Både arbejdsgiver og arbejdstager skal deltage i arbejdet med at forebygge ulykker.
Arbejdsulykker har alvorlige konsekvenser både for det enkelte individ, virksomhederne og samfundet.
Alle - både medarbejdere, ledere og arbejdsmiljøfolk - skal deltage i det løbende forebyggelsesarbejde.
Udvikling i arbejdsulykker fra 2005-2010
Antallet af arbejdsulykker er faldet svagt fra 2005 til 2010. Det viser undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010’, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet.
I 2005 oplyste 4,7 procent af deltagerne i denne undersøgelse, at de havde været udsat for en arbejdsulykke, mens tallet var 3,6 procent i samme undersøgelse i 2010.
Læs analysen af arbejdsulykker og sikkerhedsklima fra undersøgelsen.
En del af samlet arbejdsmiljøindsats
Arbejdsulykker er også et af de prioriterede områder i regeringens strategi for arbejdsmiljøet frem til 2020. Målet er at antallet af ulykker skal nedbringes med 25 procent.
Hvilke arbejdsulykker sker der?
Arbejdstilsynet inddeler arbejdsulykker i:
-
Dødsulykker
-
Alvorlige ulykker: Ulykken medfører amputation, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet.
-
Andre ulykker: Andre ulykker udgør knap 90 procent% af alle ulykker. De inddeles i forstuvning, sårskader, bløddelsskader, termisk skade (skoldning eller forfrysninger), ætsning, forgiftning eller andet. I 2009 udgjorde forstuvninger mv. 42 procent af de anmeldte arbejdsulykker inden for kategorien "andre", sårskader udgjorde 13 procent og bløddelsskader udgjorde 7 procent.
Hvor mange arbejdsulykker sker der?
Der anmeldes ca. 48.000 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet om året. At dømme efter undersøgelser er mindst dobbelt så mange kommet til skade på arbejdet uden at anmelde det. Der er typisk en højere underrapportering for mindre alvorlige ulykker som for eksempel sårskader, end for alvorlige ulykker som amputation.
Især unge underrapporterer deres arbejdsulykker.
Arbejdstilsynets årsopgørelse over anmeldte arbejdsulykker
Hvilke skader sker i arbejdsulykker?
Arbejdsulykker med akut overbelastning af legemet (fx løft, træk, skub, vridning, drejning og gribning) samt psykisk overbelastning, udgør 30 procent af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2009. Faldulykker, både lodret og vandret fald og støden imod, kollision med (genstand), udgør 25 procent. Ulykker, hvor skadelidte er blevet ramt (af en genstand eller person) udgør 15 procent.
Ulykker, der har medført akut overbelastning, fald eller, at vedkommende er blevet ramt udgør således tilsammen 70 procent af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2009.
Hvem er særligt udsat for arbejdsulykker? Når ulykken sker
Arbejdstilsynet har disse råd til, hvad man skal gøre, hvis der sker en ulykke:
1. Stands ulykken, så der ikke er flere, der kommer til skade.
2. Tag dig af den tilskadekomne og se efter om andre er påvirket af ulykkeshændelsen.
3. Undersøg og lær af ulykken og forebyg, at ulykken kan ske igen, inden arbejdet genoptages.
4. Anmeld ulykken i EASY inden for 9 dage
Mænd er mere udsatte for arbejdsulykker
Langt flere mænd end kvinder dør som følge af en arbejdsulykke. Fordelingen gennem de sidste 6 år (2004 - 2009) har været, at for hver kvinde, som dør er der mere end 13 mænd, der dør i en arbejdsulykke. I 2009 døde fx 41 mænd mod 3 kvinder.
I kategorien "alvorlige ulykker" har fordelingen igennem de sidste 6 år (2004 - 2009) været en tredjedel kvinder og to tredjedele mænd.
For "andre ulykker" er fordelingen i samme periode ca. 40 procent kvinder og 60 procent mænd.
Det skyldes, at mændene typisk har job inden for de brancher, hvor der sker flest ulykker.
I undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 oplyser 4,7 % af mændene og 2,6 % af kvinderne , at de har været udsat for en anmeldepligtig arbejdsulykke inden for de sidste 12 måneder.
Visse brancher er mere udsatte for arbejdsulykker
De nyeste tal fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 viser desuden, at der sker flest arbejdsulykker i forhold til antallet af ansatte inden for jobgrupperne:
- Mekanikere og maskin- og metalmontører (industri)
- Slagteriarbejdere
- Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere
- Murere og andre bygningsarbejdere
- Rengøringsassistenter
- Øvrige faglærte industri arbejdere
Unge og nyansatte er mere udsatte for arbejdsulykker
Det er særligt farligt at være både nyansat og ung i jobbet.
Andelen af anmeldte arbejdsulykker, hvor en person er kommet ud for en arbejdsulykke i sit første ansættelsesår er steget fra 23 procent i 2003 til 33 procent i 2007. Men i 2009 er tallet faldet til 24 procent. Det store fald kan være konjunkturbestemt og skyldes mindre aktivitet i de "farlige" brancher" og mindre udskiftning af arbejdskraft .
En analyse fra Arbejdstilsynet af 334 ulykker viser, at de mest almindelige årsager til de nyansattes arbejdsulykker er:
- Manglende erfaring, oplæring og viden
- Manglende instruktion og tilsyn med den nyansattes måde at udføre arbejdet på
- Fejlhåndtering af tekniske hjælpemidler
- Manglende plads/rum til opgavens udførelse
- Ujævnt underlag/niveauforskel
De sidste to årsager kan hænge sammen med valget af arbejdssted til en del af de nyansatte.
Er man både ung (op til 24 år) og nyansat er der større risiko for at komme ud for en ulykke pga. manglende erfaring, oplæring og viden. En vigtig årsag er også, at mange unge og nyudsatte udviser unødig risikovillighed.
Arbejdstilsynet har i første halvår af 2009 undersøgt 334 arbejdsulykker inden for alle brancher, hvor nyansatte, der har været ansat i mindre end 1 år, er kommet til skade.
Se fakta-ark om analysen
Akademikere og chefer har en lav ulykkesrisiko
De jobgrupper, der har en lav ulykkesrisiko og et højt vurderet sikkerhedsklima er:
Akademikere (naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora)
• Chefer
• Ingeniører og arkitekter
• Kontorfunktionærer
• Privatansatte
• Fuldmægtige
• Sælgere