Det er naturligt og acceptabelt at have kortere perioder med sygefravær. Problemet er det langvarige sygefravær.
Det er vigtigt, at arbejdspladsens indsats for at undgå unødigt sygefravær bygger på et rimeligt og realistisk billede af, hvor langt fraværet skal ned. Et mål om helt at afskaffe sygefraværet kan både være menneskeligt urimelig og få store negative konsekvenser for arbejdspladsen.
Det gælder om at skabe en arbejdsplads og en kultur, der motiverer de raske medarbejdere til at møde op og som sætter pris på, at syge medarbejdere bliver hjemme frem for at presse dem til at møde op.
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø forebygger sygefravær
Samtidig gælder det om at undgå, at medarbejderne bliver syge af at gå på arbejde. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær blandt medarbejderne. Omvendt kan problemer i arbejdsmiljøet føre til større sygefravær. Det vurderes, at arbejdsmiljø i bred forstand kan forklare omkring en tredjedel af alt sygefravær.
Vi ved, at nogle forhold på arbejdspladsen kan øge risikoen for sygefravær:
- Lav tilfredshed med ledelsen
- Lav støtte fra nærmeste leder
- Arbejde foroverbøjet
- Graden af fysisk belastning i arbejdet
- Arbejde med hænderne løftet over skulderhøjde/hænderne drejet
- Arbejdet med bøjet/vredet øvre ryg/nakke
- Træk/skub af tunge byrder
- Ensidigt gentaget arbejde
- Lave udviklingsmuligheder i arbejdet
(Kilde: Work environment factors associated with longterm sickness absence and return to work)
Modsat er der andre faktorer der påvirke de ansattes helbred positivt, så sygefraværet bliver mindre:
- Indflydelse
- Social støtte
- Forudsigelighed
- Sikkerhed i jobbet.
Sygefraværspolitik giver større bevidsthed
En vej til større bevidsthed og en fokuseret indsats for at nedbringe sygefraværet er at udarbejde en sygefraværspolitik.
En sygefraværspolitik skal laves i en dialog mellem ledere og medarbejdere, og der bør være en åben dialog på arbejdspladsen om, hvad formålet er. Sygefraværspolitikken bør baseres på en vurdering af behovet – f.eks. i form af en fraværsstatistik eller en trivselsundersøgelse.
Gør sygefraværet til en del af APV
Sygefravær skal indgå som en del af APV processen. Her skal arbejdspladsen undersøge, om der er forhold i arbejdsmiljøet, som kan være årsag til sygefraværet – det kan f.eks. være mange tunge løft, arbejdsskader, indeklima eller dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Der er ikke nogen krav til, hvordan virksomheden skal inddrage sygefraværet i APV-processen. Det er en god idé at arbejde i flere trin:
-
Overblik: få et overblik over sygefraværet: Hvordan fordeler det sig? Hvordan udvikler det sig over tid? Er der afdelinger eller jobfunktioner med særligt højt eller lavt sygefravær?
-
Vurdering: Foretag en vurdering af, om der er forhold i arbejdsmiljøet, som skal ændres for at forebygge sygefravær.
-
Handling: Udarbejd en handlingsplan for, hvordan virksomheden får løst de arbejdsmiljøproblemer, der ikke kan løses med det samme.