Sexchikane Sexchikane
 

Sexchikane

Sexchikane er at blive udsat for uønsket opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter.

Der findes næppe noget arbejdsmiljøproblem, som bliver ledsaget af flere fordomme, myter og vittigheder end sexchikane. Det kan overskygge hvor stort et reelt problem, sexchikane er, når det finder sted.

Sexchikane handler ikke om seksuel tiltrækning men om manifestation af magt. Seksuel chikane er en form for mobning, som i lighed med andre former for mobning på længere sigt kan virke psykisk nedbrydende og i sidste ende invaliderende på ofrene.

Sexchikane vil også både for offer og udøver tage meget energi, tid og fokus væk fra arbejdsopgaverne.

Tre typer sexchikane

Forskere skelner mellem tre typer sexchikane på arbejdet.

  • Uønsket seksuel opmærksomhed. Inkluderer både verbal og non-verbal adfærd af seksuel karakter, som er uønsket, stødende, sårende og ikke gengældt.

    Fx kys, grænseoverskridende berøringer, gramsning og klap.

    Kommentarer, spørgsmål og opfordringer af seksuel karakter. Seksuelt præget telefonterror, e-mails eller breve.

    Sjofle vittigheder, visning af pornografiske billeder og andet hører også med, hvis det er uønsket og krænker den, der bliver udsat for det.

 

  • Seksuel tvang. Inkluderer trusler og bestikkelse for at opnå sex, mod fx belønninger af arbejdsmæssig art.  

  • Kønschikane. Et chikanerende miljø, som inkluderer verbal og non-verbal adfærd af seksuel karakter, som nedværdiger og krænker andre på baggrund af deres køn. Det ene køn - typisk kvinder -  bliver ofte holdt bevidst udenfor. Som regel udført af kolleger, men chefen kan også være med ved enten at deltage eller stiltiende acceptere.

Hvornår er det sexchikane?

Der findes ikke nogen objektive grænser for hvad, der er acceptable omgangsformer, og hvad der er seksuel chikane. Grænsen for sexchikane er flydende, fordi opfattelsen kan være forskellig fra person til person og fra arbejdsplads til arbejdsplads.

Sexchikane defineres som en seksuel handling, som er uønsket og derfor ubehagelig.

Det er vigtigt at gøre udøveren opmærksom på, at handlingen er uønsket og ubehagelig. Hvis udøveren ikke respekterer dette, vil der være tale om sexchikane.

Du skal være opmærksom på, at det ofte ikke er nok alene at sige fra, hvis udøveren er ude på at chikanere.

Hvis sexchikanen fortsætter, skal der andre forholdsregler til.

Forskning
Flere forskningsrapporter >

Love og regler

Værktøjer

 
 
Sexchikane
Har du været udsat for sexchikane på din arbejdsplads?



 
Personlig rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø viser vej, men kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

 

Nyheder om arbejdsmiljø

  • Samvittigheden får os til at gå syge på job
    27. jan. 2015
    Mange går på arbejde, selv om de er syge. En af forklaringerne er, at vi ikke ønsker at belaste vores kolleger med ekstra opgaver.
  • Ledelsen styrer medarbejdernes stress
    26. jan. 2015
    Oplevelsen af stress og vores måde at handle på påvirkes især af ledelsesstil, arbejdets organisering, de kollegiale forhold og vores fysiske placerin…
  • Sunde arbejdsrytmer (BAR SoSu)
    26. jan. 2015
    Hæftet ”Sunde arbejdsrytmer – bedre samspil mellem tid og opgaver” omhandler både placeringen af arbejdstiden og kvaliteten af tiden.
  • Arbejdsgivere skal beskytte ansatte i fritiden
    22. jan. 2015
    Arbejdsgiveren kan nu også passe på deres medarbejdere uden for arbejdstiden. Det er blevet muligt i forbindelse med en revision af Arbejdsmiljøloven,…
 
se hvad andre gør
Da Christina Willadsen fortalte om sin sygdom, blev alle sejl sat ind for at beholde hende.
SFO
 
Abonner på magasinet
Vælg mellem “Fakta om arbejdsmiljø” og
“Arbejdsmiljø i kommuner og regioner” 2015 udgaver.
Magasinet12-2014
 
Kalender
Find information om konferencer, gå hjem-møder og andre arrangementer om arbejdsmiljø.
Kalender
 
 
Deltag i dilemma
Hvad gør du som arbejdsmiljørepræsentant, når overvægt påvirker din kollegas arbejdsevne og helbred?
Månedens dilemma
 
Forskning
Stressramte, der går i terapi, får det hurtigere bedre, men vender ikke før tilbage til arbejdet, viser ny forskning.
 
Test din viden
Har du styr på reglerne omkring arbejdsmiljø-organisationen. Test din viden og find vej til svarene.
Test din viden
 
 
 

Videncenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø | Telefon 39 16 53 07 | Fax 39 16 52 01 | videncenter@vfa.dk

Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø CO2 Neutral