Man skal altid forsøge at forebygge og fjerne risikoen, inden man anvender sikkerhedsudstyr eller personlige værnemidler.
Forebyg først
Forebyggelsesmetoder kan blandt andet være at:
- Fjerne faren (risikoen), hvor den kan opstå (ved ”kilden”)
- Udskifte det farlige med noget mindre farligt (substitution)
- Indrette arbejdspladsen således, at risikoen bliver ”lukket inde”
- Ændre arbejdsprocesserne ved f.eks. at anvende teknologisk bedre udstyr
Personlige værnemidler er sidste udvej
Der skal først anvendes personlige værnemidler (hjelm, høreværn, sikkerhedsfodtøj etc.) hvis arbejdet ikke på anden måde kan blive udført forsvarligt.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at:
- brugeren er forsynet med de personlige værnemidler. Værnemidlerne anskaffes og betales af arbejdsgiveren, og de er arbejdsgiverens ejendom
- værnemidlerne ikke er til unødigt gene for den, der skal anvende dem
- værnemidlerne er tilpasset den, der skal anvende dem
- værnemidlerne bliver brugt ved arbejdets begyndelse og under hele arbejdet
- brugeren får instruktion i brugen af værnemidlerne og bliver oplyst om farerne ved ikke at anvende dem.
- Instruktionen skal som regel også omfatte tilpasning, vedligeholdelse og opbevaring
- der er en brugsanvisning på dansk
Brugeren af personlige værnemidler:
- har pligt til at anvende værnemidlerne straks ved arbejdets påbegyndelse og under hele arbejdet
- skal medvirke til at udstyret virker efter hensigten
- skal anmelde fejl og mangler til arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationen
Værnemidlet er normalt personligt, og kan først anvendes af andre, når det er blevet forsvarligt rengjort.
Arbejdsområder, hvor personlige værnemidler som fx beskyttelseshjelm og høreværn skal bruges, skal være afmærket ved skiltning, med mindre arbejdet er så spredt, at det ikke er muligt.
Forskellige typer værnemidler
Beskyttelseshjelm
- Skal anvendes hvis:
- Hovedet kan komme i klemme
- Genstande kan falde ned
- Man kan støde sig mod spidse genstande og lignende
Arbejdstilsynets vejledning om beskyttelseshjelme
Høreværn
Høreværn forebygger arbejdsskader som følge af støj som f.eks. nedsat hørelse og tinnitus. Høreværn skal anvendes, hvis støjen ikke på anden måde kan dæmpes tilstrækkeligt.
- Hvis støjen overstiger 80 dB (A) skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed
- Ingen må udsættes for støjbelastning over 85 dB(A) uden at bære høreværn straks fra arbejdets begyndelse
- Er støjen i øvrigt skadelig eller stærkt generende, skal der være høreværn til rådighed. Det gælder også kortvarig støj (impulsstøj), selv om den ikke overstiger 85 dB(A).
Arbejdstilsynets vejledning om brug af høreværn
Åndedrætsværn
Der skal anvendes åndedrætsværn, hvis luftforurening ikke på anden måde kan fjernes fra det sted, hvor den udvikles.
Hvis luften er forurenet af partikler, skal du anvende filtrerende åndedrætsværn. Det kan være til støv eller både til støv og gasser.
Hvis luften er meget forurenet og/eller der er iltmangel, skal man bruge luftforsynet åndedrætsværn som evt. kan have støvfilter.
Arbejdstilsynets vejledning om åndedrætsværn
Arbejdstøj
Meget arbejdstøj er at betragte som et værnemiddel. Det kan f.eks. være overtrækstøj, der skal beskytte mod partikler, kemikalier, eksplosionsfarer eller vejr som sne og regn.
Det kan også være arbejdstøj, som:
- har indbyggede knæbeskyttere
- er støv- eller brandhæmmende
- skal gøre personen meget synlig (farver, reflekser etc.)
- isolerer mod varme eller kulde
Arbejdsgiveren skal normalt betale for personlige værnemidler, med mindre der er indgået en anden aftale. I forbindelse med arbejdstøj findes der mange forskellige aftaler.
Handsker
Arbejdshandsker skal beskytte mod påvirkninger som:
- Slid
- Vibrationer
- Snit og stik fra skarpe genstande
- Kulde og varme
- Kemikalier - fx ved rengøring
Samtidig skal den også være hudvenlig og hensigtsmæssig at arbejde med
Arbejdstilsynet bekendtgørelse om manuel håndtering
Værnefodtøj
Værnefodtøj - sko, sandaler, støvler eller støvletter - har en eller flere værneegenskaber. Det kan være fx beskyttende tåhætte, værnesål, skridhæmmende såler, ankelpuder. Fodtøjet kan også være kemikaliebestandigt, antistatisk (gnistsikkert), varme/kulde-isolerende og brandhæmmende.
Værnefodtøj inddeles i tre typer, som alle kan have supplerende værneegenskaber:
- Sikkerhedssko, som er sko med beskyttelseståhætte
- Lette sikkerhedssko, som er sko med beskyttelseståhætte (lavere krav end ved sikkerhedssko)
- Arbejdssko, som er sko uden beskyttelseståhætte
Arbejdsgiveren skal betale udgifterne til værnefodtøj, med mindre der er indgået en anden aftale.
Arbejdstilsynets vejledning om værnefodtøj
Faldsikring
Faldsikring beskytter mod nedstyrtning og er en nødløsning til kortvarigt arbejde, som kun skal bruges, hvis der ikke er andre muligheder som f.eks. stillads, personløfter eller rækværk.
Regler er blandt andet:
- Linen skal altid være fastgjort
- Fastgørelsespunktet skal være højere oppe end brugeren
- Seletøjet skal være let at indstille og sidde fast
- Før brugen skal faldsikringsudstyret kontrolleres
Arbejdstilsynets vejledning om faldsikring