Regler om sygefravær

Få et overblik over hvilke pligter og rettigheder man skal være opmærksom på ved sygdom.

Årsagerne til, at man melder sig syg, kan være mange. Lige fra influenza og ondt i ryggen til stress. Hver dag er 3,7 procent af de danske lønmodtagere sygemeldt fra jobbet. Ofte er sygefraværet hurtigt overstået, men over en tredjedel af det samlede sygefravær varer mere end 30 dage.

Når sygdommen melder sin ankomst, er der en række regler, som er gode at have styr på – både for arbejdsgiver og medarbejder. Blandt andet har reglerne betydning for, om medarbejderen kan få udbetalt sygedagpenge, samt om virksomheden kan få udbetalt sygedagpengerefusion.

Medarbejderen skal melde sig syg hos arbejdsgiveren

Når man som medarbejder bliver syg, skal det som hovedregel meldes telefonisk til arbejdsgiveren senest to timer efter, man skulle være mødt på arbejde. Hvis man anmelder det for sent, kan det have betydning for retten til sygedagpenge. Der kan være undtagelser, fx hvis man i et personalecirkulære eller i ansættelsesbrevet har lavet andre aftaler.

Arbejdsgiveren skal melde medarbejderen syg

Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde en medarbejders sygefravær til kommunen inden fem uger. Hvis man ikke overholder denne tidsfrist, mister virksomheden retten til sygedagpengerefusion.

 

Arbejdsgiveren skal tale med medarbejderen om fraværet

Senest fire uger efter første sygedag skal arbejdsgiveren holde en sygefraværssamtale med den sygemeldte medarbejder. Målet er i fællesskab at finde frem til løsninger, der kan gøre sygefraværet kortere. 

Med samtalen skal arbejdsgiveren finde ud af, hvor længe medarbejderen regner med at være sygmeldt, og om der er mulighed for, at medarbejderen kan vende hurtigere tilbage, fx hvis medarbejderen går på nedsat tid eller får andre arbejdsopgaver. 

Under samtalen må arbejdsgiveren ikke spørge ind til:

  • Hvad medarbejderen fejler. Dvs. generelle spørgsmål om sygdommen. Årsagen er, at dette ses som personfølsomme oplysninger.

Arbejdsgiveren må gerne spørge ind til:

  • Om medarbejderen har en bestemt sygdom, som har en direkte betydning for, om vedkommende kan udføre arbejdet. Fx må bagermesteren gerne spørge bagersvenden, om han lider af melallergi.

Arbejdsgiveren kan bede om en lægeerklæring

Hvis arbejdsgiveren beder om det, har medarbejderen pligt til at skaffe en lægeerklæring. Det er arbejdsgiveren, som skal betale for lægeerklæringen.

 

 

Der er forskellige former for lægeerklæringer: 

 

Mulighedserklæring: 

  • Mulighedserklæringen skal afdække, hvad medarbejderen kan på trods af sin sygdom.
  • Erklæringen består af to dele, hvoraf den første del udfyldes på arbejdspladsen, og den anden del udfyldes af lægen.

  • Medarbejderen skal deltage. Hvis en medarbejder nægter at deltage, mister vedkommende retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, dvs. de første 21 sygedage. Det kan også betyde en skriftlig advarsel og i sidste ende afskedigelse.


    Hent dokument til mulighedserklæring 

Friattest:

  • Med friattesten bekræfter lægen, at sygefraværet skyldes sygdom. Friattesten kan fx benyttes, hvis den sygemeldte nægter at deltage i en samtale med arbejdsgiveren eller ved sygemelding i en opsigelsesperiode.

    Dokumentet til friattesten laves i samarbejde med lægen.

Medarbejderen kan bede om en fastholdelsesplan

Hvis en medarbejder forventer at være syg i mere end otte uger, kan man bede sin arbejdsgiver om at få lavet en fastholdelsesplan. I planen kommer parterne i fællesskab med konkrete forslag til, hvordan medarbejderen kan blive ved med at være tilknyttet arbejdspladsen.



Kilder: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Videns- og netværkshuset Cabi og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Test din viden om sygefravær