Behandlingsordning og motionsfaciliteter er de sundhedsfremmetilbud flest har adgang til på de danske arbejdspladser. 35 procent angiver, at de har adgang til disse tilbud.

Det viser undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Samme undersøgelse viser, at blandt dem, der bliver tilbudt sundhedsfremme, er de mest populære tilbud:

• Sund kost som 53 procent benytter sig af 
• Sundhedstjek som 45 procent benytter sig af
• Behandlingsordning som 39 procent benytter sig af

Færre lavtuddannede har adgang til sundhedsfremme

I jobgrupper med lavtuddannede er der generelt færre, der oplever tilgængelighed til sundhedsfremme.

Selvstændige samt mekanikere og maskin- og metalmontører er eksempler på jobgrupper, hvor færre end gennemsnittet oplyser, at de får tilbud om sundhedsfremme , men hvor flere end gennemsnittet oplyser, at de anvender tilbuddet, når det er tilgængeligt.

Sygeplejersker samt ingeniører og arkitekter er eksempler på jobgrupper, hvor færre end gennemsnittet oplyser, at de anvender tilbud om sundhedsfremme, selvom tilgængeligheden er høj.

Færre unge har adgang til sundhedsfremme
Blandt kvinder og mænd i alderen 18-24 år er der generelt færre der oplyser, at de får tilbud om sundhedsfremme via arbejdspladsen end deres ældre kolleger. 

Blandt mænd på 18-24 år er der færre, der oplyser, at de får tilbud om ’Sund kost’ end mænd i de øvrige aldersklasser. Kvinder på 18-24 år oplyser i mindre grad, at de anvender ’Behandlingstilbud’ og tilbud om ’Sund kost’ end kvinder i de øvrige aldersgrupper.

Læs mere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside