Fængselsbetjente og indsatte forbedrede trivlsen i fællesskab
 | Nyborg Statsfængsel |
Problemstilling:
Ledelsen i Nyborg Statsfængsel har afprøvet en anderledes tilgang til arbejdsmiljøarbejdet, hvor de indsatte og fængselsbetjentene i fællesskab arbejder for at skabe en bedre stemning i fængslet.
Formålet var at reducere de ansattes sygefravær og antallet af vold og trusler.
Forløb og løsninger:
Fængselsbetjentes arbejdsmiljø afhænger først og fremmest af forholdet til de indsatte, og projektet sigtede efter at forbedre forholdet mellem de to grupper ved at få dem til at dyrke motion sammen.
Der blev oprettet en projektgruppe med fire indsatte og fire ansatte, der i samarbejde med eksterne konsulenter og Kriminalforsorgens projektleder kom frem til projektet ”FUT i fængslet”, hvor FUT står for ”fysisk uddannelse og træning”.
Projektet tog udgangspunkt i brugerdreven innovation, hvor det er brugerne selv, der skal definere problemerne og komme med løsningsforslag.
Den idé brød med det traditionelle hierarki mellem ansatte og indsatte, og i starten var mange af fængselsbetjentene skeptiske. Det ændrede sig, efter ledelsen tog sig tid til at informere personalet grundigt om, hvad formålet var, og hvad processen gik ud på.
Der blev eksperimenteret med forskellige holdsammensætninger, før man kom frem til at lave forskellige hold for såkaldt svage og stærke indsatte. Det var med at skabe en stærk holdfølelse, hvor deltagerne heppede og gav hinanden ros og anerkendelse.
Resultater:
Projektdeltagernes tilbagemeldinger har været meget positive: Der er blevet en markant bedre stemning, mere ro, bedre sikkerhed og en følelse af at kunne gøre en positiv forskel.
Uddybende materialer: