Brugerinddragelse forebygger vold

På Bramstrupkollegiet i Odense inddrages beboerne i udarbejdelsen af en voldspolitik. Det har gjort kollegiet til et tryggere sted at være.

Socialpædagog Ulla Christensen på Bramstrupkollegiet.
Beboervoldspolitikken er legitim, fordi den er skrevet af dem selv og på deres eget sprog, fortæller Ulla Christensen (th.), der er socialpædagog på Bramstrupkollegiet. Foto: Flemming Jeppesen

Efter en meget voldsom episode, hvor konflikter mellem to beboere udviklede sig til fysisk vold, besluttede ledelse, medarbejdere og beboere, at der skulle sættes aktivt ind for at genskabe trygheden på Bramstrupkollegiet i Odense Kommune.

Bramstrupkollegiet er et midlertidigt bosted for unge voksne med behov for socialpædagogisk støtte. 

- Det var en episode, der blev oplevet meget voldsomt af dem, der var til stede. De to, der kom op at slås, var meget store, så det var ikke til lige at træde ind og stoppe dem. Der var nogle, der prøvede at stoppe dem, men de oplevede, at det bare blev mere og mere voldsomt. Det skabte en stor utryghed blandt mange og et behov for at tale om episoden, fortæller socialpædagog Ulla Christensen.

Politik formuleret af beboerne

Episoden blev efterfølgende taget op på et husmøde, hvor en beboer spurgte, hvorfor personalet havde en voldspolitik, når beboerne ikke havde. Det førte til, at Ulla Christensen og nogle kolleger gik i gang med at forberede en beboervoldspolitik. 

Beboernes voldspolitik blev formuleret af beboerne selv, men medarbejderne hjalp med processen.

Gruppearbejde

Beboerne blev inddelt i 3 grupper i arbejdet med at formulere voldspolitikken.

Gruppeinddelingen tog hensyn til:

  • flest mulige ressourcer i hver gruppe 
  • en fordeling af dem, der hurtigt ville blive enige 
  • at ingen kom i gruppe med nogen, de var utrygge ved 
  • en spredning af 'højtråbende' og stille personer en ligelig fordeling af køn

En pædagog deltog som mødeleder, ordstyrer og skriver i hver gruppe. De skulle sikre, at alle kom til orde, så der også blev plads til de mindre talende.

I gruppearbejdet brugte pædagogerne en teknik, der også var kendt fra husmøderne: Den, der overtager ordet, spejler, dvs. opsummerer kort, hvad den forrige har sagt.

- Det sikrer deltagelsen. Det kræver, at man lytter, men den, der har sagt noget, oplever også at blive hørt. Og så strukturerer det samtalen, så ingen snakker i munden på hinanden, siger Ulla Christensen.

I gruppearbejdet blev beboerne bedt om at overveje følgende spørgsmål:

  • Hvad er jeres definition på vold? 
  • Hvad kan I få ud af at have en voldspolitik?
  • Hvad synes du fungerer godt på Bramstrupkollegiet nu?
  • Hvad kunne du tænke dig skulle være bedre?

Formålet med de to sidste spørgsmål var at drage nytte af erfaringer på andre områder og bruge dem til at forebygge konflikter, der kan udvikle sig til vold.

Derudover blev grupperne bedt om at tage stilling til yderligere to spørgsmål:    

  • Hvad gør I nu, hvis der opstår en voldelig situation? 
  • Hvad kunne I ønske, I kunne gøre?

Svarene på disse spørgsmål blev skrevet op på to plancher.

Efter præsentationen af de 3 gruppers overvejelser blev voldspolitikken indsamlet og struktureret af en frivillig gruppe beboere sammen med Ulla Christensen. Derefter blev den vedtaget af beboerne på et husmøde.

En kultur, hvor vold ikke accepteres

Nu anvendes beboervoldspolitikken i den daglige praksis, når en ny beboer flytter ind. Allerede ved første besøg bliver kommende beboere introduceret for voldspolitikken, der bliver udleveret som en del af introduktionsmappen, og efterfølgende gennemgår kontaktpædagogen den sammen med den nye beboer.

- De nye beboere tager rigtig godt imod beboervoldspolitikken, og vi oplever, at den er med til at skabe en tryghed i huset, siger Maria Sahl, afdelingsleder for udredning og rehabilitering i Socialcentret, Odense Kommune.

Maria Sahl fortæller, at beboervoldspolitikken bliver evalueret løbende på ugentlige husmøder, og den revideres en gang årligt i samarbejde med kollegiets beboere. På den måde bliver de nye beboere også inddraget og får medindflydelse på beboervoldspolitikken.  

Selvom der stadig er konflikter på Bramstrupkollegiet, har der ikke været episoder med fysisk vold siden politikken blev vedtaget i 2011.

- Beboerne støtter virkelig op om voldspolitikken. De refererer til den internt, og de er enige om, at de ikke ønsker vold på kollegiet. At politikken er skrevet af dem selv på deres eget sprog gør den legitim. Det er ikke noget vi, de voksne, har bestemt. Så hvis voldspolitikken overtrædes, så er det gruppens normer, der overtrædes – og der er ingen, der har lyst til at udelukke sig selv, lyder det fra Ulla Christensen.

Måden beboervoldspolitikken blev udviklet på, har medført en stor respekt for medarbejderne fra beboernes side.

- De er meget opmærksomme på, at det ikke må gå ud over os. Men det er også, fordi konflikter og vrede accepteres. Vi har fx en boksebold i kælderen, man kan afreagere på, hvis det er. Det er vold, som vi ikke tolererer, forklarer Ulla Christensen.

Det bidrager både til beboernes og medarbejdernes trivsel, at der på Bramstrupkollegiet nu er skabt en kultur, hvor vold er uacceptabelt.6

- Der hersker en accept af hinanden og en rummelighed her. Det er et godt sted at bo og arbejde, siger Ulla Christensen.

 
 Om arbejdspladsen
  • Bramstrupkollegiet er et midlertidigt døgntilbud til unge i alderen 18-25 år. 
  • Beboerne har forskellige baggrunde og problemer, fx misbrug, omsorgssvigt, ADHD og psykiske lidelser.
  • Bramstrupkollegiet har 14 beboere og 9 medarbejdere, primært socialpædagoger. 

 

Sidst opdateret d. 24. maj 2016

Af Malene Markussen