For mig handler et godt arbejdsmiljø om god ledelse.
Sundhedsfremme Sundhedsfremme
 

Sundhedsprofiler

 
Indsatsen for medarbejdernes sundhed skal tage udgangspunkt i arbejdsmiljø og sundhed på den enkelte virksomhed. En sundhedsprofil kan være en hjælp til at komme i gang eller udvikle arbejdet.


Hvorfor sundhedsprofiler?
Med en sundhedsprofil er det muligt at få et billede af, hvordan det står til med medarbejdernes sundhed, og hvilke behov og ønsker de har til en indsats for sundheden på arbejdspladsen.

Tre typer sundhedsprofiler
Sundhedsprofiler udarbejdes i samarbejde med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Arbejdspladsen kan få udformet sundhedsprofiler på individ-, gruppe-, og organisationsniveau.
 
Individuelle sundhedsprofiler
Formålet med individuelle sundhedsprofiler er at give den enkelte medarbejder mulighed for at vurdere sin egen sundhed og trivsel og behov for at ændre vaner. Måske suppleres sundhedsprofilen med en personlig handleplan.
 
Samtidig får virksomheden et samlet billede af medarbejdernes sundhedstilstand, behov og ønsker. Det kan danne grundlag for en handlingsplan for sundhedsfremmende initiativer på arbejdspladsen.

Manual om personlige sundhedsprofiler m.m.
Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen har udarbejdet en manual, der beskriver, hvordan man laver en personlig sundhedsprofil samt gruppesundhedsprofiler.
 
Gruppesundhedsprofil
En gruppesundhedsprofil laves på den måde, at en gruppe medarbejdere på 4-8 personer holder møder, hvor de taler om sundhed. Der er 2 samtaler. Den første samtale varer 4-6 timer. Ca. et halvt år efter gennemføres den anden samtale, som varer 3-4 timer. På møderne afdækkes deltagernes sundhed, ønsker, behov og motivation for ændringer. Ud fra det grundlag kan den enkelte og arbejdspladsen iværksætte relevante sundhedsfremmende tiltag. Det og gruppedynamikken øger sandsynligheden for, at deltagerne bevarer og øger motivationen for at ændre adfærd.

Læs mere om gruppesundhedsprofiler på side 48 i rapporten ”Netværktøjskassen – Sundhed og trivsel på arbejdspladsen” fra Sund By netværket

Arbejdspladsens sundhedsprofil:
Målgruppen er især større arbejdspladser med over 100 ansatte. Sundhedsprofilen udarbejdes ved hjælp af et spørgeskema. Skemaet er delt op i obligatoriske spørgsmål og supplerende spørgsmål, som kan vælges til. Selvom man kun vælger de obligatoriske spørgsmål, får man et nuanceret billede af arbejdspladsens sundhed og trivsel. I undersøgelsen spørges der til de ansattes baggrund, trivslen, det fysiske arbejdsmiljø, helbredet, levevanerne, sundhedsadfærden og kulturen på virksomheden. Profilen rummer også en række spørgsmål til ledelsen om arbejdspladsens overordnede politikker.
 
Alle svar fra spørgeskemaundersøgelsen samles i en database, hvor man kan sammenligne svarene fra én arbejdsplads med svar på de samme spørgsmål fra andre arbejdspladser.

Læs mere om arbejdspladsens sundhedsprofil på side 47 i rapporten "Netværktøjskassen - Sundhed og trivsel på arbejdspladsen" fra Sund By netværket
 
Manual om arbejdspladsens sundhedsprofil
Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen har udarbejdet en manual, der beskriver, hvordan man via Arbejdspladsens Sundhedsprofil kortlægger virksomhedens arbejdsmiljø- og sundhedsforhold.  

Se manual om arbejdspladsens sundhedsprofil


Sundhedsfremmeindekset
Det europæiske netværk for sundhedsfremme, ENWHP har udviklet et spørgeskema, der kan hjælpe virksomheder til at måle kvaliteten af deres tiltag for at fremme sundheden og løbende forbedre dem. Indekset henvender sig til personer, der er ansvarlige for eller involveret i arbejdet med de organisatoriske rammer for sundhedsfremmeindsatsen.

Spørgeskemaet er baseret på den såkaldte EFQM-model, som er en anerkendt og udbredt kvalitetsmodel.

Dansk version af sundhedsfremmeindekset
Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, NCSA, har udarbejdet en dansk version af sundheds-indekset fra det europæiske netværk for sundhedsfremme.

Se sundhedsfremmeindeks 
 

Sidst opdateret d. 2 marts 2011
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes.
Din e-mail vises ikke.
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her
 
Personlig rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø viser vej, men kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

 

Nyheder om arbejdsmiljø

Personlig rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø viser vej, men kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

 
Ny forskning
Mening i arbejdet i ældreplejen er især knyttet til mødet med borgeren, viser ny forskning.
Arenaen i Region Hovedstadens Koncern IT
 
Se hvad andre gør
En nyfusioneret sygehus-afdeling spillede sig frem til, hvordan afdelingen skulle fungere.
Nykobing F Sygehus Foto Birgitte Ramsoe thomsen
 
 
Nye regler
En ny arbejdsmiljøaftale på EU-plan skal få frisører til at bruge handsker, skridsikre sko og færre skadelige kemikalier.
Foto Scanpix
 
EU-kampagne
Nøgleordet er samarbejde i ny arbejdsmiljøkampagne, der gennemføres i samtlige EU-lande i 2012 og 2013.
EU-kampagne
 
 
 

Videncenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø | Telefon 39 16 53 07 | Fax 39 16 52 01 | videncenter@vfa.dk

Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø CO2 Neutral