Tekstil og papir

Der er to forskellige forebyggelsespakker, som har fokus på typiske arbejdsmiljøproblemer i branchen; dårlige arbejdsstillinger og tunge løft samt fokus på fysisk aktivitet for at lindre smerter og ubehag i nakke og skuldre.

Brug forebyggelsespakkernes drejebøger som inspiration til at forbedre jeres arbejdsmiljø

Det er op til jer, om I vil gennemføre hele forløbet eller vælge nogle af løsningerne eller værktøjerne i den valgte drejebog. Det anbefales at gennemføre hele forløbet for at maksimere eventuelle arbejdsmiljøgevinster fra drejebogen.

Bagerst i drejebøgerne er der forskellige faktaark, der beskriver de værktøjer m.m., som I kan bruge undervejs i forløbet.

Forebyggelsespakke: Gode arbejdsrutiner i tekstil- og papirbranchen

Denne pakke har fokus på at afprøve nye arbejdsrutiner for på den måde at få færre tunge løft og bedre arbejdsstillinger, samt hvordan tavlemøder bliver en del af hverdagen.

 

Forebyggelsespakke: Elastiktræning til branchegruppen Tekstil og papir

Denne pakke har fokus på at gøre træning med elastikker til en naturlig del af arbejdsdagen. Elastiktræningen kan lindre smerter og ubehag i nakke og skuldre.

 

 

Arbejdsmarkedets parter og øvrige relevante parter har været inddraget i forbindelse med udviklingen af forebyggelsespakkerne.

Gå tilbage til oversigten over forebyggelsespakker

Oprettet d. 12. okt 2016