Kraftig støj kan give høreskader. Risikoen for høreskade hænger sammen med den samlede lydenergi, der rammer øret i løbet af en hel arbejdsdag - den daglige støjbelastning.
Støj, der skader hørelsen
Høreskadende støj er så kraftig, at den kan medføre varigt tab eller nedsættelse af hørelsen.
Der er to typer høreskadende støj:
- Et konstant, højt støjniveau på arbejdspladsen
- Impulsstøj, der er pludseligt opstået støj.
Impulsstøjen er mere skadeligt for hørelsen end den konstante støj.
Det er ikke en lejlighedsvis udsættelse for kortvarig, høj støj, der øger risikoen for høreskader, men derimod den samlede energi af vedvarende kraftig lyd. Det er også ligegyldigt om man kan lide lyden eller ej, så musik kan være lige så høreskadende som støj fra et samlebånd eller en maskine.
Flere oplever høj støj
17 procent af deltagerne i undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012’ fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø svarer, at de er udsat for høj støj i mere end en fjerdedel af en almindelig arbejdsdag i undersøgelsen.
Disse tal er et udtryk for, hvordan de deltagerne i undersøgelsen oplever støjen og ikke en objektiv måling af lydniveauet. Det er således sandsynligt, at en væsentlig del af deltagerne fra de ikke-industrielle arbejdspladser ikke har været udsat for høreskadende støj, selvom de svarer ja til spørgsmålet.
Årsagen er at de sandsynligvis oplever at de må råbe for at overdøve andre stemmer på arbejdspladsen, uden at de er af den grund behøver at have været udsat for støjbelastninger med risiko for høreskade.
Medarbejdere på ikke-industrielle arbejdspladser vil almindeligvis automatisk søge at hæve stemmen for at overdøve andre, indtil lydniveauet nærmer sig 80 Db(A). I den situation udgør medarbejderens egen stemme som regel den væsentligste kilde til den målte støjbelastning, og de er dermed ikke udsat for høreskadende støj, selvom det kan opleves sådan.
Jobgrupper der oplever mest høj støj
Følgende jobgrupper oplever oftere end gennemsnittet at være udsat for høj støj i ¼ eller mere af arbejdstiden. Det viser undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012’ fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Undersøgelsen er baseret på svar fra 16.300 erhvervsaktive personer.
- Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
- Jord- og betonarbejdere
- Tømrere og snedkere
- Pædagogmedhjælpere
- Mekanikere
- Smede
- Murere, VVS’ere m.fl.
- Pædagoger
- Maskinførere
- Passagerservicemedarbejdere
Støjgrænser
Lyd måles i decibel, der forkortes dB. 0 dB er det laveste lydniveau, det menneskelige øre kan opfange, og man får normalt smerter i øret ved et lydniveau på cirka 115 til 140 db.
Støj på arbejdspladser måles også i decibel (dB), dog med en vægtning i forhold til menneskets hørelse som kaldes dB(A).
Ingen må udsættes for en støjbelastning på over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C). Støjbelastningen i arbejdsmiljøet måles som en middelværdi over en 8 timers arbejdsdag.
Støjmåleren: Se hvordan bl.a. samtaler, telefoner og boremaskiner slår ud på støjmåleren
Pludseligt opstået støj
Selvom den høreskadende støj i industrien har været for nedadgående, er impulsstøj stadig et problem. Impulsstøjen er for eksempel høj industristøj, slag på metal og skyderi.
Det er almindeligt anerkendt, at impulsstøj er mere høreskadende end konstant støj. En undersøgelse fra det svenske forsvar viste for eksempel, at værnepligtige artillerister fik høretab på trods af, at de anvendte både høreværn og ørepropper.
Læs analysen af meget høj støj fra undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012'