Sundhedstilbud hitter i arbejdstiden

Langt flere benytter sig af sundhedstilbud på arbejdspladsen som motionshold og sundhedstjek, hvis de kan gøre det i arbejdstiden. Det viser en ny undersøgelse.

Vil man have medarbejderne til at trække i træningstøjet, er det en god ide at tilbyde træning i arbejdstiden. Det viser en ny undersøgelse. 

Sunde medarbejdere, der plejer krop og sjæl. Det lyder formentlig attraktivt for mange arbejdspladser. Men vil man have medarbejderne til at bevæge sig i takt til musikken eller få tjekket blodtryk og fedtprocent, er det ikke lige meget, om arbejdspladsen tilbyder motionshold eller sundhedstjek før eller efter fyraften.  

En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, viser nemlig, at mange falder fra arbejdspladsens sundhedstilbud, hvis de skal bruge dem i fritiden. 

Forskerne har kigget på fem forskellige sundhedstilbud. Og undersøgelsen viser, at to ud af tre ikke benytter sundhedstjek uden for arbejdstid. Her er sandsynligheden for, at de ansatte springer fra efter fyraften nemlig hele 66 procent, sammenlignet med hvis de havde fået tilbuddet i arbejdstiden.

Færrest siger nej tak til at bruge træningsfaciliteter som fx et fitnessrum og til kontakt med en fysioterapeut, psykolog eller en anden sundhedsprofessionel. Her er sandsynligheden for at droppe tilbuddet i fritiden kun henholdsvis 25 procent og 30 procent i forhold til i arbejdstiden. 

Seniorforsker på NFA Marie Birk Jørgensen, der har stået i spidsen for undersøgelsen, siger:

- Det er helt afgørende for deltagelsen, om sundhedstilbuddene ligger i arbejdstiden eller ej. Derfor skal arbejdspladsen overveje, hvad den gerne vil have ud af at tilbyde et sundhedstilbud. Vil man gerne have medarbejderne til at deltage, skal det være et tilbud i arbejdstiden.

Sund kost hitter i arbejdstiden

Tallene bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 10.605 ansatte. De er blevet spurgt, om de er blevet tilbudt og bruger fem forskellige sundhedstilbud gennem deres arbejdsplads, i eller uden for arbejdstiden.

De fem tilbud er sund kost, sundhedstjek, træning en eller flere gange om ugen, kontakt til sundhedsprofessionelle som fx fysioterapeuter eller psykologer og adgang til træningsfaciliteter. Sundhedstilbuddene dækker over de typer af tilbud, som danske arbejdspladser ofte udbyder til medarbejderne. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt sundhedstilbuddene er effektive, og om medarbejderne har haft behov for tilbuddene. 

 

Flest får tilbud om kontakt til sundhedsprofessionelle og træningsfaciliteter. Hver tredje medarbejder får de to tilbud på deres arbejdsplads. Hver femte får tilbud om sund kost, og knap hver femte får tilbudt træning en gang om ugen og sundhedstjek.

Kigger man på, hvad flest deltager i, uden at skelne til om det foregår i eller uden for arbejdstiden, er sund kost, det der trækker flest til. Lidt over halvdelen bruger det tilbud. Lidt under halvdelen tager i mod et sundhedstjek, fire ud af ti har kontakt til sundhedsprofessionelle, og omkring hver fjerde gør brug af træningsfaciliteter eller går til ugentlig træning.   

Undersøgelsen viser også, at tre ud af fire ikke bruger tilbuddet om sund kost efter fyraften. Det skyldes formentlig, at sund kost uden for arbejdstid fx dækker over kostvejledning, mens sund kost i arbejdstiden kan være sund mad i kantinen og frugt på jobbet, og at de tilbud kun kan benyttes på arbejdet.

Marie Birk Jørgensen mener ikke, at frafaldet uden for arbejdstiden betyder, at der nødvendigvis er tilbud, som ikke hører hjemme på arbejdspladsen. Kun at det er vigtigt, at arbejdspladsen er bevidst om, hvor mange, der vælger tilbuddet fra, hvis det ligger i fritiden.


 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Federal Institute of Occupational Safety and Health i Berlin, Department of Work Environment, University of Massachusetts og Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

 

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Marie Birk Jørgensen, NFA

 

 

 

Af Annemette Grant Larsen

Oprettet d. 19. dec 2016