmiljøaftale på EU-plan skal få frisører til at bruge handsker, skridsikre sko og færre skadelige kemikalier.
Foto Scanpix
 
EU-kampagne
Nøgleordet er samarbejde i ny arbejdsmiljøkampagne, der gennemføres i samtlige EU-lande i 2012 og 2013.
EU-kampagne
 
 
 

Videncenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø | Telefon 39 16 53 07 | Fax 39 16 52 01 | videncenter@vfa.dk

Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø CO2 Neutral