For mig handler et godt arbejdsmiljø om god ledelse.
farlige_stoffer Kemisk arbejdsmiljø
 

Neurotoksiske stoffer

 
Neurotoksiske stoffer skader hjernen og nervesystemet. Et eksempel er det såkaldte ”malersyndrom”, som skyldtes organiske opløsningsmidler i maling.

Svært at bevise stoffers skadelige virkninger
Synsforstyrrelser, koncentrationsbesvær og rystelser. Det er nogle af de symptomer, de neurotoksiske stoffer i arbejdsmiljøet kan medføre. 

Der mangler i høj grad viden om, hvilke kemiske stoffer, der har skadelige virkninger på hjerne og nervesystemet. Kendte stoffer med denne virkning er f.eks. organiske opløsningsmidler (xylen), industrikemikalier som f.eks. styren samt en række naturligt forekommende metaller: Mangan, kviksølv, bly og arsen.

Derudover kender man til godt 200 industrikemikalier, der har medført skader på nervesystemet hos mennesker. Men der kan være mange flere, som videnskaben ikke har en sikker viden om. Ofte udvikles lidelser i nervesystemet i et komplekst samspil mellem miljøgifte og andre faktorer. Og det gør det svært at påvise effekter af potentielt neurotoksiske stoffer i miljøet.

Nervesystemet hos fostre påvirkes
Der er grund til at være særligt på vagt over for neurotoksiske stoffer i arbejdsmiljøet, hvis man er gravid, for stofferne kan påvirke nervesystemets udvikling hos fostret. Et fosters hjerne under udvikling er nemlig langt mere sårbar for giftige påvirkninger end den fuldt udviklede hjerne hos voksne.

Manganforgiftning kan måske føre til Alzheimer og Parkinsons syge
Man har i en del år haft en formodning om, at den øgede forekomst af Alzheimers og Parkinsons syge kunne skyldes kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. De seneste år er der f.eks. kommet fokus på stoffet mangan, der bl.a. bruges i stålindustrien. Mangan må også bruges som i benzin i stedet for bly til at øge oktantallet og det kan derfor potentielt spredes overalt i miljøet.

Nogle er mere følsomme overfor mangan end andre
Vi ved, at folk, der udsættes for mangan i arbejdsmiljøet kan få symptomer på manganforgiftning der kan minde om Parkinsons syge. Manganen ophobes i hjernen, men den forsvinder igen, når man ikke længere er udsat for stoffet. Og det ser ud til, at nogle er mere følsomme end andre overfor mangan. Undersøgelser tyder på, at mangan virker i et komplekst samspil med andre kemiske stoffer, for eksempel kulilte eller rygning.

 

Sidst opdateret d. 21 december 2010
3 kommentarer til denne artikel Abonner på kommentarer
  • 15 apr 2011 14:09
    anonym
    jeg syndes at det er fasinerende om alt det som i finder ud af
  • 4 feb 2012 23:53
    Knud Styhr Hansen, ingeniør, pensioneret
    Jeg har for 5 år siden fået konstateret Parkinson. Det samme har to af mine kolleger. For mange år siden brugte vi tre jævnligt freon til rensning af forsøgskresløb. Jeg har læst et sted på internettet, at freon kan give Parkinson.
    Er der mon mulighed for at få erstatning i sådan et tilfælde? Jeg er 72 år, og har jo forladt arbejdsmarkedet.
    Venlig hilsen,
    Knud Styhr Hansen
  • 6 feb 2012 10:22
    Anne Hansen
    Kære Knud,

    Jeg vil foreslå, at du tager kontakt til Arbejdsskadestyrelsen for at høre, hvordan du skal forholde dig.

    Arbejdsskadestyrelsen har åbent for personlig og telefonisk henvendelse:

    Mandag kl. 9 - 15
    Tirsdag til fredag kl. 9 - 12

    Telefon: 72 20 60 00

    Mvh

    Anne Hansen
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes.
Din e-mail vises ikke.
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her
 
Fra Arbejdsmiljøbutikken
10 gode råd om arbejde med kemikalier
De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer sig at arbejdet med farlige kemikalier kan foregå sikkert og forsvarligt.
 
Personlig rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø viser vej, men kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

 

Nyheder om arbejdsmiljø

 
Ny forskning
Mening i arbejdet i ældreplejen er især knyttet til mødet med borgeren, viser ny forskning.
Arenaen i Region Hovedstadens Koncern IT
 
Se hvad andre gør
En nyfusioneret sygehus-afdeling spillede sig frem til, hvordan afdelingen skulle fungere.
Nykobing F Sygehus Foto Birgitte Ramsoe thomsen
 
 
Nye regler
En ny arbejdsmiljøaftale på EU-plan skal få frisører til at bruge handsker, skridsikre sko og færre skadelige kemikalier.
Foto Scanpix
 
EU-kampagne
Nøgleordet er samarbejde i ny arbejdsmiljøkampagne, der gennemføres i samtlige EU-lande i 2012 og 2013.
EU-kampagne
 
 
 

Videncenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø | Telefon 39 16 53 07 | Fax 39 16 52 01 | videncenter@vfa.dk

Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø CO2 Neutral