Klare grænser og retningslinjer forebygger vold

Episoder med vold og trusler mod lærerne er mere end halveret på Tovshøjskolen i Gellerup ved Aarhus.

Elever og lærerer fra Tovshøjskolen i Gellerup.
- Vi har mange konflikter, men vi har også mange glade børn, som klarer sig godt, siger skoleleder Jesper Lund Madsen, her sammen med lærerne Johnny Lillelund og Lars Kammer og nogle af skolens børn. Foto: Flemming Jeppesen

Skoleleder Jesper Lund Madsen tager imod på Tovshøjskolen i Gellerup ved Aarhus, som han præsenterer som en dansk folkeskole med den særlige udfordring, at samtlige 340 elever er tosprogede og bor i et af landets mest udsatte boligområder. Op mod 90 procent af børnene har ikke et alderssvarende dansk sprog, når de starter i 0. klasse. Og mange taler også et mangelfuldt arabisk.

- Mange af børnene kommer hurtigt til kort sprogligt, og de kommer derfor lettere i konflikter og slåskampe, fortæller Jesper Lund Madsen.

Nye elever og lærere gav uro

I 2008 fik skolen omkring 100 nye elever og 15 nye lærere, fordi naboskolen blev lukket. Sammensætningen af klasserne blev lavet om, og mange af eleverne fik nye klassekammerater og nye lærere. Det gav uro og konflikter og resulterede i 50 registrerede episoder med trusler og vold mod lærerne.

- Vores elever er meget sårbare over for konflikter og de er afhængige af gode relationer til voksne. Men det tager tid at bygge de gode relationer op. Som lærer har man ikke automatisk børnenes respekt. Den skal man gøre sig fortjent til. Vores erfaring er, at det tager et halvt år at bygge tilliden op. Derfor giver det problemer og konflikter, når der sker store forandringer som i 2008, fortæller lærer og arbejdsmiljørepræsentant Johnny Lillelund. En elev skal ikke sige ”fuck dig” til en lærer, uden at vi reagerer.

Faste grænser

Skolesammenlægningen blev anledningen til at sætte ekstra fokus på forebyggelse af konflikter, trusler og vold. Skolens arbejdsmiljøgrupper satte sig sammen og definerede, hvad de opfatter som vold. De vedtog også de retningslinjer for, hvad der skal ske med både elev og lærer efter tilfælde af vold.

Arbejdsmiljøgruppernes arbejde har sat positive spor og de ansatte på skolen oplever det som en lettelse at have klare definitioner at holde sig til. Så skal den enkelte ikke hver gang spekulere over, hvor grænsen går.

- På den måde kan vi støtte hinanden som kolleger og holde hinanden fast på grænserne. Men det vigtigste er, at det i hvert tilfælde er den, der føler sig krænket, der afgør, hvor grænsen går, siger Lars Kammer, der er lærer og tillidsrepræsentant.

Han understreger, at opfattelsen af, hvad der er normalt, ikke skal have lov at skride.

- Hvis en elev fx spytter efter en lærer, så går det ikke at sige ”det var ikke så slemt, han ramte mig jo ikke”. En elev skal ikke spytte efter en lærer eller sige ”fuck dig” til en lærer, uden at vi reagerer. Selvom mange elever spytter eller siger krænkende ord, så er det ikke en normalitet, vi vil respektere, siger Lars Kammer.

Ingen tvivl

Lærerne på Tovshøjskolen arbejder i selvstyrende teams og er blevet bedre til at bruge hinanden i dagligdagen, både i forbindelse med konflikter, men også i undervisningen.

- Vi er blevet bedre til at tale med hinanden om, hvad vi oplever, og hvad vi kunne have gjort anderledes for ikke at trappe en konflikt op. Vi er blevet mere bevidste om, at konflikter er relationelle, og at vi selv kan være en del af konflikten. Den viden bruger vi til at løse konflikten. Fx ved at lade en kollega tage over, siger Lars Kammer.

Lærerne er heller ikke i tvivl om, hvad de skal gøre, hvis de bliver udsat for voldelige handlinger fra en elev. Eleven bliver taget med til en samtale med en repræsentant for ledelsen, som vurderer, hvad der videre skal ske, afhængigt af, hvor alvorlig sagen er.

