For mig handler et godt arbejdsmiljø om god ledelse.
Unge Unge
 

Til unge om arbejdsmiljø

 
Som ung er du særligt udsat for at komme ud for en arbejdsulykke. Du er den mest uerfarne, og hvor dine ældre kolleger ser fare og risiko, ser du måske spænding og udfordring.

Unge og nyansatte kan have svært ved at sætte spørgmålstegn ved opgaverne og måden, de bliver udført på. Men du skylder dig selv og dine kollegaer at sætte dig ind i, hvad du må og ikke må på dit arbejde. Ved at optræde uansvarligt på arbejdspladsen udsætter du også andre omkring dig for fare.

Rettigheder og pligter

Din arbejdsgiver har pligt til at udstyre dig med sikkerhedsudstyr og give dig den fornødne instruktion i arbejdet og sikkerheden på arbejdspladsen. Du har til gengæld pligt til at bruge sikkerhedsudstyret og følge de instruktioner, du har fået.

Der er en række opgaver, du ikke må udføre. Der er fx kemiske stoffer og maskiner, der ikke må benyttes uden et kursus eller en længere introduktion eller løft, du ikke må udføre alene. Hvis du alligevel bliver sat til en opgave, der strider mod reglerne, bør du forklare din arbejdsgiver, at du ikke må. Ofte skyldes det blot uvidenhed fra arbejdsgivers side. Hvis din arbejdsgiver insisterer, har du faktisk ret til at nægte.

Få hjælp

  • Tal med din chef, hvis du har et problem med arbejdsmiljøet
  • Tal med sikkerhedsrepræsentanten. Der er en på alle arbejdspladser
  • Tal med tillidsrepræsentanten for din fagforening, hvis du er medlem af sådan en. 
  • Hvis du går til lægen med et helbredsproblem, så husk at fortælle, hvad dit arbejde går ud på.
  • Tal med dine forældre
  • Tal med dine lærere, hvis du er under uddannelse eller de ansvarlige for dit praktikophold
  • Og endelig kan du klage til Arbejdstilsynet

’Du har ret til et sundt og sikkert job — Gode råd til unge’

Hård tone på arbejdspladsen

Nogle bliver skræmte, når de oplever en hård tone på arbejdspladsen, hvor de måske bliver skældt ud, hvis de laver fejl eller får et øgenavn. Hos mange er det den direkte årsag til, at de siger op eller forlader deres læreplads.

Det er vigtigt at sige fra, når man synes, at ens grænser bliver overskredet. Det er nemlig meget individuelt, hvad der opfattes som godmodigt drilleri, og hvad der opfattes som chikane eller mobning. 

Lærlinge og elevers psykiske arbejdsmiljø, 2009

Undersøgelse lavet af COWI for undervisningsministeriet. Undersøgelsen peger på, at det er vigtigt at lærlingene møder anerkendelse og respekt, bliver behandlet retfærdigt, at de har et godt socialt fællesskab med kollegerne, at de ikke bliver udsat for mobning og ubehagelige drillerier og at de kan se meningen med det, de laver, for at de er tilfredse med praktikpladsen. 

Vejledning hos BAR’ene

Der er selvfølgelig forskellige ting, man skal være opmærksom på omkring sikkerhed og arbejdsmiljø alt efter, hvilken branche man er i. Her er der råd og vejledninger at hente i de forskellige BrancheArbejdsmiljøRåd – kaldet BAR.

Sidst opdateret d. 8 februar 2011
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes.
Din e-mail vises ikke.
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her
 
Relaterede emner
 
Personlig rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø viser vej, men kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

 

Nyheder om arbejdsmiljø

 
Ny forskning
Mening i arbejdet i ældreplejen er især knyttet til mødet med borgeren, viser ny forskning.
Arenaen i Region Hovedstadens Koncern IT
 
Se hvad andre gør
En nyfusioneret sygehus-afdeling spillede sig frem til, hvordan afdelingen skulle fungere.
Nykobing F Sygehus Foto Birgitte Ramsoe thomsen
 
 
Nye regler
En ny arbejdsmiljøaftale på EU-plan skal få frisører til at bruge handsker, skridsikre sko og færre skadelige kemikalier.
Foto Scanpix
 
EU-kampagne
Nøgleordet er samarbejde i ny arbejdsmiljøkampagne, der gennemføres i samtlige EU-lande i 2012 og 2013.
EU-kampagne
 
 
 

Videncenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø | Telefon 39 16 53 07 | Fax 39 16 52 01 | videncenter@vfa.dk

Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø CO2 Neutral