Døgninstitutioner og hjemmepleje

Der er fem forskellige forebyggelsespakker, som anvender fem forskellige metoder til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder vold og trusler.

Brug forebyggelsespakkernes drejebøger som inspiration til at forbedre jeres arbejdsmiljø

Det er op til jer, om I vil gennemføre hele forløbet eller vælge nogle af løsningerne eller værktøjerne i den valgte drejebog. Det anbefales at gennemføre hele forløbet for at maksimere eventuelle arbejdsmiljøgevinster fra drejebogen.

Bagerst i drejebøgerne er der forskellige faktaark, der beskriver de værktøjer m.m., som I kan bruge undervejs i forløbet.

Forebyggelsespakke: De tre mest ressourcekrævende borgere

Denne pakke har fokus på at finde nye måder at løse opgaverne med særligt ressourcekrævende borgere, som tager jeres arbejdsglæde og energi ved hjælp af struktureret kollegial dialog.

 

Forebyggelsespakke: Fremtidsværksted

Denne pakke har fokus på finde ud af, hvordan I kan forbedre relationerne til borgerne og få mere overskud i hverdagen ved hjælp af fremtidsværksted.

Forebyggelsespakke: Kollegial sparring

Denne pakke har fokus på at bruge hinandens evner og erfaringerne bedre i dagligdagen for at håndtere vanskelige situationer med borgere og pårørende på en bedre måde ved hjælp af kollegial sparring.

 

Forebyggelsespakke: Arbejdsmiljøsundhedskredse (AMSK)

Denne pakke har fokus på medarbejdernes egen ekspertise i arbejdsmiljø, så medarbejderne bliver bedre til at identificere og løse problemerne selv ved hjælp af arbejdsmiljøsundhedskredse.

 

Forebyggelsespakke: Vold og trusler – fra fortælling til forandring

Denne pakke har fokus på at blive bedre til at forebygge og håndtere episoder med vold og trusler på arbejde ved hjælp af praksisfortællinger.

 

Gå tilbage til oversigten over forebyggelsespakker

 

Oprettet d. 12. okt 2016