Forstyrrende støj er lyd, der generer for eksempel fordi den forstyrrer vores samtale med en kollega. I modsætning til meget høj støj behøver lyd ikke at være særlig høj for at forstyrre.
Forstyrrende støj er et stigende problem
Støj behøver ikke at være direkte skadelig for hørelsen, før den bliver et arbejdsmiljøproblem. Forstyrrende støj er et stort og stigende problem på danske arbejdspladser.
42 procent af deltagerne i undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’ fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har svaret, at de er udsat for forstyrrende støj i mere end en fjerdedel af en almindelig arbejdsdag. Det er en stigning på 9,6 procentpoint i forhold til en tilsvarende undersøgelse fra 2005. Undersøgelsen er baseret på svar fra 10.600 erhvervsaktive personer.
Der er ikke sat faste grænser for, hvor meget støj må forstyrre på arbejdspladsen, for det kan ikke måles objektivt. Det er helt individuelt, hvor meget støj og hvilken type støj, der forstyrrer. Den lyd, der generer den ene medarbejder kan det være, at sidemanden er helt ligeglad med.
Kolleger skaber ofte generende støj
Støj, der generer, kommer oftest fra andre menneskers aktiviteter. Det kan være kollegers samtale i baggrunden, en ringende telefon, der ikke bliver taget eller en printer, der skriver den ene side ud efter den anden.
Oplevelsen af støjen afhænger mere af den arbejdssituation man er i, og mindre af, hvor højt lydniveauet er. Typisk føles støj også mindre generende, hvis man kan forudsige, hvornår den kommer, og hvis man kan kontrollere den, for eksempel ved at lukke en dør eller lignende.
Hvornår er støj særligt generende?
- Hvis lyden ikke har nogen mening eller betydning for én, for eksempel når en kollegas telefon ringer.
• Hvis man opholder sig i lokaler med dårlig akustik sammen med mange mennesker, for eksempel til møder eller undervisning.
- Hvis arbejdet kræver stor koncentration og opmærksomhed, er mange mere følsomme over for støj.
- Hvis man føler sig stresset på arbejdet, kan det føre til, at følsomheden over for støj øges.
Hvad gør støj mindre generende?
- Hvis der er muligheder for at dæmpe støjkilden mindskes generne (fx hvis man kan lukke døren, eller lukke for en støjende ventilation).
- Hvis der på arbejdspladsen bliver gjort en indsats for at forebygge støj, føles støjen mindre generende.
Nogle jobgrupper oplever oftere forstyrrende støj
Følgende jobgrupper oplever oftere end gennemsnittet at være udsat for forstyrrende støj i ¼ eller mere af arbejdstiden. Jobgrupperne er vist med faldende værdier for, hvor stor en del af tiden det sker:
- Folkeskolelærere
- Metalarbejdere, ufaglærte – industri
- Beregnere, produktionsplanlæggere, speditører o.l.
- Sygeplejersker
- Pædagoger og pædagogmedhjælpere
- Fysio- og ergoterapeuter
- Faglærte maskinarbejdere – industri
- Medie- og reklamefolk
- Kontormedhjælpere og telefonister
- Alment kontorarbejde
- Undervisnings- og omsorgsarbejde, handicappede
- Teknikere.
En del af disse jobgrupper er ufaglærte metalarbejdere og faglærte maskinarbejdere i industrien, folkeskolelærere samt pædagoger og pædagogmedhjælpere. De findes også på listen over jobgrupper, der oftere end gennemsnittet angiver at være udsat for støj, der er så høj, at man må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden af.
Kvinder oplever oftere forstyrrende støj
Flere kvinder end mænd oplever, at de er udsat for forstyrrende støj (Total: mænd: 37,8 %; kvinder: 45,8 %).
Næsten halvdelen af alle kvinder oplever at være udsat for forstyrrende støj i deres arbejde
For både mænd og kvinder angiver flere i aldersgruppen 25-49 at være forstyrret af støj end i aldersgrupperne under 25 og over 49 år.
Læs analysen af forstyrrende støj fra undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010'