Det er svært at påvise direkte økonomiske gevinster. Men det ser ud til, at aktiviteter, der fremmer medarbejdernes sundhed, nedsætter sygefraværet og giver andre gevinster for medarbejdere og virksomhed.
Det betaler sig at arbejde målrettet
Mange virksomheder har indført forskellige sundhedsordninger for medarbejderne i tiltro til, at det på et tidspunkt kan ses på bundlinjen. Det er imidlertid indtil videre svært at dokumentere direkte økonomiske gevinster af konkrete indsatser for sundhed på arbejdspladsen.
Sundhedsstyrelsen henviser dog i sin pjece om trivsel og sundhedsfremme på arbejdspladsen til videnskabelige undersøgelser fra USA og Europa som viser, at der er god økonomi i at gøre op med tanken om sundhedsfremme som et frynsegode og arbejde mere systematisk og strategisk med sundhed og trivsel. Virksomheder, der har investeret målrettet i sundhedsfremme og forebyggelse af stress, har sparet mere, end de har investeret i indsatserne.
Sunde medarbejdere producerer mere
Det skal ses i sammenhæng med, at sunde medarbejdere er mere produktive, leverer højere kvalitet i arbejdet, er mindre syge, har mere overskud og trives bedre på arbejdspladsen. Det er også sandsynligt, at den tid, medarbejderne bruger på fx motion i arbejdstiden, tjenes ind i form af øget produktivitet.
Sunde tilbud giver nedsat sygefravær
Om medarbejderne faktisk bliver sundere af de sunde tilbud på arbejdspladsen står tilbage at vise. Men det lader til, at sygefraværet kan påvirkes. En undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation viser, at medarbejdere på virksomheder, der har tilbud om sund mad og motion, er syge en dag mindre om året.
Sundhedsledelse i holdninger og handlinger. Ledernes Hovedorganisation 2008
Årsager til sygefravær er svære at
Mange fokuserer på sygefraværet som en måde at måle indsatsen på. Men det kan være svært at påvise, hvad årsagerne til et nedsat eller øget sygefravær præcis er. En hård influenzaepidemi kan fx forrykke billedet og overskygge resultatet af en indsats for sundheden.
Hvad skal måles?
Spørgsmålet er jo også, hvad man vil måle. Det vil sige, hvad er det, man vil opnå. Hvis man vil måle, om medarbejderne faktisk bliver sundere, kan man fx bruge konkrete mål som blodtryk, bmi, kondition og livmål. Mange måler medarbejdernes tilfredshed med arbejdspladsen og selvvurderet helbred. En måde at målrette indsatsen på kan være at vælge at stræbe efter arbejdsmiljøcertificering eller en bevilling fra Forebyggelsesfonden.
Flere gevinster
Sundhedsstyrelsen peger i sin pjece om sundhed og trivsel på arbejdspladsen på, at der kan være en række gevinster for både den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet.
For den enkelte kan gevinsten være
- Større arbejdsglæde
- Mulighed for at leve et sundere liv
- Bedre helbred
- Bedre arbejdsmiljø
- Øget velvære
- Mere energi og overskud
For virksomheden kan gevinsten være
- Mere engagerede medarbejdere
- Øget produktivitet
- Fastholde og tiltrække medarbejdere
- Lavere sygefravær
- Bedre samarbejde
- Godt image
For samfundet kan gevinsten være
- Færre udgifter til sundhedsvæsenet
- Færre udgifter til sociale ydelser
- Mindre ulighed
- Øget middellevetid
- Højere produktivitet
Se pjecen ”Sundhed og trivsel på arbejdspladsen”