Gode rutiner forebygger ulykker i stilladsvirksomhed

I Odense-virksomheden Stjerne Stilladser vurderer stilladsarbejderne risikoen for farer og ulykker hver gang, de skal sætte et stillads op eller tage et ned. Det har skabt en god kultur, hvor sikkerhed er i højsædet.

 

Fald, snubleulykker og akutte rygskader ved tunge løft. Det er nogle af de mest almindelige arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen. En branche der ifølge Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg har mange arbejdsulykker sammenlignet med andre erhverv.

I stilladsfirmaet Stjerne Stilladser, der har hovedsæde i Odense, er virkeligheden en anden. I de seneste tre år har her kun været en enkelt snubleulykke, der har ført til en forstuvet ankel og to dages fravær. Og det tal ligger et pænt stykke under branchegennemsnittet ifølge statistik fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Stjerne Stilladser har arbejdet intensivt med arbejdsmiljø og sikkerhed, siden virksomheden blev arbejdsmiljøcertificeret for ni år siden. Og i dag har Stjerne Stilladser rutiner for at forhindre uheld og ulykker, ligesom virksomheden registrerer alle uheld, ulykker og nær-ved-hændelser, som er situationer, hvor det er lige ved at gå galt. 

- Selvfølgelig kan vi ikke garantere, at der ikke kan ske uheld og ulykker, men vi arbejder systematisk på at undgå dem. Og hvis det sker, bruger vi det til at lære af vores fejl og forhindre nye uheld, siger direktør i Stjerne Stilladser Ole Farshøj.

Snakker sikkerhed før de går i gang

Stjerne Stilladser opstiller stilladser til industri, byggeri og offshore. To opgaver er sjældent ens, og derfor gennemgår stilladsarbejderne altid sikkerheden, før et stillads sættes op eller tages ned.

I praksis foregår det ved, at arbejdslederen laver en skriftlig vurdering af opgaven, en såkaldt APV, hver gang stilladsarbejderne skal i gang med en ny opgave. Arbejdslederen har nemlig været ude at se det sted, hvor stilladset skal sættes op, og sammen med stilladsarbejderne gennemgår han APV’en og den planlagte arbejdsgang på et morgenmøde. Her har alle har mulighed for at byde ind, hvis de ser farer, der ikke allerede er beskrevet eller arbejdsgange, der kan være mere sikre. Og medarbejderne er blevet gode til at tænke i potentielt farlige situationer, oplever Ole Farshøj. 

- Med rutinerne har vi fået skabt en kultur, hvor det at tænke i sikkerhed sidder på rygraden, og hvor det er i orden at sige, når man kan se en risiko, siger han.

Arbejdsmiljørepræsentant og stilladsarbejder, Niels Jensby er enig. Han oplever også, at rutinerne er med til at skabe en god sikkerhedskultur, og at medarbejderne gerne kommer med input til farlige situationer.

- Det er en branche, hvor tingene godt kan gå lidt stærkt, men rutinerne sikrer, at vi stopper op. I dag finder vi ud af, hvad der skal ske på taget, inden vi går derop, og det gør en kæmpe forskel. På den måde gør vi ikke noget overilet, og det er alfa og omega for at undgå ulykker, siger han.

Og de 10-15 minutter, stilladsarbejderne bruger på at snakke opgaven igennem, er givet godt ud, mener han:

- Arbejdsgangene er blevet meget nemmere, fordi alle ved, hvad der skal foregå. Og samtidig er det en god måde at få alle med og komme rundt om alle farlige situationer, siger Niels Jensby, der med den gode sikkerhedskultur også selv er blevet mere opmærksom på, hvor farligt arbejdet egentlig er:

- For 7-8 år siden kunne jeg godt finde på at gå uden sikkerhedsseler på et tag. De er irriterende at have på hele dagen, for de gnaver. Men det gør jeg ikke længere.  Nu tænker jeg sikkerhed først.

God kultur tager tid

Viser der sig at være særlig kritiske aktiviteter, gennemgår stilladsarbejderne og arbejdslederen de farlige aktiviteter en ekstra gang. Det sker især, når der er tale om forhold, der gør arbejdet særlig vanskeligt som fx at stille et stillads op inde i en tank med kun lidt ilt i bunden. Eller hvis der fx er sne på et tag, stilladsarbejderne skal op på.     

Men den gode sikkerhedskultur er ikke kommet fra den en dag til den anden.

- I starten var der ikke den samme holdning til sikkerhed, som der er i dag. Nogen virkede nærmest som om, det var noget, vi satte fokus på for at generere dem. Men det har vi stille og roligt fået ændret, siger Ole Farshøj.

Især nær-ved-hændelserne var svære at få medarbejderne til at tage alvorligt, 'for der skete jo ikke noget´. Hændelserne bliver registreret på lige fod med uheld og ulykker for at få et billede af, hvor de farlige situationer er.

Stort potentiale i småuheld

Gennem den systematiske registrering af uheld, ulykker og nær-ved-hændelser har virksomheden fået et overblik over typiske uheld, og hvordan de opstår. Et overblik som Stjerne Stilladser ikke havde før, og som har givet virksomheden mulighed for at komme mange småuheld til livs. Småuheld som fx at snuble over værktøj, hoppe ned fra ladet af lastbilen og vrikke foden om, eller få en finger i klemme.

- Da vi begyndte at registrere, blev vi meget overraskede over, hvor mange småuheld, vi havde. Men samtidig kunne vi se, at der lå et kæmpe potentiale i at komme de små dagligdags uheld til livs. For de kan jo være alvorlige nok og føre til sygedage, hvis man fx forstuver foden eller håndleddet, siger Ole Farshøj.

I dag har Stjernestilladser fået knækket kurven og har lagt færre småuheld.

- Det handler om holdninger. Om at sige igen og igen, at det er vigtigt at rydde op på stilladset, så man ikke falder i værktøjet, og om at sige at det er en dårlig ide at hoppe ned fra ladet. Og det er vi lykkedes med, siger han.    

 

Om Stjerne Stilladser

Stjerne Stilladser opstiller stilladser til industri, byggeri og offshore i hele Danmark.

Virksomheden har 50 ansatte og har afdelinger på Fyn, Sjælland og i Jylland. Virksomheden har været arbejdsmiljøcertificeret siden 2006.

 

Oprettet d. 15. jul 2015

Af Annemette Grant Larsen