Eksempler på EBA kan være samlebåndsarbejde eller computerarbejde, men også chauffører og kokke er udsat for EBA.  Kort sagt kan man finde ensidigt belastende arbejdsopgaver i alle jobs.

Ensidigt belastende arbejde skal undgås eller begrænses

Ifølge Arbejdstilsynet skal ensidigt belastende arbejde, som er til fare for medarbejdernes fysiske og psykiske helbred, undgås eller begrænses. Ligesom arbejdstempoet ikke må medføre krav for fysisk eller psykisk forringelse af arbejdet.

Unødige fysiske belastninger og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger skal undgås. Og er der ikke er andre muligheder skal medarbejderne holde pauser eller have begrænset tid med arbejdet.

EBA giver risiko for nedslidning
EBA giver større risiko for nedslidning af kroppen, som fx. kan vise sig som ondt i nakken, skuldrene eller hænderne. Ved ensidigt gentaget arbejde opstår nemlig en langvarig spænding af musklerne, tryk på eller strækning af vævet, påvirkning af blodforsyning eller nerver – og det kan fremkalde skader. 

EBA kan give psykiske problemer
Ensidigt, belastende arbejde kan også være årsag til psykiske symptomer, fx stress, monotonitilstand, psykisk træthed og nedsat vitalitet. Hvor stor risikoen er afhænger af, hvor intensive og langvarige belastningerne er.

Gode råd om forebyggelse af EBA
Nogle hovedpunkter man kan se på, når man skal forebygge Ensidigt Belastende Arbejde (EBA) er:

• Arbejdets organisering, fx mulighed for at veksle mellem arbejdsopgaverne og at holde pauser
  
  
• Indretning af arbejdspladsen, fx ved at indrette arbejdspladsen, så den passer individuelt til brugeren og giver mulighed for at variere arbejdsstillingen.
  
  
• Psykiske forhold, fx ved at den enkelte har indflydelse på at tilrettelægge arbejdet og har handlemuligheder i det daglige.

Kilde: AT-vejledning om ensidigt, belastende arbejde