Færre ulykker og millionbesparelse i Billund Lufthavn

I Billund Lufthavn taler de ikke om ulykker. I stedet taler de om, hvordan de gør arbejdet sikkert og passer på hinanden. Den bevidsthed har reduceret antallet af arbejdsulykker med næsten 40 procent og sparet lufthavnen for mere end 2 millioner kroner i løbet af et år.

Nyt transportbånd tager slæbet

Røde, sorte og blå kufferter glider langsomt ud af passagerflyet og over på transportbåndet. Derfra fortsætter de videre over på en bagagevogn, som holder klar til at modtage dem. To bagageportører i orange arbejdstøj sørger for, at båndet fungerer optimalt, og at kufferterne bliver fordelt rigtigt. Før i tiden skulle medarbejderne løfte de tunge kufferter over på bagagevognen, men nu klarer båndet slæbet.

Efter lufthavnen for to år siden fik udviklet et nyt transportbånd, er antallet af manuelle løft blevet reduceret fra tre til et enkelt, så det nu kun er inde i selve flyet, at medarbejderne skal flytte kufferterne.

Forebyggelse tænkes ind i alt 

Bagagesystemet er en del af en ambitiøs arbejdsmiljøindsats, som blev sat i gang i Billund Lufthavn i begyndelsen af 2012. Indsatsen har betydet, at både med­arbejdere og ledelse tænker sikkerhed og forebyggelse ind i alt, hvad de gør.

Det gælder for eksempel bagagesystemet, som medarbejderne selv har været med til at udvikle og gøre mere brugervenligt. Men det gælder også i lufthavnens kommunikation, hvor de er gået væk fra at tale om ulykker, og hvor mellemlederne og arbejds­miljøgruppen har været ambassadører for at sætte sikkerhed på dagsordenen i det daglige.

– Det skal være sikkert for flyene at lette og lande. Passagerne skal være sikre, og deres bagage skal være sikker. Men vi skal også huske vores egen sikkerhed, siger Lene Søgaard, der er HR-chef i Billund Lufthavn.

Frustrerende med ulykker

Indsatsen har betydet, at antallet af arbejdsulykker med fravær blev reduceret med 38 procent fra 2014 til udgangen af 2015. De færre ulykker i perioden gav en besparelse på 2,2 millioner kroner.

– Før vi gik i gang med indsatsen, følte vi egentlig, at vi gjorde alt det rigtige. Vi havde de rigtige systemer: Vi lavede APV, rundering, analyser af hændelser og nye arbejdsopgaver, registrerede alle nærved-hændelser og levede i det hele taget op til de krav og anbefalinger, der var. Derfor var det frustrerende, at der blev ved med at være hændelser – og mange gange nogle, som set udefra godt kunne have været undgået, siger Lene Søgaard.

Hændelserne kunne eksempelvis handle om, at en bagagemedarbejder fik lavet et vrid, når vedkommende håndterede den tunge bagage, at en medarbejder snublede eller faldt, eller at en medarbejder på et af lufthavnens spisesteder skar eller brændte sig.

Ud med superheltekulturen

For at få antallet af ulykker ned besluttede ledelsen derfor at gribe arbejdsmiljøindsatsen an på en ny måde og i stedet begynde at tænke i, hvordan man kunne ændre kulturen i lufthavnen.

– Noget af det, vi ville væk fra, var en superheltekultur, hvor man var en helt, hvis man kunne løfte 35 kilo, løbe op og ned ad trapperne eller slæbe en tung vogn selv. Vi havde alle heltene: Både Batman, Superman og Superwoman. I dag er det blevet legalt at gøre noget for sin egen og sine kollegers sikkerhed, og det er blevet legalt at minde andre om at gøre arbejdet sikkert, forklarer Lene Søgaard.

Vi skal ikke tale ulykker

Ud fra en tanke om at ”ord skaber virkelighed” blev det besluttet, at man skulle væk fra at tale om ulykker og over mod at tale om sikkerhed. I stedet for at sige: ”Pas på, at …” så siger medarbejdere og ledelse i dag: ”Har du set, at man kan gøre sådan her …?” Det forklarer Rikke Rasmussen. Hun er arbejdsmiljøkonsulent og har arbejdet i Billund Lufthavn de sidste 24 år.

