Arbejdsstol
Det er vigtigt, at du har mulighed for at variere din siddestilling - og endnu vigtigere, at du faktisk bruger mulighederne.
Varierede siddestillinger kan forebygge ømhed fx i ryggen. Sæt dig omvendt på stolen eller læn dig tilbage og stræk benene, når du skal læse.
Krav til arbejdsstolen
Stolen skal være stabil og sikre dig bevægelsesfrihed og en hensigtsmæssig arbejdsstilling. Både stolesædet og stoleryg skal kunne indstilles i højden. Stoleryggen skal kunne skråtstilles.
En god stol giver mulighed for at variere sædehældning og sædedybde og sæde og ryglæn skal kunne justeres hver for sig.
Der skal stilles en egnet fodskammel til rådighed, hvis du ønsker det.
Sådan indstiller du din arbejdsstol
- Sæt dig tilbage på stolen, så 2/3 af dine lår understøttes af sædet. Det svarer cirka til, at din knytnæve lige kan være mellem dine knæhaser og sædets forkant.
- Indstil ryglænet, så det støtter i lænden.
- Indstil stolen i en højde svarende til længden af dit underben, målt ud fra sædets forkant. Hvis sædet skråtstilles skal bordhøjden øges med 7-10 cm. Du må derfor tage stilling til, hvordan du ønsker sædet, inden bordhøjden indstilles.
Gode råd om arbejdsstol
- Fjern eventuelle armlæn på stolen, hvis de gør det svært at få stolen helt ind til bordet.
Fem hjul på stolen giver den største stabilitet.
- Vælg en ru overflade på stolen, så du ikke glider - læg evt. et stykke uld eller bomuld over sædet.
Sidst opdateret d.
10. april 2012