For mig handler et godt arbejdsmiljø om god ledelse.
Støj Støj
 

Forebyggelse af støj

 
Høreskadende og generende støj kan forebygges både ved hjælp af ændringer i de fysiske arbejdsforhold og ændringer af medarbejderadfærd.

Hvad kan du som medarbejder gøre?
Hvis det er umuligt at nedbringe eller fuldstændigt fjerne den høreskadende støj, er det meget vigtigt at bruge høreværn.

Arbejder man på en arbejdsplads med støj over 80 db(A) skal der være høreværn til rådighed, og når den daglige støjbelastning er over 85 db(A) er det arbejdsgiverens pligt at sørge for, at de ansatte bruger høreværn.

Hvad kan du og dine kolleger gøre sammen?
Arbejdstilsynets anbefaling er, at man starter med at fjerne støjen fra kilden. Det vil sige, at hvis man for eksempel har støjende maskiner på arbejdspladsen, skal dé støjdæmpes før man gør andet for at dæmpe støjen på arbejdspladsen.

Hvis støj på arbejdspladsen skal bekæmpes er det væsentligt, at man får både arbejdsmiljøorganisationen og alle medarbejdere med i processen. Det er oftest de medarbejdere, der arbejder med for eksempel en støjende maskine, der kender maskinen bedst, og derfor er de ofte bedst til at komme på ideer til, hvordan den kan støjdæmpes.

Brug arbejdsmiljøorganisationen
Tal med arbejdsmiljøorganisationen, tillidsmanden eller kollegerne, hvis støjen virker belastende. Vær på denne måde med til, at arbejdspladsen gør noget ved problemerne og får formuleret en støjpolitik. Det er virksomhedens ansvar, at støjen bliver målt, hvis den opleves som et problem.

Organisering, planlægning og adfærd kan modvirke støj
Generende støj kan ofte forebygges med enkle midler. Stammer den generende støj i et kontormiljø for eksempel fra kollegers telefoner eller andre samtale, kan man på arbejdspladsen lave aftaler for, hvornår der skal være stille, hvordan man færdes og hvornår man holder pauser og hyggesnakker med kollegerne.

I skoler og daginstitutioner kan problemerne måske afhjælpes ved, at man ændrer, hvor mange børn der er indendørs og udendørs i løbet af dagen.
Generelt kan den generende støj ikke måles med en støjmåler, men alligevel kan en synlig støjmåler være med til at sætte fokus på problemet og dermed ændre den adfærd, der skaber støjen.

Hvad kan du som leder eller arbejdsgiver gøre?
Hvis et støjende arbejdsmiljø skal forbedres, er det væsentligt, at gode intentioner om for eksempel ændret adfærd føres ud i livet. Det er den daglige leders opgave at sørge for det, men også at reagere på henvendelser fra medarbejdere, der mener at støjen er generende eller sundhedsskadelig.

Støjniveauet på arbejdspladsen skal fremgå af virksomhedens ArbejdsPladsVurdering (APV). Hvis virksomheden hører til en støjplaget branche, skal støjen måles under realistiske forhold.

Helt overordnet er det arbejdsgiverens ansvar, at love og regler om støj på arbejdspladsen overholdes. Er støjen over 85dB(A) skal arbejdsgiveren også sørge for, at der bliver gennemført et program, der kan begrænse støjen, enten teknisk eller administrativt.

Gode råd til at dæmpe et støjende arbejdsmiljø

  • Indkøb støjsvage maskiner
  • Støjdæmp maskiner
  • Placer støjkilder i særskilte rum
  • Lydabsorberende lofts- og vægbeklædninger

Læs mere om disse råd i Arbejdstilsynets vejledning om et støjsvagt arbejdsmiljø


Branchevejledninger om forebyggelse af støj.
I BARs branchevejledninger kan man læse mere om, hvordan man kan forebygge støj i forskellige brancher. Branchevejledningerne udtrykker arbejdsmarkedets parters fælles opfattelse af, hvad der er god arbejdsmiljøstandard og –praksis inden for branchen.

Se også Arbejdstilsynets strategi for bekæmpelse af støj

Sidst opdateret d. 19 januar 2012
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes.
Din e-mail vises ikke.
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her
 
Hjernen kan ikke følge med
Støj er lyd, der ikke giver mening. Og det stresser hjernen. Hør hjerneforsker Troels W. Kjærs forklaring på, hvad støj gør ved os.
 
Ny forskning
Arenaen i Region Hovedstadens Koncern IT
Mening i arbejdet i ældreplejen er især knyttet til mødet med borgeren, viser ny forskning.
 
Støj
Oplever du støj på din arbejdsplads?

 
Magasinet Arbejdsmiljø
Støjtema
Et stigende antal danskere klager over, at de generes af støj i arbejdstiden.
 
Personlig rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø viser vej, men kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

 

Nyheder om arbejdsmiljø

 
Ny forskning
Mening i arbejdet i ældreplejen er især knyttet til mødet med borgeren, viser ny forskning.
Arenaen i Region Hovedstadens Koncern IT
 
Se hvad andre gør
En nyfusioneret sygehus-afdeling spillede sig frem til, hvordan afdelingen skulle fungere.
Nykobing F Sygehus Foto Birgitte Ramsoe thomsen
 
 
Nye regler
En ny arbejdsmiljøaftale på EU-plan skal få frisører til at bruge handsker, skridsikre sko og færre skadelige kemikalier.
Foto Scanpix
 
EU-kampagne
Nøgleordet er samarbejde i ny arbejdsmiljøkampagne, der gennemføres i samtlige EU-lande i 2012 og 2013.
EU-kampagne
 
 
 

Videncenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø | Telefon 39 16 53 07 | Fax 39 16 52 01 | videncenter@vfa.dk

Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø CO2 Neutral