Hvad ved vi om sygefravær?

Flere faktorer i arbejdsmiljøet og omkring arbejdstageren er med til at forårsage sygefravær. Det er især smerter og fysisk krævende arbejde kombineret med lav indflydelse, der øger risikoen for sygefravær drastisk.

 

I gennemsnit har en dansk fuldtidsansat lønmodtager 8,5 sygefraværsdage om året, og lidt mere end hver 20. lønmodtager har en måneds sygefraværsperiode på over 30 dage. Cirka en tredjedel (32%) af danske arbejdstagere har ikke noget sygefravær i løbet af et år.

Kilde: NFA

Smerter er en væsentlig faktor

Mange arbejdende danskere har smerter, og det er stigende fra 2014 til 2016, viser tal fra spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred (AH), der er baseret på svar fra ca. 35.000 personer i den beskæftigede del af den danske befolkning. 

Udover faktorer i det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø er smerter blandt de største, enkeltstående risikofaktor for sygefravær. Særlig er kombinationen af at have smerter og et fysisk krævende job vigtig for, om man er i stand til at gå på arbejde.

Det er især i branchen installation og reparation af maskiner, hvor deltagerne i AH-2016 svarer, at de oplever smerter dagligt eller ugentligt - helt præcist er det 56%, der svarer dette. Det er næsten 10% flere end den næste branche - frisører og anden personlig pleje - på en brancheliste over, hvor flest arbejdstagere svarer at have smerter dagligt eller ugentligt. Hos frisører og personlige plejere svarer 47,63%, at de har smerter dagligt og ugentligt.

TOP 10 over brancher med flest ansatte, der oplever smerter:

  1. Installation og reparation af maskine (56,2%)
  2. Frisører og anden personlig pleje (47,6%)
  3. Døgninstitutioner og hjemmepleje (47%)
  4. Slagterier (46,3%)
  5. Træ og Møbler (46,20%)
  6. Landbrug, skovbrug og fiskeri (44,78%)
  7. Plast, glas og beton (43,77%)
  8. Rengøring (43,63%)
  9. Opførelse og nedrivning af byggeri (43,29%)
  10. Læger, tandlæger og dyrlæger (42,12%)
     

Sygefravær er ikke det samme som dårligt helbred

Man kan måske tænke, at sygefravær siger noget om helbredet, men så simpelt er det ikke. Helbred spiller klart en rolle, men to personer kan sagtens have samme helbredsproblemer, men hvor kun den ene har en høj grad af sygefravær.

Det skyldes, at der ofte er flere faktorer i spil, og det er især særlige kombinationer og sammenspillet mellem disse faktorer, som fører til højt sygefravær.

Hvis du f.eks. oplever smerter jævnligt i et job med høje fysiske krav og ikke selv kan styre, hvordan og hvornår du løser dine arbejdsopgaver, kan det gøre, at du føler dig tvunget til at blive hjemme.

Men risikofaktorerne for sygefravær er i høj grad branche-afhængige.

To medarbejdere med de samme rygproblemer, hvor den ene er på kontor, og den anden har et fysisk krævende job, som fx indebærer tunge løft eller forover bøjning og vrid af ryggen, oplever ikke samme sygefravær. Det skyldes, at kontorarbejdet er forbundet med større indflydelse og færre fysiske krav.

Hvis medarbejderen med lænde-rygsmerter og fysisk krævende job til gengæld får den nødvendige indflydelse på udførelsen af arbejdsopgaven tillige med social støtte fra ledelse og medarbejdere, kan det være muligt at gå på arbejde alligevel. Det er altså i høj grad et sammenspil mellem faktorerne i arbejdsmiljøet, der påvirker risikoen for sygefravær.

Begrænset i at arbejde pga. smerter

Det er velkendt, at når smerterne er så store, at de begrænser muligheden for at udføre arbejdet, så er risikoen for blandt andet sygefravær betydeligt forhøjet.

Det er især rengøringsbranchen, der ligger i toppen af statistikken, hvor ansatte er begrænset i at arbejde på grund af smerter. Her melder 13 % af de adspurgte arbejdstagere, at de mindst en gang om måneden er begrænset i at arbejde pga. smerter. Dernæst kommer slagterier med 10,5 % og færdiggørelse af byggeri 10,2 %.

Brancher, hvor medarbejdere svarer, at smerter begrænser dem i at arbejde:

  1. Rengøring (12,95%)
  2. Slagterier (10,48%)
  3. Færdiggørelse af byggeri (10,16%.)
  4. Landbrug, skovbrug og fiskeri (7,62%)
  5. Politi, beredskab og fængsler (7,50%)
  6. Frisører og anden personlig pleje (7,41%)
  7. Nærings- og nydelsesmidler (7,03%)
  8. Daginstitutioner (7,02%)
  9. Døgninstitutioner og hjemmepleje (7,02%)
  10. Metal og maskiner (6,73%)
 

Kommunalt og regionalt ansatte har flere sygedage pr. år end statsansatte og privat ansatte. 
Kommunalt ansatte: 12-13 dage
Regionalt ansatte: 12-13 dage
Statsansatte: 7-8 dage
Privat ansatte: 6-7 dage

En del af forklaringen ligger i kønsfordelingen i de forskellige sektorer. Kvinder har nemlig mere sygefravær end mænd lige meget, hvilke sektorer man kigger på.

Procentvis fordeling af kvindelige medarbejdere:
Kommunerne/regionerne: 77%
Staten: 41%
Private virksomheder: 35%

Kilde: Danmarks Statistik 2013-2015

Oprettet d. 31. jul 2017