Hovedparten af sygefraværet kan ikke forklares medicinsk
Der findes ikke statistiske oplysninger om, hvad de sygemeldte fejler, da der ikke sker en overordnet registrering af diagnoserne bag sygefraværet. Udenlandsk forskning peger dog på, at hovedparten af sygefraværet skyldes uspecificerede symptomer, der ikke kan forklares medicinsk.

Sygefraværet påvirkes af en række faktorer
Sygefraværet hænger sammen med en række faktorer som køn, alder, uddannelse, job, socialgruppe og om man er offentligt eller privat ansat. Man taler om påvirkninger fra:

• Arbejdspladsen: Her kan det hænge sammen med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, forholdet til kollegaer og ledelsesmæssige forhold.
• Det enkelte individ: Helbred og livsstilsfaktorer som fx rygning har betydning
• Normer i samfundet: Holdninger til sygefravær og hvornår man sygemelder sig.
  Det vurderes, at arbejdsmiljø i bred forstand kan forklare omkring en tredjedel af alt sygefravær. Derfor er arbejdsmiljøindsatsen vigtig, i arbejdet med at få sygefraværet ned.

(Kilde: Fremtidens arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet 2005 s. 17)

Kommunalt ansatte er mest syge
Sygefraværet er størst i den kommunale sektor, hvor de ansatte i gennemsnit er sygemeldte 12,5 dage om året mod 8,1 dage i den private sektor og 8,3 dage i staten (tallene er fra 2006). Det højere sygefravær i kommunerne skyldes i nogen grad den køns- og aldermæssige sammensætning samt de beskæftigedes jobfunktioner. (se boks).
 
Langtidssygefravær giver stor risiko for udstødning
De fleste sygemeldte er tilbage igen på jobbet efter få dage. Det er helt naturligt og acceptabelt at have kortere perioder med sygefravær indimellem. Problemet er det langvarige sygefravær. Når man er syg i længere tid er risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet og ende på f.eks. førtidspension stor. Næsten hver femte medarbejder, der har været sygemeldt et år, ender på førtidspension. 

Tilfredse medarbejdere er mindre syge
Medarbejdere med et belastende fysisk har større risiko for at blive langtidssyge. Det psykiske arbejdsmiljø har også stor betydning: Ansatte med lav jobtilfredshed og/eller høj grad af stress i arbejdet melder sig oftere syge.  

Nogle job har højere risiko for langtidssygefravær
De medarbejdergrupper, som har den største risiko for langtidssygefravær, er:

• daginstitutions- og dagplejepersonale 
• rengørings-, ejendoms-, og køkkenpersonale 
• sundhedsplejepersonale
• ufaglærte arbejdere.

De medarbejdere, der har mindst risiko for langtidssygefravær, er ledere, it-medarbejdere og akademikere.  

Mænd og kvinder påvirkes forskelligt
Mht. psykisk arbejdsmiljø er det forskelligt, hvad der har betydning for henholdsvis mænd og kvinder:

Mænds risiko for langtidssygefravær øges, når de er udsat for høje følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser.
Kvinders risiko for langtidssygefravær øges, når de er utilfredse med ledelsen eller oplever rollekonflikter og lav belønning i arbejdet

Større risiko for langtidssygemeldinger i fysisk krævende jobs
For både kvinder og mænd gælder, at deres risiko for langtidssygefravær øges, jo mere belastende det fysiske arbejdsmiljø er, dvs. jo mere arbejde der udføres stående eller gående med tunge løft eller forflytninger, vrid og bøjning af nakke og øvre ryg og træk og skub af genstande eller personer
 
Risikoen for langtidssygefravær forbundet med fysiske belastninger ved arbejdet er lavere på arbejdspladser, hvor medarbejderne er tilfredse med ledelsen, end på virksomheder, hvor medarbejderne er utilfredse.

Rygning giver flere sygedage
Kvinder, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen eller har røget tidligere, har en henholdsvis 61 pct. og 105 pct. øget risiko for langtidssygefravær i forhold til kvindelige ikkerygere. Mænd, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen, har en 55 pct. øget risiko for langtidssygefravær i forhold til mandlige ikkerygere.
 
Sygenærvær – syg på job
Sygenærvær er, når man går på arbejde selvom man med rimelighed kunne have meldt sig syg. 70 procent af danskerne har mindst en gang i de seneste 12 måneder gået på arbejde, selv om de var syge, viser en undersøgelse. Det kan der være mange forskellige årsager til. For eksempel hensyn til kollegaer, af hensyn til patienter/klienter eller frygt for at miste jobbet.

(Kilde: ASUSI projektet).