Sådan sender du en signeret og/eller krypteret e-mail til Videncenter for Arbejdsmiljø.
E-mail som er signeret og/eller krypteret skal sendes til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. NFAs officielle e-mailadresse er nfa@arbejdsmiljoforskning.dk.
Det er ikke muligt at sende sikker e-mail direkte til medarbejderes personlige e-mailadresser. NFA sender svar tilbage via sikker e-mail, hvis du har rettet din henvendelse til NFA via sikker e-mail.
Sikker e-mail forhindrer uvedkommende i at få adgang til meddelelsens indhold. For at en e-mail skal være sikker, kan man enten sende den som signeret og/eller krypteret. Signering er en digital underskrift der sikrer, at indholdet i meddelelsen ikke er ændret, efter at den er afsendt, samt sikrer afsenderens identitet. Kryptering sikrer, at en meddelelse kun kan læses af den rette modtager. Kryptering har samme funktion som en konvolut, der beskytter uvedkommende i at læse indholdet.
E-mail underskrevet med en digital signatur er lige så juridisk bindende, som var den underskrevet med en traditionel underskrift.
For at sende sikker e-mail skal afsender have en digital signatur installeret på computeren. En digital signatur kan bruges til både at sende krypteret og/eller signeret e-mail.
Du kan få en gratis digital signatur på www.digitalsignatur.dk. En digital signatur består af en offentlig nøgle og en privat nøgle. Den offentlige nøgle kan findes og hentes på www.certifikat.dk, mens den private nøgle er installeret på ens egen computer.
Hvis man vil sende en signeret e-mail med digital signatur til NFA, skal man bruge sin private nøgle, der er koblet sammen med den offentlige nøgle, og derved sikrer afsenderens identitet.
Hvis man skal sende en krypteret e-mail til NFA, skal man hente NFAs offentlige nøgle på www.certifikat.dk. For at sende en krypteret e-mail skal både afsender og modtager have en digital signatur installeret på deres computer.