- Det afgørende er, at læreren ved, at eleven ikke kommer tilbage i klassen, før episoden er snakket igennem og afklaret – eventuelt med en handleplan og en undskyldning, siger Lars Kammer.

Læreren kan få krisehjælp fra en psykolog via Falck Healthcare eller af en af skolens uddannede krisehjælpere. To af skolens ansatte har fået en uddannelse i psykisk førstehjælp og er til rådighed, når det er nødvendigt. 

Politianmeldelser er sjældne, og mange konflikter klarer elever og lærere selv. Men 5-6 samtaler ”på kontoret” om dagen på grund af konflikter mellem eleverne er almindeligt.

Flest konflikter i den mørke tid

Den seneste opgørelse viser, at der fra marts 2011 til februar 2012 var 17 episoder med vold og trusler mod de ansatte på skolen. Det er under halvdelen af antallet i 2008, hvor skolens ansatte var udsat for trusler og vold fra elever 40-50 gange.

- Vi kan ikke sige, i hvor høj grad det skyldes vores indsats. Det kan også spille ind, at relationerne mellem elever og lærere er faldet på plads, og at vi måske har færre elever, som skaber konflikter. Men noget er lykkedes, konkluderer Jesper Lund Madsen.

Tallene i opgørelsen giver nogle fingerpeg om, hvor der kan sættes ind for at undgå episoder med vold og trusler. Det bemærkelsesværdige er, at der er én episode i april og derefter ingen før efter efterårsferien og månederne derefter.

- Måske skyldes det den mørke tid, hvor flere er samlet inde, og måske vil det være en god idé med en særlig indsats for at få pauseaktiviteter i gang lige efter efterårsferien, siger Johnny Lillelund.

Registreringen viser også, at over halvdelen af episoderne har baggrund i konflikter mellem eleverne, og at 18 procent af episoderne involverer vikarer og praktikanter. 

- Nu overvejer vi, hvordan vi kan give vikarer og praktikanter en bedre introduktion. Vi undersøger også, om vi håndterer konflikter mellem elever anderledes end konflikter mellem voksne og elever, så vi kan blive bedre til at stoppe dem, siger Johnny Lillelund.

Tovhøjsskolens voldspolitik

Definitioner på vold:

  • Fysisk vold: Fx skub, slag, spark, kast med genstande, krads, riv, benspænd og bid.

  • Psykisk vold: Trusler om fysisk vold og krænkelser er handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende, fx spyt, nedladende udtalelser i forhold til religion, køn, seksualitet, udseende, handicap mm.

Handlinger efter psykisk eller fysisk vold mod skolens personale:

Den ansatte får en samtale med en ledelsesrepræsentant.

  • Episoden indberettes til Aarhus Kommune med kopi til den involverede, arbejdsmiljørepræsentanten og nærmeste leder.

  • Indberetningen gemmes i mappe.

  • Ledelsen vurderer, om der er behov for krisehjælp.

  • Hvis der er tale om sygemelding, indberettes hændelsen som arbejdsskade.

Eleven kommer til samtale med en ledelsesrepræsentant, som lægger en kort beskrivelse af hændelsen i elevens mappe og vurderer, om eleven skal:

  • have en reagerende og forebyggende samtale og placeres et andet sted på skolen resten af dagen.

  • sendes hjem resten af dagen, møde med forældrene næste dag og eventuelt have en forebyggende handleplan.

  • bortvises i op til en uge, møde med forældrene og have en forebyggende handleplan.

  • bortvises i op til en uge og anmeldes til politiet.

Fra Tovshøjskolens håndbog Arbejdsmiljø 2010/11.

 

Om arbejdspladsen

  • Tovshøjskolen i Aarhus har 340 elever, som alle er tosprogede.

  • De fleste har forældre med palæstinensisk, kurdisk eller somalisk baggrund.

  • Skolen har ca. 100 ansatte, heraf 55 er lærere og ti pædagoger.

 

Sidst opdateret d. 22. feb 2017

Af Annie Hagel