Hver fjerde har forhold på arbejdspladsen, der kan medføre kræft, men kun få stoffer er undersøgt og det tager meget lang tid at bevise kræftrisiko.
| Kræft på jobbet |
Det skønnes at mere end 1.500 tilfælde af kræft om året er arbejdsbetinget. Det svarer til 4-5 procent af alle kræfttilfælde, og det tal dækker kun de påvirkninger, man med sikkerhed ved er kræftfremkaldende for mennesker. Kilde: www.cancer.dk, December 2012 |
Kræft udvikles over lang tid
Der går ofte mange år fra et menneske udsættes for en kræftfremkaldende påvirkning til kræftsygdommen bliver opdaget. Over to tredjedele af alle kræfttilfælde bliver først konstateret i pensionsalderen. Hvis sygdommen er opstået på grund af påvirkninger fra en arbejdsplads 15-20 år forinden, kan det være svært at finde denne sammenhæng. Ikke mindst fordi man skal tage højde for de mange forskellige livsstilsfaktorer som f.eks. rygning, alkohol og soldyrkning, som også er årsager til kræft. Derudover skifter mange mennesker arbejde flere gange i livet.
Kilde: www.cancer.dk, november 2012
Kræftfremkaldende stoffer og processer overvåges
Arbejdstilsynet holder nøje øje med kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet. De har i den forbindelse udarbejdet en grænseværdiliste over de stoffer og processer, der anses eller mistænkes for at være kræftfremkaldende.
Listen bygger primært på vurderinger fra EU og WHO's internationale kræftforskningscenter IARC.
Tilsammen optræder over 600 stoffer på listen hvoraf ca. 400 bruges i Danmark. På grund af ny viden om enkelte kemiske stoffer vil listen løbende blive større.
Kilde: Fremtidens arbejdsmiljø 2020, Arbejdstilsynet, 2010
Udsatte brancher
24 procent af arbejdsstyrken i Danmark (i varierende omfang) er udsat for påvirkninger i arbejdsmiljøet, der sikkert eller sandsynligvis er kræftfremkaldende. Nogle brancher er mere udsatte end andre.
Nogle af de mest udsatte brancher er:
- Hotel og restaurationsbranchen:
Forhøjet risiko for kræft i blandt andet lunger, spiserør, mund svælg og lever, som er relateret til udsættelse for tobaksrøg i omgivelserne, egen rygning og alkohol. Her er der både tale om risko som følge af direkte udsættelse i arbejdsmiljøet, at medarbejdere drikker og ryger som en del af kulturen på arbejdspladsen samt den enkeltes livsstil.
- Transport af passagerer:
Både mænd og kvinder har øget risko for en række kræftformer, for eksempel lungekræft, som formentlig skyldes at buschauffører og taxachauffører dagligt arbejder i luftforurening fra trafikken.
- Skibsvæfter, isolering og installation, el- og varmeforsyning:
Øget risko for lungekræft og lungehindekræft, der især tilskrives arbejde med asbest. Idag er der strenge beskyttelsesregler for arbejdet med asbest.
- Snedkere og tømrere:
Øget risko for næsekræft, blandt andet som følge af arbejdet med træstøv. Arbejdsbetinget næsekræft er dog en sjælden kræftform.
- Jern og metalvareindustri:
Øget risko for lungekræft samt flere andre kræftformer. Arbejde med stoffer som cadmium, nikkel, hexavalent krom, arsen, og berylium samt krystallinsk kvarts og asbest øger risikoen for lungekræft.
Kilde: Johnni Hansen et al: Kortlægning af risikoen for kræft (1970-2003) i forskellige erhverv blandt ansatte i Danmark, Kræftens Bekæmpelse, 2010
| AT-vejledning om kræftrisikable stoffer og materialer |
På Arbejdstilsynets hjemmeside finder du AT-vejledningen om kræftrisikable stoffer og materialer.
At-vejledningen oplyser om reglerne for kræftrisikable stoffer og materialer. Reglerne findes i bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
Læs AT-vejledningen om kræftrisikable stoffer og materialer |