Unge og nyansatte i den nationale arbejdsmiljøstrategi 2020
Arbejdstilsynet vil fremover have større fokus på arbejdsgiverens forpligtelse til at sørge for at oplære og instruere nyansatte samt gennemføre målrettede kommunikationsinitiativer på baggrund af erfaringer fra Videncenter for Arbejdsmiljø. Det er et af initiativerne i den nye nationale strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020.
Strategien indeholder 19 konkrete initiativer. Nr. 12 handler om fokus på unge og nyansatte. Her kan man læse:
"Initiativ 12: Fokus på unge og nyansatte
Aftaleparterne er enige om:
-
At Arbejdstilsynet, som en del af deres indsats over for de nyansatte i forhold til arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser, fremover skal have større fokus på arbejdsgiverens forpligtelse til at sørge for at oplære og instruere nyansatte uanset alder. Arbejdstilsynet vil også sætte fokus på, at arbejdsgiveren fører tilsyn med, at nyansatte udfører arbejdet forsvarligt. Initiativet indebærer dialog mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne med udgangspunkt i gode eksempler. Arbejdstilsynet vil fortsat give påbud til virksomheder, som ikke overholder reglerne.
-
Arbejdstilsynet vil gennemføre målrettede kommunikationsinitiativer om arbejdsmiljø over for de unge. Kommunikationen skal møde de unge, hvor de er, og foregå via målgruppens foretrukne medier, og bygge på erfaringer fra Videncenter for Arbejdsmiljø.
-
Såvel Arbejdstilsynet som Arbejdsmiljørådet har iværksat initiativer for at forbedre børn og unges a
rbejdsmiljø. Arbejdsmiljørådet har fx etableret et samarbejde
med Undervisningsministeriet om at synliggøre arbejdsmiljøet for eleverne gennem undervisningen. Arbejdstilsynet vil fortsat i samarbejde med arbejdsmarkedets parter sætte særlig fokus på arbejdsmiljøet i forbindelse med børn og unges ferie- og fritidsjob. Arbejdstilsynet vil i øvrigt koordinere sin indsats med Arbejdsmiljørådet med henblik på, at den gensidige orientering kan medvirke til at forbedre den samlede indsats.
-
Arbejdstilsynet vil ligeledes koordinere sin indsats med Arbejdsmiljørådet i forhold til indsatsen over for nyansatte med henblik på bl.a. at nedbringe antallet af arbejdsulykker.
-
Initiativet træder i kraft senest 1. april 2011.
Læs hele strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 her
Sidst opdateret d.
27 marts 2011