Arbejdsgiveren, virksomhedens ledelse, arbejdslederne og de ansatte har alle et ansvar for et godt arbejdsmiljø.

Inden for arbejdsmiljølovgivningen taler man om to former for ansvar. Det objektive ansvar og det subjektive ansvar.

• Subjektivt ansvar: Ved subjektivt ansvar er det den enkelte person, der skal have optrådt uagtsomt, groft uagtsomt eller forsætligt. Også den der medvirker ved handlingerne påtager sig et ansvar. 
  


• Objektivt ansvar: Ved objektivt ansvar er det arbejdsgiveren, der skal stå inde for, hvad de ansatte laver af skader og ulykker. Selvom arbejdsgiveren synes at have gjort alt, hvad der kan være "menneskeligt muligt" for at arbejdsmiljøforholdene kan være i orden. Og selvom arbejdsgiveren ikke har handlet forsætligt eller uagtsomt er han altså ansvarlig og kan blive idømt bødestraf.

Virksomhederne skal selv løse deres arbejdsmiljøproblemer
Arbejdsmiljøloven er meget klar: Det er virksomhederne, der primært selv skal løse deres arbejdsmiljøproblemer.

De kan få hjælp hos myndigheder, organisationer og rådgivere, men det er virksomheden, der skal etablere og organisere arbejdsmiljøarbejdet. Lovgivningen kan stille krav til virksomhederne. Og myndighederne kan gennem Arbejdstilsynet kontrollere, om virksomheden lever op til kravene.

Medarbejderne skal inddrages
Da arbejdsmiljøet vedrører hver enkelt medarbejder, er det et gennemgående træk i lovgivningen og bestemmelserne, at medarbejderne skal være inddraget så meget som muligt. Derfor bliver der lagt vægt på, at udviklingen af et godt arbejdsmiljø sker i et samarbejde mellem virksomhedens ledelse, arbejdsledere og medarbejderne.
 
Andre kan ifølge arbejdsmiljøloven også have et ansvar. Det kan være en bygherre, der har ansvaret for arbejdsmiljøet i fællesområderne, rådgivere og projekterende, producenter og leverandører, herunder maskin- og kranleverandører, entreprenører, installatører, montører, reparatører m.fl.