– I stedet for at lave skræmme­kampagner om, hvad vi ikke vil have, taler vi om, hvad vi gerne vil have. Det er helt ned i nogle banale ting som at sige ”Hvordan undgår vi at brænde os på ovnen?” Vi forsøger hele tiden at gøre hinanden opmærksomme på, hvordan sikkerheden kan forbedres i det daglige arbejde, siger hun og forklarer, at det også er blevet et vigtigt punkt på personalemøderne.

– På møderne taler vi i fællesskab om, hvis der har været en hændelse, og om hvad vi kan gøre for at undgå, at det sker igen. Det bliver også fremhævet, hvis en medarbejder har gjort en særlig indsats for at forbedre sikkerheden, siger Rikke Rasmussen.

For at understøtte kommunikationen om sikkerhed og forebyggelse har HR-afdelingen udviklet to tegneseriefigurer, som man møder på plakater overalt i lufthavnens personaleområder. Kvik og Smart, hedder de.

– Figurerne er med til på en lidt humoristisk måde at identificere situationer, hvor det kan gå galt, og sætte sikkerhed på dagsordenen. For eksempel at man husker at bruge gelænderet, siger Rikke Rasmussen.

Flere henvendelser fra kollegerne

En afgørende faktor for at få arbejdsmiljøindsatsen til at virke har været afdelingernes sikkerhedsteams, som består af mellemlederne og arbejdsmiljøgruppen. Sikkerhedsteamet har fungeret som rolle­modeller i dagligdagen og spillet en stor rolle i at italesætte sikkerheden.

Morten Brink Bay er arbejdsmiljø­repræsentant og load-master i lufthavnen (ansvarlig for, at flyet bliver læsset og losset korrekt, red.). Han oplever, at der med indsatsen er kommet et stigende antal henvendelser fra kollegerne om, hvordan man kan forbedre sikkerheden.

– Der er mange gode idéer, og vi er blevet bedre til at gøre hinanden opmærksomme på, hvordan vi kan lave ændringer, som kan forbedre sikkerheden, så vi for eksempel undgår ergonomiske ulykker som skulderskader, siger han.

Initiativer til at forbedre sikkerheden er også begyndt at ske af sig selv, forklarer han.

– Eksempelvis bakker alle lufthavnens biler nu ind i parkeringsbåsene. Det giver chaufføren et bedre udsyn, når han skal ud igen, så der er mindre risiko for at ramme nogen. Det var noget, en kollega fandt på, og nu gør alle det samme, siger han.

Selvom nogle af kollegerne var lidt skeptiske i starten, har der generelt været bred opbakning til indsatsen. 

– Folk kan se, at det giver mening at gøre noget for sikkerheden og arbejdsmiljøet. Vi har en del, som har problemer med led og muskler. Der er også en del ældre medarbejdere på 60+, som vi skal passe på, forklarer han.

Et arbejde, der aldrig stopper

For at lykkes med at skabe en så grundlæggende kulturændring i Billund Lufthavn har tålmodighed været en vigtig dyd, forklarer Rikke Rasmussen.

– Det første halve år efter ændringerne var sat i værk, skete der ikke ret meget. Men vi sagde: Vi tror på det – og så holdt vi fast, siger hun og forklarer, at de også har kunnet se, at indsatsen har virket i de løbende målinger, som HR-afdelingen gennemfører om medarbejdernes sikkerhed.

– Sidste gang vi lavede målinger, væltede det ind med anerkendelse til de kolleger, som havde styr på sikkerheden. For eksempel skrev folk: ”Den her kollega siger altid: ”Tag en rullevogn i stedet for at løfte”.” Når man skal igennem en kulturændring, som vi har været, tror jeg, det er vigtigt at acceptere, at det er noget, som tager tid og kræver, at man holder fokus, siger hun.

Selvom der i dag er sket tydelige forbedringer af arbejdsmiljøet, betyder det dog ikke, at arbejdet snart slutter.

– Vi skal blive ved med at italesætte sikkerheden: Der sker konstant forandringer i en lufthavn, som vi skal tage stilling til, fordi det har indflydelse på medarbejdernes sikkerhed. Ligesom der også hele tiden kommer nye medarbejdere til, som er vigtige at få med, siger Rikke Rasmussen. 

Læs mere om forebyggelse af arbejdsulykker


Tekst: Ida Marie Winge
Video: Community Content

Oprettet d. 28. feb 2017