Sexchikane Sexchikane
 

Sexchikane

Sexchikane er at blive udsat for uønsket opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter.

Der findes næppe noget arbejdsmiljøproblem, som bliver ledsaget af flere fordomme, myter og vittigheder end sexchikane. Det kan overskygge hvor stort et reelt problem, sexchikane er, når det finder sted.

Sexchikane handler ikke om seksuel tiltrækning men om manifestation af magt. Seksuel chikane er en form for mobning, som i lighed med andre former for mobning på længere sigt kan virke psykisk nedbrydende og i sidste ende invaliderende på ofrene.

Sexchikane vil også både for offer og udøver tage meget energi, tid og fokus væk fra arbejdsopgaverne.

Tre typer sexchikane

Forskere skelner mellem tre typer sexchikane på arbejdet.

  • Uønsket seksuel opmærksomhed. Inkluderer både verbal og non-verbal adfærd af seksuel karakter, som er uønsket, stødende, sårende og ikke gengældt.

    Fx kys, grænseoverskridende berøringer, gramsning og klap.

    Kommentarer, spørgsmål og opfordringer af seksuel karakter. Seksuelt præget telefonterror, e-mails eller breve.

    Sjofle vittigheder, visning af pornografiske billeder og andet hører også med, hvis det er uønsket og krænker den, der bliver udsat for det.

 

  • Seksuel tvang. Inkluderer trusler og bestikkelse for at opnå sex, mod fx belønninger af arbejdsmæssig art.  

  • Kønschikane. Et chikanerende miljø, som inkluderer verbal og non-verbal adfærd af seksuel karakter, som nedværdiger og krænker andre på baggrund af deres køn. Det ene køn - typisk kvinder -  bliver ofte holdt bevidst udenfor. Som regel udført af kolleger, men chefen kan også være med ved enten at deltage eller stiltiende acceptere.

Hvornår er det sexchikane?

Der findes ikke nogen objektive grænser for hvad, der er acceptable omgangsformer, og hvad der er seksuel chikane. Grænsen for sexchikane er flydende, fordi opfattelsen kan være forskellig fra person til person og fra arbejdsplads til arbejdsplads.

Sexchikane defineres som en seksuel handling, som er uønsket og derfor ubehagelig.

Det er vigtigt at gøre udøveren opmærksom på, at handlingen er uønsket og ubehagelig. Hvis udøveren ikke respekterer dette, vil der være tale om sexchikane.

Du skal være opmærksom på, at det ofte ikke er nok alene at sige fra, hvis udøveren er ude på at chikanere.

Hvis sexchikanen fortsætter, skal der andre forholdsregler til.

Forskning
Flere forskningsrapporter >

Love og regler

Værktøjer

 
 
Sexchikane
Har du været udsat for sexchikane på din arbejdsplads?



 
Personlig rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø viser vej, men kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

 

Nyheder om arbejdsmiljø

 
Tilbud
Bestil Magasinet Arbejdsmiljø for kun kr. 585,- ex. moms. Normalprisen er 780,- ex. moms.
Magasinet Arbejdsmiljø 11-2014
 
Kalender
Find information om konferencer, gå hjem-møder og andre arrangementer om arbejdsmiljø.
Kalender
 
AM: 2014
Fik du det hele med? Læs nyheder fra Danmarks største konference om arbejdsmiljø.
Foto Soren Svendsen
 
 
Blog om mobning
Læs det nye blogindlæg fra eksperterne og deltag i debatten på forebygmobning.dk.
Blog
 
Dilemma
Hvad gør man, hvis en ældre kollega ønsker nedsat tid, men er bekymret for, hvordan lederen vil tage i mod det?
Månedens dilemma
 
Nyhedsbrevet Arbejdsmiljø
Bliv opdateret på alt, hvad der er værd at vide om arbejdsmiljø i Danmark i det ugentlige nyhedsbrev.
Tilmeld nyhedsbrev
 
 
 

Videncenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø | Telefon 39 16 53 07 | Fax 39 16 52 01 | videncenter@vfa.dk

Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø CO2 Neutral