Fysisk-kognitiv træning på arbejdet nedsatte laboranters frygt for smerter

Fysisk-kognitiv træning på arbejdet førte til, at kvindelige laboranter fik færre tanker om og frygt for smerter ved bevægelse. Men træningen havde ingen effekt i fritiden.

Træning i arbejdstiden
Resultatet peger på, at der er et samspil mellem kropslige og psykologiske mekanismer, og at de har en væsentlig betydning, men måske kun i en arbejdsmæssig sammenhæng.

Mennesker med kroniske smerter i muskler og led prøver ofte ubevidst at undgå bestemte bevægelser af frygt for, at bevægelserne gør smerterne værre eller gør skade på vævet. I den sammenhæng har den internationale sammenslutning af forskere indenfor smertestudier IASP gjort opmærksom på, at frygt kan være en afgørende psykologisk faktor i forbindelse med kroniske smerter.

Kan tanker om og frygten for smerter lede til smerter?

I arbejdslivet er kroniske smerter i muskler og led hyppigt hos for eksempel laboranter, som ofte udfører de samme, kontrollerede bevægelser hver eneste dag på arbejdet. En gruppe forskere fra Danmark, England og USA ville derfor blandt andet undersøge, om det var muligt at afhjælpe kvindelige laboranters tanker om og frygt for smerter på jobbet og i fritiden i forhold til bevægelse.

Forskerne inddelte tilfældigt 112 kvindelige laboranter med kroniske smerter på en stor farmaceutisk virksomhed i Danmark i to grupper. De kroniske smerter sad i nakke, skuldre, øvre del af ryggen, lænderyggen, albuer og/eller hænder og håndled.

To grupper af laboranter på arbejdet

Den ene gruppe laboranter udgjorde interventionsgruppen. De styrketrænede med træningselastikker og lavede mobilitetstræning uden belastning, hvilket skulle gøre leddene mere bevægelige og løse op for kroniske smerter i nakke, skuldre, ryg eller hænder. Samtidig deltog denne gruppe laboranter i samtaler om måder at håndtere smerter på og gik til mindfulness. Træningen og de øvrige aktiviteter foregik i arbejdstiden i løbet af ti uger (se faktaboksen).

Den anden gruppe deltagende laboranter indgik i en kontrolgruppe, hvor de fulgte de initiativer mod muskel-og skeletsmerter, som allerede var etableret på arbejdspladsen. For at måle laboranternes tanker om og frygt for smerterne brugte forskerne spørgeskemaet ’Fear-Avoidance Beliefs Questionnaire’, som laboranterne skulle svare på før og efter den ti uger lange indsats. Dette spørgeskema kan registrere tanker om og frygt for at opleve smerte under bevægelse, både generelt og specifikt i forbindelse med arbejde.

20 procents nedgang – men kun på jobbet

Efter ti uger kunne forskerne konstatere, at træningen havde haft en markant positiv virkning i forhold til kontrolgruppen. Laboranternes tanker om og frygt for at opleve smerter i forbindelse med bevægelse blev nedbragt med 20 procent i forhold til kontrolgruppen. Derimod var der ingen ændring at spore på laboranternes tanker om og frygt for at opleve smerter i forbindelse med bevægelse i fritiden.

-En nedgang på over 20 procent i frygten for at lave de bevægelser, som laboranterne forbinder med smerter, er relevant for både forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede muskelsmerter. Resultatet peger på, at der er et samspil mellem kropslige og psykologiske mekanismer, og at de har en væsentlig betydning, men måske kun i en arbejdsmæssig sammenhæng, siger forsker Kenneth Jay, som var en af forskerne bag undersøgelsen, der var en del af hans ph.d.-studie.

 

Træningen i interventionsgruppen 

 Træningen foregik på arbejdspladsen over ti uger og bestod af flere dele:

  • Fysisk træning: Blev ledet af en træner og omfattede øvelser, der skulle øge bevægeligheden i leddene. Øvelserne blev udført langsomt og med stor præcision og blev suppleret med styrketræning med træningselastikker målrettet skuldre, hofter, arme eller hænder.
  • Kognitiv træning: Uddannelse og information om smerter og om katastrofetanker om smerter. Meningen var at fjerne opfattelsen af, at smerterne var farlige og vedvarende.
  • Mindfulness: Blev ledet af en træner og omfattede meditations- og afslapningsøvelser for hele kroppen (kropsscanninger) sammen med lette yogateknikker.

Sessioner med fysisk og kognitiv træning varede 20 minutter og foregik fire dage om ugen. Mindfulness-sessioner varede 50 minutter og foregik én gang om ugen.

 

 

Af Hanna Sigga Madslund

Oprettet d. 23. dec 2016